Gå til sidens indhold

2012

  • 20. december 2012 Aktivt medborgerskab. Udvikling og evaluering af samarbejdsmodeller med frivillige

    Projektafslutning. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Tirsdag d. 26. februar afholdes afsluttende konference om projektet Aktivt medborgerskab. Udvikling og evaluering af samarbejdsmodeller med frivillige. Programmet for afslutningskonferencen er endnu ikke helt klart, men følgende vil være en del af dagen: 3 oplægsholdere bl.a. Frederik C. Boll, forfatter til bogen: Frivillig koordinering, hvorfor og hvordan? Præsentation af projektet med "manual".

    Læs mere
  • 20. december 2012 Legetøjsmesse – når biblioteket bliver en attraktiv samarbejdspartner

    HvidovreBibliotekerne afholdt i november måned legetøjmesse og blev besøgt af 200 børn og 70 voksne. Projektet lykkedes, fordi Biblioteket fra starten fastholdt, at ideen var god til trods for, at der måtte justeres på konceptet undervejs i processen. Biblioteket blev en god samarbejdspartner, fordi det blev bindeleddet mellem alle på messen – legetøjsleverandører, pædagogstuderende og pædagoger fra daginstitutioner. HvidovreBibliotekerne faciliterede messen, og det var alle deltagerne – udstillere og besøgende - der bidrog med alt indholdet.

    Læs mere
  • 19. december 2012 Ej blot til pynt

    Om hvordan en morgenstrøtanke (post kaffeindtag) ender som en simpel udfoldelse af 4-rumsmodellen med flere overraskelser på én gang - opdagelse, inspiration, rumlig- og digital formidling (både til hjemmeside og tablet). Og så blev træet pyntet!

    Læs mere
  • 14. november 2012 Musik og sang i Bobebussen - det mobile bibliotek rykker ud.

    Aabenraa Bibliotekernes bogbus, ”Boblebussen”, har besøgt Musik- og sangefterskolen i en uge. Besøget skyldtes et landsdækkende bogbusprojekt under navnet ”Det gode liv i landområderne - udvikling af mobile biblioteker”. Aabenraa Bibliotekerne har i dette bogbusprojekt valgt at fokusere på de unge 14-18-årige, da det er en målgruppe, der er svær at få ind på bibliotekerne. Og når de unge ikke vil komme til biblioteket, må biblioteket komme til de unge. Det mobile bibliotek gør det muligt at møde de unge, hvor de er, og herved skabes en god og konstruktiv dialog med både de unge og lærerne.

    Læs mere
  • 14. november 2012 I grimme tider er skønhed den eneste sande protest

    Hvert år organiserer Hygge Factory et proces- og produktorienteret projekt, der udfordrer unge (13-20 år) til at skabe et kunstprodukt med udgangspunkt i deres egne personlige oplevelser: En bog (Ordskælv! 2012), en plade (Vinyl! 2013), et hus (Arkitektur! 2014). Hygge Factory skaber rammerne for, at de unge i løbet af seks måneder, uanset færdigheder og faglige forudsætninger, udvikler deres idéer til færdige produkter af høj professionel standard og debuterer som forfattere, musikere eller arkitekter. I artiklen fortæller CEO og stifter af Hygge Factory, Karen Siercke, om idéen bag Hygge Factory og om hendes egen personlige historie om at blive forældreløs som 22-årig.

    Læs mere
  • 12. november 2012 Bliv digital i bogbussen

    I et nyt samarbejde mellem Borgerservice, frivillige datastuer og Randers Bibliotek kører bogbussen nu ud for at få borgere i lokalområdet med på digitaliseringsbølgen. Medarbejdere fra Borgerservice og biblioteket tilbyder borgerne hjælp til at få oprettet NemID og til at vise, hvad den kan bruges til. NemID udstedes i bogbussen i samarbejde datastuerne i Ø. Tørslev og Ø. Bjerregrav. I Randers Nordby , hvor der er mange borgere af anden etnisk baggrund end dansk, gennemføres kurset ved hjælp af tolke. I dette projekt har vi brugt vort netværk i lokalområdet for at sikre et godt samarbejde og opbakning til opgaven. Interessen er til stede, vi bliver virkelig budt velkommen - og bogbussen kan altid komme derud, hvor borgerne er. Nye tanker - nye samarbejdspartnere - bare klø på!

    Læs mere
  • 07. november 2012 Udviklingsperspektiverne og det kommercielle marked for billedbøger

    På mange måder er billedbogen den børnebogstype, der har det sværest. Den er dyr at producere og sælger ofte i ganske små oplag. Som det er i dag, tror jeg, at de fleste børnebogsforlag ville ønske, at billedbogen solgte mere, end tilfældet er. Der er en generel tendens til, at voksne køber og låner de billedbøger, de kender i forvejen, de gode klassiske billedbøger fra deres egen barndom.

    Læs mere
  • 02. november 2012 Læseklubben - arbejdspladsen som læsearena

    Odense Centralbibliotek har i et samarbejde med Vandcenter Syd og AOF etableret en læseklub for nogle af firmaets læsesvage medarbejdere. Læseklubben mødes cirka en gang om måneden i arbejdstiden. Læseklubben har 2 formål: dels at stimulere læselyst og dels at forbedre læseevne. Biblioteket introducerer deltagerne til litteraturens verden gennem deltagelse i litteraturarrangementer, læsning af lettere tekster både i trykt form og via andre medier som MP3 afspillere og I-PADS. Vi diskuterer de læste/hørte tekster, hvilket for deltagerne er en helt ny måde at arbejde med en tekst på. AOF understøtter den mere konkrete læring ved hjælp af stave- og læseøvelser. Vi oplever, at denne kombination er en god model, som giver deltagerne mere lyst til at arbejde med læsning.

    Læs mere