Gå til sidens indhold
23. maj 2012 Af Gitte Hansen

En ganske almindelig onsdag på et Campus Bibliotek i Randers

Hverdagsbetragtninger fra et campusbibliotek med flere uddannelser. En mangfoldig hverdag for blækspruttebibliotekaren. Campus Randers har 700 studerende og 50 undervisere fordelt på Psykomotorikuddannelse, Sygeplejeskeuddannelse og Pædagoguddannelse. Campus Randers blev etableret sommeren 2011 og er en del af VIA University College.

Arbejdsdagen er slut.
Den sidste strimmel bogtape er sat på stakken af nye bøger og spændet er vidt i indhold og form: Billedbogen ”Lille kyllerylle” er glad, fin og med farver. Bogen ”Læringens perspektiver” er grumset grå, men med spændende dybsindige indlæg. Så var der lige en patientvejledning om KOL fra Lungeforeningen, og den nye bog om en Laban. Altså ikke sådan en rigtig Laban – men bogen ”Rudolf Laban og jeg: en genial bevægelseslære i teori og praksis”. Herligt med nye laban’er i biblioteket.

Dagens statistik siger 75 udlån.
Besøgstælleren kom et godt stykke op over 100.
Der er indgået 32 mails, og der er besvaret ligeså mange.
Der er fundet 4 sider f8 – reserveringer – tjek!
Fjernlånsbestillinger – tjek!

Får pusten et par gange, da jeg må i magasinet efter ældre tidsskriftnumre. Tager en hurtig beslutning og hiver kasserne op på biblioteket. De skal da ikke stå der, når de bliver brugt?

Studerende bliver guidet til Wayf og Cinahl over telefonen. Bibliotekets telefon er hotline/livline/ring-til-en-ven. De studerende ringer når det driller.  Telefonen ringer tit.

Der har været problemer med intranet, studienet og deffnet. Netproblemer. Tænker. Alle de problemer vi ikke havde, hvis vi ikke havde et net?

Kolleger fra andre VIA-huse kiggede forbi til uformel rundvisning.

Der er blevet fundet en bog ved rent held. Det eneste den studerende kunne huske var, at bogen var hvid og at der var legende børn på forsiden. Glad jubel da det lykkes. Yes. Den studerende kigger imponeret på bibliotekaren og man behøver jo ikke indrømme, at det var fordi man kunne huske forlagsserien og dk5-nummeret?

Det kan lade sig gøre at finde nålen i høstakken!

Den pædagogiske lovsamling var udlånt fra håndbogshylden hele dagen. En studerende faldt på sine grædende knæ ved lukketid og fik lov til at låne den med hjem i nat. I nat? Der skal slides til morgengry, for der er opgaveaflevering i morgen kl. 9.00. Sig det ikke til nogen, det dér med håndbogen, for det må man jo ikke. Altså låne de dér håndbøger. Nogen forstår at forhandle med deres bibliotekar eller også er der nogen bibliotekarer, der kan forhandles med? Men tys – sig det ikke til nogen. Håndbøgerne  er jo faktisk SLET IKKE til udlån! 

En anden studerende ville vide hvad ”Evidence based care sheets” i Cinahl er for noget ”Øh, hvad for noget siger du?” sagde pædagog-bibliotekaren og kastede sig ud i de medicinske baser som var det på dybt vand. Startede med at indrømme at hun intet vidste, men at hun ville prøve at finde ud af, hvor man kunne finde ud det. Fandt vejledning. Læste manualer. Med stædighed, gåpåmod, hjælpe-tekster og Google kan selv en pædagog-bibliotekar komme langt i den virtuelle medicinske verden.

Der var modulopstart på Sygeplejeskeuddannelsen og nu ved bibliotekaren fra pædagoguddannelsen så også, at på disse dage har man endnu mere travlt på et campus bibliotek end man plejer at have. Altså travlt, som i Rigtigt Travlt.

It- supporteren fanges, der er print-problemer.

Pedellen fanges. Hvor bliver de bestilte gardiner af? Og opslagstavlen skulle jo gerne sættes op?

Når vist ikke at få skrevet noget på akkrediteringens punkt. 7 i dag alligevel.

Ups, posten skal hentes inden 13.00. Husk det. De låser jo døren i receptionen.

Gates’enes hylen er konstant. Der slukkes for lyden men nu blinker de så konstant i stedet. Der er permanent lysshow på biblioteket. Festligt.

Pludselig dirrer biblioteket af nervøsitet. Der er eksamensfeber i huset, i lokalet overfor. En studerende med eksamensangst kigger ind og skal dysses til ro. Hendes stemme dirrer og angsten kryber under huden. Nerverne smitter. Der rystes på hænderne. Der bliver givet gode råd om dybe vejrtrækninger og sagt trøstende ord som ”Det skal nok gå” og ”Tænk på, at underviser og censor kun vil dig det bedste..” Ord hjælper ikke, kuløren bliver blegere og blegere.

Et kram og pøj pøj ser dog ud til at hjælpe til sidst. Så bliver der STILLE på eksamensgangen. Tiden står stille. Døren går op og man kan skimte det grønne bord. Man husker pludselig i kroppen hvordan det var. Den studerende kommer ud. Eksamen er overstået. Det er gået godt!  Jubelskrig lyder og der bliver liv på gangen. Igen.

Den studerende kommer ind på biblioteket igen. Der er farve i kinderne nu.

Hun overlevede, er lettet og pludselig er det hverdag igen. Siger, at hun har fået en rykker og at hun skal aflevere sine biblioteksbøger. Hun er faldet ned og er glad. Snakkende. Begejstret. Jeg venter vidst lige et par dage med at sige at hun skylder 25 kr. Det kan jeg ikke få mig til. Ikke sådan en dag. Vil ikke spolere hendes lykke. Ikke lige i dag.  Det kan vente.

Solen skinner og udsigten er god. Gudenåens vande ses fra bibliotekets vinduer.

Jeg henter en kop kaffe og sludrer med kolleger, møder studerende på trappen. Vi smiler til hinanden og siger hej. Stemningen er god, rar, og imødekommende.

Biblioteket og bibliotekarerne er værdsat i huset. Det kan man mærke. Det giver en rar følelse i kroppen.

Dagen slutter med lidt sjov. Der lægges et link på bibliotekets fanside på facebook. Et klip fra youtube. ”Google is good. Libraries are better”.

Ærgerligt at det ikke er en studerende der har lagt linket på, men bibliotekaren?! Suk. TÆNK hvis det var omvendt? Endnu har ingen studerende trykket ”Synes godt om”. Bibliotekaren overvejer. Synes alligevel at det vil være lidt kikset hvis hun er den eneste der synes godt om det link?

Arbejdsdagen er forbi. Det var en ganske almindelig onsdag på et Campus bibliotek i Randers!

Gitte Hansen
Pædagogisk Sundhedsfagligt Bibliotek
VIA University College