Gå til sidens indhold
27. maj 2011 Af Sara Buch

Hvad er Demoteket?

Demoteket er et projekt, som involverer 6 københavnske biblioteker. Projektet bygger bro til det kreative ungdomsmiljø ved at udstille og udlåne de materialer, som unge lånere selv producerer, på lige fod med bibliotekernes almindelige materialer. Projektleder Hans-Henrik Schou fortæller her om Demoteket som demokratisk biblioteksprojekt og arkiv over ungdomskulturen, og om ønsket om at udbrede Demoteket til resten af landet. Læs også om tegneserierne, lp’erne, digtsamlingerne, kjolerne og de andre materialer, der er blevet skabt til Demoteket, og om hvordan bibliotekerne kan bruges til at skabe netværk imellem de kreative unge, og forståelse på tværs af undergrund og overgrund.

Jeg er taget ud på Nørrebros Bibliotek for at snakke med Hans Henrik Skou om hans store projekt igennem de sidste par år: Demoteket.
Demoteket er som en strøm af utøjlet kreativitet dukket op på seks biblioteker i København. Den almindelige låner har måske set de fantasifulde møbler, som seks kunstnere har fremstillet for at udstille Demotekets materialer på blandt andet Vesterbro-, Nørrebro- og Blågårdens Bibliotek. Møblerne indeholder indbyggede bogreoler, siddepladser, båndoptagere, videoafspillere, dvd- og pladespillere, så man i fred og ro kan undersøge de forskellige værker. Her findes et væld af bøger, tegneserier, digte, lp’er, videoer og andet, som unge københavnere selv har fremstillet og indleveret, og som biblioteket låner ud på lige fod med de øvrige materialer. Og det er netop det, der er ideen med Demoteket: at give kreative unge en mulighed for at dele deres produkter med andre, og på denne måde være med til at bestemme hvad biblioteket skal låne ud.


Demoteket skaber kontakt til det kreative miljø
Vi sidder i en sofa i et af baglokalerne på Nørrebro bibliotek. Hans Henrik har kasket på, og en rød hættetrøje, og ligner ikke en typisk bibliotekar.
”Min kollega Mikkel opsnappede ideen på en international bibliotekskonference i Sverige. Derovre fungerer det som en franchise – de enkelte biblioteker kan bare melde sig til, og så styrer de selv hvor meget de gør ud af det.”

Herhjemme søgte, og fik, Københavns Biblioteker penge fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, til at lave et samlet initiativ med seks udvalgte biblioteker. Hans Henrik blev ansat som projektleder, der blev lavet en styregruppe, og der blev ansat seks unge, som skulle fungere som ’ambassadører’ – formidlere mellem bibliotekerne og de kreative miljøer i de forskellige bydele.

Det første stykke tid gik med at indkredse hvordan projektet skulle se ud i København. Det endte med at forme sig som to dele – nemlig udlånet, hvor brugerne kan aflevere deres materialer, og få dem mærket og udstillet, og en række af events, som blev koordineret med de store arrangører i det kreative miljø, som for eksempel Bolsjefabrikken og Støberiet. ’Tegneserier og zines’, ’Gadekunst’ og ’Byg dit eget instrument’ er eksempler på temaer, som binder arrangementer på bibliotekerne og hos de forskellige samarbejdspartnere sammen. Her var tanken at Demotekets brugere kunne blive dygtigere som tak for deres materialer; både gennem undervisning, og ved at få mulighed for at arrangere opvisninger med deres musik, digte og andre produkter.

Da alt var klart til start, blev Demoteket åbnet med en cyklende fernisering, hvor over hundrede mennesker sluttede sig til cykelfølget, der gjorde holdt ved åbningsevents på de forskellige biblioteker. Om aftenen dukkede 1500 mennesker op til festen på Bolsjefabrikken.
”1500 mennesker til et biblioteksarrangement – det tror jeg ikke er sket før”, siger Hans Henrik.


Synligheden genererer kvalitet
”Hvordan fungerer det?”, spørger jeg, for jeg er nysgerrig efter hvordan kvaliteten er, når folk netop kan indlevere hvad som helst, og intet bliver sorteret fra.
Hans Henrik henter en pose fuld af ting, som brugerne har produceret. Der er fantastisk flotte tegneserier, små fotobøger med håndtegnede illustrationer og fotodokumentationer af happenings, og lp’er, som er skåret ud i farvet plast og hvor credit-informationerne er ridset ind som elverskrift hele vejen rundt langs kanten. Kreativiteten er iøjnefaldende, og der er en blanding af genrer og materialer, som ikke ses i det almindelige biblioteksmateriale. ”Og så er det jo et fantastisk tidsbillede af dansk ungdomskultur i det her miljø”, siger Hans Henrik.
”Og prøv at se det her – det har jeg lige fået ind.” Han trækker en smuk, blå kjole i frottéstof op af en plasticpose. Hele posen er fyldt med hjemmedesignet tøj. ”Jeg har ikke rigtig fundet ud af hvordan jeg skal mærke den. Eller om man kan vaske en chip..”

