Gå til sidens indhold

Kontrolforanstaltninger

Læs om IT- og videoovervågning, offentliggørelse af billeder på nettet m.v.

  • It-overvågning af ansatte

    Den udbredte brug af IT indenfor alle brancher giver arbejdsgivere nye muligheder for at overvåge og kontrollere deres ansatte, og det er i høj grad teknikken, der sætter dagsordenen for overvågningen. Men hvornår er det rimeligt og i overensstemmelse med reglerne at kontrollere medarbejdernes brug af e-mail og internet - blot fordi det er teknisk muligt?

    Arbejdspladsen skal have en IT-politik, der bl.a. udstikker retningslinjer for medarbejdernes brug af internet, e- mails mv. til private formål. Det skal også fremgå hvordan og i hvilke situationer arbejdsgiver kan kontrollere medarbejdernes brug af internet, e-mails mv. Arbejdsgiver må ikke læse private e-mails, så det er en god ide altid at skrive "privat" i emnefeltet, hvis du bruger din arbejdsmail privat. Ellers kan det være svært for arbejdsgiver at skelne mellem private e-mails og arbejdsrelaterede e-mails.

    Datatilsynet har gennem årene taget stilling til en række konkrete sager om medarbejderes brug af internet, e-mails m.v.  Du kan læse nærmere om praksis på området på Datatilsynets hjemmeside.

  • Offentliggørelse af billeder på internettet

    Datatilsynet har truffet afgørelse vedrørende offentliggørelse af medarbejderes foto, privatadresse m.v. på internettet. Datatilsynet har udtalt, at arbejdsrelaterede oplysninger som navn, ansættelsesområde, direkte telefonnummer og e-postadresse på arbejdspladsen må offentliggøres på internettet uden de ansattes samtykke.

    Derimod må oplysninger som privatadresse, privattelefonnummer og billede som udgangspunkt kun offentliggøres på internettet med de ansattes udtrykkelige samtykke.

     

  • Videoovervågning
  • Kontrolforanstaltninger

    Ledelsesretten indebærer at arbejdsgiver kan iværksætte kontrolforanstaltninger som f.eks. overvågning. Det kræver, at kontrollen er sagligt og begrundet i driftmæssige årsager og skal have et rimeligt formål.

    Medarbejdere skal informeres forud for iværksættelse at kontrolforanstaltninger.  Se nærmere

    Kommuner: Aftale om kontrolforanstaltninger

    Statens område:  Cirkulære om aftale om kontrolforanstaltninger