Gå til sidens indhold
27. maj 2011 Af Søren Søndberg

Tilbage til musikken del 2 - et par tanker og idéer om musikformidling

Hvordan får vi vendt det faldende udlån af musik på bibliotekerne? På baggrund af en brugerundersøgelse på Københavns Hovedbibliotek, gives der her et par bud, samt nogle tanker om hvordan formidlingen kan gøres bedre, og visse ting laves om. Og forhåbentlig sættes en debat i gang. En fortsættelse af Marianne Ljungbergs indlæg i Perspektiv 05/2011.

Marianne Ljungbergs indlæg  om det faldende musikudlån på Rudersdal bibliotek kommer ikke som nogen overraskelse, for som nyuddannet bibliotekar har jeg nemlig haft næsen nede i det problemfelt, som musik på bibliotekerne udgør.

Og selvfølgelig er der faldende udlån af CD’ere.  Både marked og forbrug har ændret sig drastisk inden for de sidste 10 år. Det ved alle, der ikke har boet under en sten siden 1999.

Før og nu
Vi må ikke glemme, hvordan tingene var, da bibliotekerne for første gang begyndte at låne musik ud: Grammofonplader , og senere CD’ere, var dyre, og ellers kunne musik kun høres i radioen. Klassisk på P2 og pop på P3. Ingen iTunes, ingen podcasts, ingen streaming, ingen Youtube, ingenting.

Der var kun nogle få, bestemte indgange til musikken, hvis man ser bort fra muligheden for at gå til koncerter (og de var heller ikke gode!). Her var det oplagt at udlåne musik på bibliotekerne. Bibliotekerne burde, og bør stadig, gøre det samme for musik, som de gør for litteratur. Konkurrencen er bare større end den nogensinde har været.

Som teenager (for ca. 10 år siden) havde jeg nok ikke gidet biblioteket, hvis det ikke var for musikken. Jeg var fast låner på Randers bibliotek, og fik fra år 2000 og fremefter en masse blod på tanden. Jeg lånte i stakkevis af CD’ere, og det var nok én af de bedste inspirationskilder til, at jeg i dag kan sidde og kalde mig selv for bibliotekar. I dag er mit udlån faldet, for jeg køber selv min musik, og skal det ”prøvehøres”, er nettet det første og bedste sted at gøre det. Dog frekventerer jeg oftere og oftere Bibzoom.dk. Men i stedet for at sidde og fortælle om mig selv, må jeg nok hellere fremlægge nogle resultater, vi lavede med min gruppe på det erhvervsrelaterede projekt.

Brugerundersøgelsen på Købehavns Hovedbibliotek
Inden vi forlod IVA, var vi en lille hård kerne af kommende musikbibliotekar, som slog hovederne sammen og gik i gang med et projekt på Københavns Hovedbibliotek (navnlig var vi Bo Wichmann Larsen, Kenneth Larsen, Tobias Enevoldsen og undertegnede). Gennem en statistisk spørgeskemaundersøgelse fik vi svar på, hvordan Hovedbibliotekets lånere havde det med musikudbuddet. Det endte med en rapport, som vi gav videre til Hovedbiblioteket.

Kort sagt målte vi en jævn tilfredshed. De adspurgte var som oftest mænd i 20-30 års alderen, og de kendte godt til internettets mange tilbud, og brugte dem skam også. Heldigvis foretrak de biblioteket. Ud fra dette, og en del andre resultater, konkluderer vi i rapporten, at biblioteket bør holde fast i de lånere de har nu, og ikke bruge krudtet på at jagte nye målgrupper. En fugl i hånden etc.

Som Marianne Ljungberg så rigtigt skriver, handler det også om formidling og kvalitet frem for kvantitet. I ”gamle dage” gav det mening at have meget store musiksamlinger, men i dag behøver bibliotekerne altså ikke købe stolpe op og stolpe ned. Det store og gratis udbud findes andetsteds.

Vores respondenter blev spurgt om mangler i musiksamlingen, dvs. hvor ofte de oplevede, at de måtte gå forgæves efter en CD. Det er stort set ikke et problem (61% svarer ”aldrig” og ”næsten aldrig” på dette spørgsmål, ), og så længe lånerne er klar over mulighederne for fjernlån, er udbuddet og samlingernes størrelser ikke noget problem.

Musikjunkier
En anden opdagelse vi gjorde var, hvor stort forbruget egentlig var. Det var det største chok, men også den mest positive overraskelse ved vores undersøgelse. Over 76% af respondenterne bruger over 4 timer om ugen på at lytte til musik. Vi spurgte ikke om forbrug der lå højere end dette. Men ikke destro mindre kan man konkludere: Forbruget er enormt! Og så længe efterspørgslen er stor, burde der altså også være plads til bibliotekerne. Vi skal bare lave vores tilbud om til noget mere tidssvarende.

