Gå til sidens indhold
13. januar 2010 Af Tina Vostrup Karlsen

Generationsskiftet, der blev væk?

De gode nyheder om lave ledighedstal for Bibliotekarforbundets medlemmer i efteråret 2009 er positivt i disse krisetider. Men i forhold til de mange forudsigelser om et generationsskifte i sektoren, der er blevet stillet vi studerende i udsigt, opleves virkeligheden ganske anderledes for dimittenderne fra Danmarks Biblioteksskole. På trods af at en stor gruppe af de nuværende medarbejdere går på efterløn og pension, oplever de nyuddannede, at vejen til det første job kan være lang. Vi frygter, at den tendens vil fortsætte i takt med at bibliotekerne rammes af besparelser. Med dette synspunkt vil vi sparke gang i en debat om, hvordan generationsskiftet sikres. Er det traditionelle aftagermarked bevidst om nye og kommende dimittenders kompetencer – og er vi studerende?

Virkeligheden for nyuddannede handler om en lang række vikariater og en lang ventetid på det første faste job.  Dette understøttes af nye tal fra Akademikernes A-kasse (AAK), hvor ledighedstallene for dimittender har været stigende henover 2009, og i sidste kvartal ligger ledigheden for dimittender på 26,7 %. Når det første job er i hus, er det ofte indenfor andre områder end den eventuelle specialisering og interesse, hvilket kan være udmærket. Andre gange er man heldig at få sit drømmejob, men det viser sig ikke at leve op til beskrivelsen grundet manglende bevillinger, kollegial opbakning og ledelsesmæssig selverkendelse ved stillingsopslag og ansættelse. Kort sagt, manglende forståelse og plads til de nyuddannede og deres kompetencer. Disse historier hører mange af os studerende om fra dimittender, der netop står i situationen og ikke oplever at få brugt deres uddannelse, og det er ikke god reklame for sektoren.

Vær åben over for nye kompetencer
Det er til at forstå, hvis man som leder forestiller sig, at den nyansatte kan tage over, hvor den fratrådte slap, men sådan fungerer det jo ingen steder. Hvert sted har sin kultur og sine måder at varetage opgaverne på, og alle steder kræver en periode med oplæring af forskellig art. Hvis man på forhånd dømmer fornyelse og anderledes opgaveløsning ude, har en nyansat og måske oven i købet nyuddannet ikke mange chancer for at overraske positivt.

Det er vigtigt at huske på, at Danmarks Biblioteksskole ikke udbyder en professionsbachelor baseret på praktik, men netop en uddannelse på universitetsniveau. Vi studerende har fortsat obligatorisk undervisning i de grundlæggende og traditionelle fag som fx informationssøgning, vidensorganisation og kulturformidling. Samtidig er det muligt at specialisere sig indenfor forskellige områder eller skabe sig en mere bredt orienteret sammensætning af fag alt efter interesse og ønske. Det kan være kommunikation, brugeradfærd, videnskritik, børnekultur, formidling af skønlitteratur, men også fag som videnstyring. Vores viden, værktøjer og metoder udvikles igennem undervisning og forskellige eksamensformer, f.eks. projektarbejde og formidling af dette.

Opfordring til landets biblioteker
Vi anerkender at bibliotekerne er begyndt at ansætte andre faggrupper. En udvikling vi til dels hilser velkommen, fordi det er spændende, hvordan forskellige fagligheder kan supplere hinandens kompetencer. Hvad vi ikke er opmuntrede over er, hvis ansættelsen af andre faggrupper handler om, at bibliotekerne ikke forstår, hvad dimittender fra Danmarks Biblioteksskole kan bidrage med.
Derfor vil vi opfordre til, at ledere og kolleger på landets biblioteker vil genoverveje jobindholdet og opgavesammensætningen. Kan samspillet med kollegerne på tværs af uddannelse forbedres og ”gamle faglige barrierer” nedbrydes, så alle oplever en udfordrende, afvekslende og tilfredsstillende hverdag?

Studerende skal tage ansvar
Når alt dette er sagt, anerkender vi også, at vi studerende har et ansvar for vores uddannelse og jobliv. Det første grundlæggende valg handler om de fag, som man vælger allerede fra starten af sin uddannelse. Man skal gøre sig klart, at det kan være en risiko udelukkende at specialisere sig indenfor en bestemt retning. Udnyt mulighederne for at blive gæstestuderende på et andet universitet enten i Danmark eller i udlandet. I et hastigt forandrende arbejdsmarked med øget konkurrence er det vigtigt at kunne omsætte specialviden gennem en bred række kompetencer, som man kan styrke ved en alsidig sammensætning af fag.

Valget imellem bibliotekar DB eller kandidatgrad, f.eks. cand.scient.bibl. er også afgørende. Det handler om, at livslønnen på langt sigt er højere ved en kandidatgrad, men også om at konkurrencen er skærpet, når bibliotekerne er begyndt at ansætte andre faggrupper fra andre universiteter. De kompetencer, man tilegner sig igennem to års ekstra studier til cand.scient.bibl, kommer altså til at få større betydning. Uanset hvilken uddannelse man vælger, handler det dog om, at vi studerende konstant må sørge for at tænke vores kompetencer bredt ind i arbejdsopgaver og synliggøre vores potentiale overfor et bredt arbejdsmarked.

Ansvaret for at generationsskiftet i den danske bibliotekssektor gennemføres, ligger altså både hos arbejdsgiverne og de studerende, men vi mangler fortsat at diskutere myter, forhindringer og potentialer.

Tine Jørgensen er studenterobservatør i Bibliotekarforbundets Hovedbestyrelse 2007-2009, og Tina Vostrup Karlsen er formand for De Studerendes Råd i København.