Gå til sidens indhold

Studiejob

Læs om vilkår i forbindelse med studiejob og husk at BF kan hjælpe dig med jobsøgning og karriererådgivning.

Har du spørgsmål eller problemer i forbindelse med dit studiejob, kontakt da gerne BF's forhandlingsafdeling. Du kan også læse mere om jobsøgning og karriererådgivning her.

  • Studiejob i staten

    Studerende, der er ansat i staten, bliver aflønnet efter overenskomsten mellem Finansministeriet og HK/stat

    Lønningerne afhænger af, i hvilket stedtillægsområde du arbejder samt af ancienniteten. Tidligere beskæftigelse som studerende i stat, region eller kommune samt anden beskæftigelse ved kontorfaget bliver medregnet i ancienniteten. Studerende der har studeret ved en højere læreanstalt i 2 år og har bestået fagets prøver og eksaminer får tillagt et års anciennitet. Derudover kan der tillægges et kvalifikationstillæg på kr. 3,28 pr. time, såfremt der udføres kvalificeret arbejde i forhold til studenterarbejde i almindelighed.

    Her kan du finde de aktuelle satser.

    Løn under sygdom
    Hvis arbejdstiden i gennemsnit udgør mere end 8 timer pr. uge, har du ret til løn under sygdom.

    Ansættelsesbevis
    Efter loven om ansættelsesbeviser har du krav på et ansættelsesbevis, hvis du er ansat mere end 8 timer pr. uge, og ansættelsen varer mere end 1 måned. Du skal have ansættelsesbeviset senest 1 måned efter ansættelsens begyndelse.

    Har du spørgsmål eller problemer i forbindelse med dit studiejob, kontakt da gerne Bibliotekarforbundets forhandlingsafdeling.
     
  • Studiejob i kommuner eller regioner

    Studerende ansat i kommuner er ikke omfattet af overenskomsten.  Mange kommuner vælger dog at følge den overenskomst, der gælder for staten.

    Bibliotekarforbundet anbefaler, at studerende ansat i en kommune bliver aflønnet på kontorassistentvilkår - løntrin 10.

    Tidligere beskæftigelse som studerende i stat, region eller kommune samt anden beskæftigelse ved kontorfaget bliver medregnet i ancienniteten.

    Studerende der har studeret ved en højere læreanstalt i 2 år og har bestået fagets prøver og eksaminer får tillagt et års anciennitet. Derudover kan der tillægges et kvalifikationstillæg på kr. 3,28 pr. time, såfremt der udføres kvalificeret arbejde i forhold til studenterarbejde i almindelighed.

    Her kan du finde de aktuelle satser.

    Løn under sygdom
    Hvis arbejdstiden i gennemsnit udgør mere end 8 timer pr. uge, har du ret til løn under sygdom.

    Ansættelsesbevis
    Efter loven om ansættelsesbeviser har du krav på et ansættelsesbevis, hvis du er ansat mere end 8 timer pr. uge, og ansættelsen varer mere end 1 måned. Du skal have ansættelsesbeviset senest 1 måned efter ansættelsens begyndelse.

    Har du spørgsmål eller problemer i forbindelse med dit studiejob, kontakt da gerne Bibliotekarforbundets forhandlingsafdeling.
     
  • Studiejob i det private

    Studerende, ansat i private virksomheder er ikke omfattet af nogle regler eller overenskomster, og lønnen er derfor et aftalespørgsmål.

    På det private arbejdsmarked er der store lønforskelle brancherne imellem, så hvad der er muligt at forhandle sig frem til afhænger  - udover af jobindhold og dine kvalifikationer  - også af branchen.
    I BF's lønstatistik på privatområdet kan du blandt andet finde oplysninger om lønnen i de forskellige brancher.

    På det statslige område er der indgået en overenskomst med HK om studenterarbejde. Her kan du finde de aktuelle satser.

    Tidligere beskæftigelse som studerende i stat, region eller kommune samt anden beskæftigelse ved kontorfaget bliver medregnet i ancienniteten. Studerende der har studeret ved en højere læreanstalt i 2 år og har bestået fagets prøver og eksaminer får tillagt et års anciennitet. Derudover kan der tillægges et kvalifikationstillæg på kr. 3,28 pr. time, såfremt der udføres kvalificeret arbejde i forhold til studenterarbejde i almindelighed.