Gå til sidens indhold
21. september 2011 Af Lars Svane Ballegaard

Musikformidlende bibliotekar på evig jagt i magasinet

Kommentar til Søren Søndbergs indlæg om musikbiblioteker: "Tilbage til musikken del 2 - et par tanker og idéer om musikformidling.

Da jeg læste bibliotekar Søren Søndbergs indlæg (fra 27. maj 2011)[1], havde jeg den lidt ejendommelige oplevelse, at jeg efter lang tids samtykkende og glædesstrålende nik med ”hovedafdelingen” måtte slutte af med at skifte bevægelsesretning og fandt mig selv med hovedet virrende fra side til side i en opgivende gestus…

I indlægget lægges der ud med nogle fine betragtninger om den forskel, god formidling fra musikbibliotekarers side kan gøre for mennesker, deriblandt naturligvis især musikelskere – eventuelt in spe! Betragtningerne, samt ikke mindst de iagttagelser, Søren Søndberg & konsorter har gjort angående den trods alt stadig ivrige brug af musikbibliotekerne landet over, kan medvirke til at trøste folk som undertegnede og sikkert også Marianne Ljungberg, hvis indlæg i Perspektiv 05/2011, Søndberg kommenterer.

Ja; det er rigtigt dumt at forfalde til kortsigtet og snæver segment-tænkning - også på dette område -og benytte faldende besøgs-og udlånstal i musikafdelingerne som argument/undskyldning for at nedlægge et tilbud, der trods status som ”noget af det gamle og traditionelle” stadig turde have masser af byde på i form af muligheder for inspiration og anden personlig berigelse for mange typer mennesker. Også i og med folkebibliotekernes bugnende magasiner med musik fra (næsten) alle tider lagret på vinylskiver, cd’er og så videre. Hold in mente, at grammofonpladen som medium igen er ved at vinde frem, og at vi nok stadig er en del, som også håber at kunne bruge vores cd-afspillere med sublim lydkvalitet i mange år frem endnu.

Sidstnævnte pointer er kollisionspunktet for Søren Søndbergs holdning og min egen holdning: Jeg bliver forstemt over indlæggets disrespekt og manglende begejstring for den mængde musik (i alle afskygninger?), som Søndberg finder det rigtigt at benævne ”alt det gamle bras” og gerne vil skynde sig at kassere. En sådan holdning til magasinernes skjulte værdier - som netop burde formidles meget mere aktivt og med plads til begejstring (ikke mindst mellem generationerne!) – virker på mig såvel uklog og ureflekteret som direkte kynisk, og den dukker op på en mærkværdig måde midt i indlæggets ellers så åbne, positive og inspirerende tilgang til formidling og (musik-)kultur som sådan! Og umiddelbart efter en bemærkning med opfordring til at købe mindre ind…..(?)

Fra hvilken synsvinkel og med hvilke kriterier angives dette bras, som kun skulle kunne bidrage til kvantiteten – ikke til kvaliteten af bibliotekets udbud? Er der fx en bestemt ”skærings-dato” i spil?

Så er der set herfra megen mere mening i den fremførte tilskyndelse til at holde fast i de musiklånere, som både er tilfredse og intensive (sammenlign i øvrigt med de ”gammeldags” boglånere), men som samtidig netop bestandigt og i dialog kan udfordres (og inspirere andre) med diverse temaer (såvel ”flyvske” som ”jordnære”)  med udgangspunkt i gemmerne.

Så altså - min ide på opfordring:

Pas meget på bl.a. de dersens ”CD’ere (sic!) i nogle plasticetuier”, og brug dog de ressourcefyldte magasiner til en hel masse god formidling! (fx – næsten alt for oplagt – i samspil med glimrende aktuelle ”tidsrejsende” musikmagasiner som ”Uncut” osv.).

PS: Jeg glæder mig stadig meget til at få læst jeres rapport, Søren Søndberg. Mere af den slags!

Lars Svane Ballegaard, bachelorstuderende, IVA (KBH.).

 --------------------------------------------------------------------------------

[1]http://perspektiv.bf.dk/Bladet/2011/Perspektiv6/TilbageTilMusikkenDel2.aspx