Det virker som om folk generelt er meget omhyggelige med de ting de indleverer. Måske fordi Demoteket er et reelt udstillingsvindue – både til bibliotekernes almindelige brugere, men i særdeleshed også til andre unge i det kreative miljø. Hans Henrik fortæller at alle materialerne bliver mærket med kontaktoplysninger, så de unge har en mulighed for at netværke ved hjælp af deres produktioner. Det er især noget der er meget værdifyldt for de yngre brugere. Hermed er Demoteket ikke bare et vindue til ungdomskulturen, men også en ramme for kontaktformidling i det kreative miljø.

Det er netop en del af pointen – ifølge Hans Henrik har Demoteket brygget bro mellem det kreative miljø og ’Systemet’, som kommunens institutioner jo ellers hedder på de kanter af København, på en måde, som man aldrig før har set. ”Vi samarbejder med Støberiet, Bolsjefabrikken og flere andre steder i det miljø. Det er ret historisk. Vi har aldrig arbejdet sammen før. På den her måde har det kreative miljø fået øjnene op for at de kan bruge bibliotekerne til noget”
”Har der været problemer med at få så forskellige mennesker til at arbejde sammen”
”Vi har haft nogle problemer med at afstemme forventningerne. Nogle af bibliotekarerne har forventet at Demoteket var et event-bureau, som kunne levere arrangementer efter deres behov – og det var jo slet ikke meningen. De ting, vi arrangerer, fungerer først og fremmest som en belønning til brugerne. Det har også været vigtigt for mig at holde fast på, at jeg ikke uden videre vil reklamere for forskellige biblioteksarrangementer i undergrundsmiljøet. Så ville jeg hurtigt miste troværdigheden. Men hvis et bibliotek fx skal bruge et band, og jeg lige har en kontakt, så er det jo fint.”


Er Demoteket en københavner-ting?
”Kan ideen eksporteres til andre dele af landet?,” spørger jeg. Jeg er selv vokset op i Tønder, og har lidt svært ved at forestille mig Demoteket udenfor miljøet og den særlige forståelse af Do It Yourself-kulturen, som findes i København.
”Var der ikke folk der skrev digte og musik da du var teenager? Jeg tror at der er et opland til Demoteket mange steder i landet, det er bare et spørgsmål om at skalere projektet.”

Hans fortæller, at de tit har fjernlån til Århus, Esbjerg eller andre jyske byer, fordi de unge derovre gerne vil se produkterne. ”Der er jo kreative unge over hele landet, som gerne vil have flere muligheder. Vi vil rigtig gerne løfte Demoteket udover København, og vi har været på besøg i Gentofte, Greve, Vejle og Herning for at fortælle om det. Det kan jo laves på alle mulige måder, men jeg synes at det kunne være supercool, hvis alle biblioteker brugte ’Demoteket’ som emneord i deres base. På sigt kunne vi opbygge et nationalt ungdomsarkiv,” siger Hans Henrik, men fortæller også at han på længere sigt drømmer om at ophæve aldersgrænsen på 30 år, og gøre Demoteket til en demokratisk biblioteksinstitution for alle brugere.


Fremtiden og visionerne
Nu er de to år gået, som Styrelsen for Bibliotek og Medier havde givet penge til.
”Hvad skal der ske nu?”
”Demoteket fortsætter, men lige nu er vi på lavt blus. Vi har to ambassadører ansat, og vi arbejder hårdt på at fundraise, så vi kan gå i gang med at lave workshops og events igen. Vi vil også meget gerne udvide vores netværk. Indtil nu har ambassadørerne gjort et rigtig stort stykke arbejde for at udbrede kendskabet i de kreative miljøer. Mange af vores materialer har de været ude og opfordre folk til at indlevere. Men nu vil vi også gerne have flere yngre brugere – gymnasieelever og folkskoleelever, som endnu ikke er en del af et kreativt netværk. Og vi vil gerne have flere tosprogede brugere.”
”Rent konkret, hvor meget er der så blevet produceret?”
”I løbet af de to år er der kommet 935 materialer ind, og der er blevet lavet over 3000 udlån.

Der er også blevet stjålet meget, men når jeg ringer og siger til folk at deres ting er væk, så bliver de fleste glade – det er jo en kæmpe ære, at deres ting er gode nok til at blive stjålet. Så kommer de med noget nyt, ” fortæller Hans, og giver mig nogle klistermærker, så jeg også kan reklamere lidt for Demoteket.



Læs mere om Demoteket, og se eksempler på brugernes produktioner på http://www.demoteket.dk/