Nu hører man jo slagordene ”Mere formidling!” igen og igen i snart sagt hvert et nummer af Perspektiv. Formidlingen af skønlitteratur er for dårlig, formidlingen af videospil er mangelfuld, og vi ved for lidt om alting. Det er til at blive træt af. Selvfølgelig ved vi en masse om de emner, vi interesserer os for. Og selvfølgelig formidler vi det videre. Det sker bare på et menneskeligt plan, og ikke akademisk og højt teoretisk. Man kan ikke læse sig til at blive en god formidler. Det er en kunst, og man kan kun blive bedre til det pr. erfaring.

Som nyuddannet har jeg kun en lille smule erfaring (job i løntilskud på Tårnby bibliotek), men jeg har da prøvet at hjælpe og rådgive lånere med at finde forskellige typer musik. Det har været svært, men også sjovt og spændende. Man lærer utroligt meget af det.  Jeg tænker, at dette er musiksamlingernes redningsbåd.

Den personlige oplevelse vs. det digitale
Når man kommer ind i musikafdelingen, skal der stå udstillede CD’ere til inspiration. Der skal stå nyheder fremme, og der skal være klart markerede genreinddelinger. Og genrerne må gerne være små og nørdede. Vær ikke bange for dubstep og korværker fra middelalderen. Men vigtigst af alt, skal der være en musikbibliotekar på vagten. Og vedkommende skal vide noget, og have idéer. Det skal være hyggeligt og inspirerende at låne musik på biblioteket. Det må aldrig blive det samme, som den kolde og oplevelsestomme begivenhed, det er at købe mp3-filer for 83,75 kr. på iTunes.

I stedet for flyvske idéer om formidling skal vi ned på jorden og gøre det menneskeligt at formidle. Bibliotekarer er trods alt nogen, der opererer ude i den virkelige verden, og ikke nogen, som sidder og tænker i et akademisk elfenbenstårn.

Vi kan selvfølgelig ikke alle være musiknørder, der kender det hele ind og ud. Men vi kan give en god service, og hjælpe til så godt vi kan. IVA har som bekendt nedlagt musikfaget, hvilket er en stor fejl. Så må man opsøge viden om musik et andet sted. Den rigtig ambitiøse vil tage musik på universitetet som overbygningsfag.
Eller bare, som jeg har gjort, lytte til tonsvis af musik, og følge med i anmeldelser og den slags.

Det faldende udlån på musik er noget, som jeg håber at gøre noget ved i fremtiden. Måske dør musiksamlingerne en stille død i løbet af de næste 10 år. Men det er bare CD’ere i nogle plasticetuier. Det vigtigste er, at vores viden om musik fortsætter, og at der på biblioteket foregår en masse for musik. I denne artikel er jeg slet ikke kommet ind på musikarrangementer, rockcaféer, Facebookopdateringer, podcasts og alt det andet, man kan lave!

Et par idéer til formidling
For at opsummere, kan jeg jer komme med et par hurtige idéer til en bedre musiksamling:

  • Køb mindre ind, og kasser alt det gamle bras. Kvalitet over kvantitet til hver en tid. Så længe vi har fjernlån, behøver man ikke sidde inde med alle de CD’ere.
  • Følg med. Find din egen personlige yndlingsmusik og gør dig til ekspert på området. Læs tidsskrifter og hjemmesider. For de fleste mennesker er dette en hobby, så lysten burde komme helt af sig selv.
  • Husk BibZoom. Promovér det, og brug det især, når låneren ikke kan finde noget bestemt musik.

  • Lav udstillinger og arrangementer – ja, det er en ”old hat”, men det gælder altså stadig. Husk at biblioteket er et unikt produkt. Intet andet sted fås varene gratis, og intet andet sted finder man de samme sociale muligheder, for at samle folk omkring noget kulturelt. F.eks. hyggelige aftener med foredrag om rockmusik og sjove quizzer, som dem vi holder på Tårnby bibliotek.
  • Har I allerede fat i en fast skare at musiklånere, så hold for guds skyld fast i dem. Også selvom de snart rammer plejehjemsalderen. Ikke noget med at nedprioritere dem til ”fordel” for nogle teenagere, der alligevel ikke gider komme. Hold kontakt med dem, og indsaml gode råd, da de ofte ved langt mere, end vi selv gør.
  • Find på noget mere genialt, end hvad jeg gør her. Jeg er blot en lille nystartet bibliotekar, som nok snart får virkeligheden at føle! Så mon ikke der findes bedre idéer derude – jeg hører gerne fra jer.

Denne artikel kommer kun pletvist ind på den rapport, jeg var med til at skrive. Har du lyst til at læse den i fuld længde, kan den læses på http://pure.iva.dk hvis man kigger under ”studenterprojekter” og søger efter ”Københavns hovedbibliotek”. Rapporten hedder ”Kortlægning af musikbenyttelse på Københavns Hovedbibliotek” og er som sagt skrevet af Bo Wichmann Larsen, Tobias Enevoldsen, Kenneth Larsen og Søren Søndberg, IVA 2010/2011.