Gå til sidens indhold
04. oktober 2011 Af Rebekka Kinimond Carlson

Historien om den redigerede virkelighed

Det er ren 1984. Den virkelighed, vi præsenteres for, er justeret og redigeret, og den objektive sandhed er afgået ved døden. Tja, på en måde. Som såkaldte ”information professionals” bør biblioteksmedarbejdere i hvert fald være opmærksomme på, at søgninger på nettet ikke er handlinger med et forudsigeligt og ensartet indhold. Dette skyldes blandt andet personalisering – og personalisering er jo det, den moderne internetbruger vil have.

Personalisering er godt - ikke?
Forklaring følger: Personalisering, f.eks. i form af præ-sortering af søgeresultater eller tilpassede anbefalinger, er en af de ting, vi har efterspurgt i vores fagsystemer. Når informationsmængden bliver større, er det en fordel, hvis maskinerne kan klare noget af det kedelige, rutineprægede tænkearbejde for os, så vi kun skal tage stilling til de interessante ting. Det synes rigtig mange brugere er godt. Hvis jeg plejer at interessere mig for katte og krimier, så gider jeg ikke pløje mig igennem en masse søgeresultater om hunde og havebrug.
Når Facebook eller Google hjælper os, bliver deres annoncører glade og rigtig mange af deres brugere bliver også glade. Problemet er bare, at når vi bliver præsenteret for den redigerede virkelighed, så ved vi ikke, hvad vi går glip af.

Eli Parisers filterbobler
I Weekendavisen fra 1. juni i år kunne man se eksempler på dette fra Eli Parisers nye bog. Han omtaler fænomenet som ”filter bubbles”. Tidligere har man opereret med såkaldte ”information bubbles”, hvor folk f.eks. sammensatte deres egen online avis, baseret på de emnegrupper, de selv fandt interessante. Ulempen her var, at man ikke længere tilfældigt faldt over nyttig information, fordi man sørgede for, at den blev sorteret fra.
Filterbobler går skridtet videre. Når det er systemet, der foretager filtreringen for dig, baseret eksempelvis på din søge- og klik-historik, eller på objektive data som din geografiske placering o.l., så ved du ikke længere, hvad der bliver filtreret fra.  Med papiravisen kan du finde ud af, hvilken holdning redaktionen har (eksempelvis en højredrejet avis). I en online avis, du selv sammensætter, ved du, hvilke valg, du selv har truffet. Når du først er inde i filterboblen, så er du afhængig af systemets valg, og du vil sjældent kunne gennemskue, hvordan valgene er truffet.

Forår i Egypten – husk badetøjet
Eli Pariser har et godt og rimelig friskt eksempel. To af hans venner søgte på Egypt på Google lige i den uge, hvor de første demonstrationer på Tahrir-pladsen fandt sted. De var begge logget ind med deres google-konti, og Google kendte derfor deres præferencer, både med hensyn til søgetermer, men også mht. (muligvis) deres læsevaner af nyheder o.a. Den ene var politisk interesseret, og hans første side bestod af det ene hit efter det andet om den folkelige opstand. Den anden ven var ikke politisk interesseret. Han var til gengæld glad for at rejse. Hans første side handlede om Egypten som feriemål. Vi taler ikke længere ”relevant”, vi taler ”relevant to your interests”. Meget af tiden er det rigtig fint; nogle gange er det bare rigtig skidt. Og det vil næsten altid være skidt, når vi søger på andres vegne.

Hvis du er amerikaner og Facebook ved, at du har en bestemt politisk observans, så sorterer den statusopdateringer fra, som ikke passer ind. Måske ud fra en ide om, at Demokrater alligevel ikke gider høre på Republikanere og omvendt. Verden bliver lige pludselig meget mere overskuelig.
For det meste kan man fravælge personaliseringen i en eller anden udstrækning. Det er bare ikke altid, at brugerne er opmærksomme på, hvad konsekvensen af at sige ja tak (eller nej tak) er.

Sandhed eller konsekvens
Vi skal som professionelle huske på, at når vi foretager en søgning på vegne af en bruger, så er det resultat, vi får, ikke nødvendigvis det samme, som de får. Heller ikke, hvis vi sidder og søger samtidig. Selv om personaliseringen er valgfri, så har dens til- og fravalg konsekvenser for den information som søgemaskiner og sociale netværk giver adgang til.


Artiklen er fra Bib-forum, september 2011

FAKTA
Se Eli Pariser fortælle om filter bobler på TED TV

Hans bog hedder The Filter Bubble: What the Internet Is Hiding from You og du kan finde anmeldelser af den på, ja, Google Books