Gå til sidens indhold
09. september 2011 Af Jens hjørne

Den danske kulturarv – hvad mon det er for noget? og hvad mon der skal til for at give hr. og fru. Danmark adgang til den?

Hvad er kulturarven for en størrelse, hvad skal den koste, og hvordan får vi den viderebragt til Hr. og Fru. Danmark?

Der tales p.t. meget om den kulturarv, der skal stilles til rådighed i det kommende Danskernes Digitale Bibliotek (DDB.) Men kulturarv er et bredt begreb, og det kan dække alt fra tv-udsendelser til reklamefilm, internet, aviser, gamle bøger og fotografier osv. Og det er tidligere opgjort at det vil koste flere hundrede mio. kr. at digitalisere hele den danske kulturskat.

En del af kulturarven er allerede digital eller digitaliseret, men uanset det, vil der der oven i komme en klarering eller betaling til rettighedshavere for visning/formidling af denne kulturarv via bibliotekerne, hvis de altså overhovedet vil acceptere det. Noget som der ikke tales så meget om eller for alvor adresseres i biblioteksverdenen. Denne måneds debatskabende artikel fra BibZoom handler om de udfordringer der er omkring dét at kunne stille kulturarv til rådighed for hr. og fru Danmark.

I juni lancerede BibZoom den nye underside på BibZoom.dk – BibZoom/Kultur. På denne side kan borgerne i de kommuner der abonnerer på AV-aftalen bl.a. gå på opdagelse i og mere end 55.000 nye og gamle biograf- og TV2 reklamefilm. Man kan også hygge sig med at høre gamle taler og dialekter, se berømte taler etc. Og med tiden vil borgerne også kunne læse artikler om og formidling af den gamle kulturskat – præcis som man kan læse om musik på BibZoom/Musik og om f.eks. film fra andre lande på BibZoom World.

Planen er at udbygge indholdet på BibZoom/Kultur i takt med, at det bliver muligt. På listen over kommende kulturarv i den nærmeste fremtid er f.eks. gamle tegneserier som vi på forsøgsbasis vil prøve om borgerne kunne være interesserede i at få digital adgang til. Og så er det tv- og radioudsendelser.

Statsbiblioteket (SB) har specielt til opgave at bevare digitale udgivelser som f.eks. radio og tv-udsendelser, gamle reklamefilm mv., der i stor udstrækning allerede er digital. Og gamle tv- og radio udsendelser fra 2006 til i dag vil meget snart blive stillet til rådighed for studerende ved universiteterne på en ny SB kulturarvsportal. Men i relation til hr. og fru. Danmark, er det planen at disse også skal stilles til rådighed via BibZoom/Kultur – og planen at i fremtiden løbende at gøre mere og mere kulturarv tilgængelig her igennem - vel at mærke hvis folkebibliotekerne er villige til at betale det dét koster!

For det er ikke gratis at stille kulturararv til rådighed:

  1. Digitalisering er ikke gratis! Det er bl.a. også derfor man på SB f.eks. taler om ”digitalisering on demand” – altså at man digitaliserer et materiale når der er en bruger der efterspørger det, og ikke bare tager f.eks. en hel særsamling man ikke ved om har nogen interesse for borgerne at få digital adgang til.  Og det koster også penge at udvikle og vedligeholde administrative systemer der kan stille de mange forskellige materialerne til rådighed for borgerne. Penge som de enkelte statslige kulturbevarende institutioner naturligvis ikke har på driftsbudgettet.

  2. Formidling skal der også til – og det koster også mandetimer mv.

  3. Og endelig men ikke mindst skal rettighedshavere også have betaling for brug af deres materialer. Præcis som ved alle andre digitale (eller fysiske for den sags skyld) materialer koster det penge at bruge kulturarven. Man kan ikke få en gammel bog gratis hos boghandleren, bare fordi den er gammel – princippet er det samme med den digitale kulturarv;  rettighedshavere skal have deres betaling uanset.

Mange på folkebibliotekerne er tilsyneladende overraskede over at rettighedshavere skal have betaling for brug af deres værker – eller i hvert tilfælde overraskede over at det ikke er nær gratis at stille måske endog meget smal kulturarv til rådighed. Og mange taler som om kulturarven er ”reddet” hvis den bare bliver digitaliseret. Det er den måske også, men der skal samtidig bruges rigtigt mange midler til at klarere de materialer man så endelig har fået digitaliseret. Denne klarering er noget f.eks. de store universitetsbiblioteker bruger mange midler på at gøre til deres forskere og studerende. (Forhandlinger med rettighedshavere kræver jo tid og ressourcer - I BibZoom f.eks. bruger vi også rigtigt mange ressourcer på forhandling af rettigheder vedr. musik, film, e-bøger og kulturarv mv.).

Men når vi taler om tilgængelighed for almindelige danske borgere, er det jo folkebibliotekerne der skal stille den digitaliserede kulturarv til rådighed – hvis de altså ønsker at give borgene adgang til den denne.

Og det må være den overvejelse de kommunale folkebiblioteker må igennem. Ønsker eller ønsker de ikke at stille kulturarven til rådighed for deres borgere – og hvordan vil de finde midlerne til det?

Vi i BibZoom håber meget at der både er en lyst og en vilje til dette! Og vi tror at kulturarven er vigtig fordi det også er på denne måde at folkebibliotekerne kan differentiere deres tilbud og sig selv fra kommercielle aktører på ”vores” område.

Og vi synes også det er vigtigt at der påbegyndes realitetsdiskussioner om hvordan man skal få den kulturarv i DDB som nogle snakker så meget om, og f.eks. få en plan for hvad for en kulturarv det egentlig drejer sig om.

Hvad synes du?

PS. I forbindelse med salg af AV-pakken og dermed de digitaliserede reklamefilm, hørt vi en bemærkning om at reklamefilm godt nok var noget smalt noget. Men al kulturarv er jo i sagens natur smal…