Gå til sidens indhold
23. maj 2012 Af Frank Nørregaard

Mellem oplevelse og dannelse på Glostrup Bibliotek

Glostrup Bibliotek har i to omgange fra perioden efterår 2007 til efterår 2009 udformet en ny arrangementsprofil og en ny materialevalgsprofil. Et relativt langt tilløb for nogle velkendte værktøjer i bibliotekspraksis. Når vi valgte at bruge relativt lang tid på processen, var det ud fra en idé om at stimulere diskussioner og refleksioner frem for at levere et skriftligt stykke arbejde uden nævneværdig anvendelse der, når først arbejdet forelå, let kunne ende som den såkaldte "døde hånds papirer"!

Når vi valgte at kalde det ’profiler’ i stedet for ’politikker’, så lå der et klart signal i, at fagfolk ikke laver politikker, men profiler ud fra politikker udstukket af politikerne. Har vi ikke sådanne ’politikker’ lokalt, så arbejder vi fortsat ud fra tanken om profiler. I Glostrup Biblioteks tilfælde forelå kun hidtidig praksis.

En af grundene til at tiden og processen var vigtige variable, var et ønske om at skabe et nyt fælles referencerum at tale ud fra. Det vil sige, at tale om det vi gør i hverdagen og har gjort i årevis på en anden måde. Den vigtigste inspirationskilde at forme en ny arrangements- og materialevalgsprofil ud fra, var en artikel af Jan Graulund : Folkebiblioteket – et rum for dannelse?  - fra publikationen ’Folkebiblioteket som forvandlingsrum’ redigeret af Leif Emerek m.fl. (2006)

Her har vi hentet den bærende idé til en ny flerstrenget profil med tre typer af oplevelses- og dannelseshjørner:

Brydningshjørnet åbner op mod samtalen, diskussionen, forskelligheder og det mere normdannende. Oplysning og vidensdannelse er ledetråden.
Fordybelseshjørnet åbner op mod det træge, kulturarven og den mere udfordrende kunst- og vidensverden. Involvering og kulturdannelse er ledetråden.
Begivenhedshjørnet åbner op mod det stemningsmættede, det flygtige og mere spektakulære. Oplevelse og sansedannelse er ledetråden.

Det var vigtigt at kondensere og inddampe de forskellige oplevelses- og dannelseshjørner, så vi med så få ord som nødvendigt kunne sondre mellem dem. I Graulunds version hedder Begivenhedshjørnet for ’Det spektakulære hjørne’.  I vores model er der fraklip og omarbejdninger fra inspirationskilden, som vi fandt nødvendige for at minimere abstraktionsgraden og kompleksiteten ned til noget vi kunne håndtere praksisnært. Dog således og alligevel med en større grad af refleksion mellem bibliotekslovens brede formuleringer på den ene side og konkrete indarbejdede arbejdsprocedurer på den anden side.
Bag de tre oplevelses- og dannelseshjørner finder vi nogle samfundsmæssige logikker som trækker i hver sin retning, stat, marked og civilsamfund.

Brydningshjørnet matcher civilsamfundslogikken, fordybelseshjørnet matcher statssamfundslogikken medens begivenhedshjørnet matcher markedets logik. I folkebibliotekerne har vi haft forskellige modestrømninger, hvor vi har bevæget os fra statssamfundslogikken/  ’smagsdommeri’  til markedets logik/  ’efterspørgselsstyring’ eller ’tivolisering’ om man vil. I Gralunds model fandt vi inspiration til, at erstatte en enstrenget oplevelses- og dannelseshorisont med en flerstrenget.

I stedet for kun at forfølge en af logikkerne, f.eks. markedets logik, har vi arbejdet med alle tre logikker på samme tid gennem det praktiske greb som vi kender som ’brydningshjørnet’ henholdsvis ’fordybelseshjørnet’ og ’begivenhedshjørnet’. Virkeligheden består ikke af én absolut sandhedsprocedure, men flere samtidigt fungerende og overlappende perspektiver. Dem reflekterer og indarbejder vi i det daglige arbejde. Vi har simpelthen sat tal på hvor mange arrangementer vi ville afvikle inden for hvert af hjørnerne. Vi har regnet vores indkøb ind i de tre hjørner og lavet økonomiske estimater af hvor meget vi købte inden for hvert af hjørnerne.

På den måde har vi foretaget nogle skønsmæssige beregninger, men kvalificerede skøn, af fordelingen mellem de tre oplevelses- og dannelseshjørner både hvad angår arrangementer og materialevalg. Det har givet os mulighed for at korrigere mellem oplevelses- og dannelseshjørnerne og vægte noget højere i nogle perioder frem for noget andet afhængigt af hvad vi vil og hvor vi vil hen.

 

Vi har nu været i gang så længe, så vi har kunnet evaluere vores arbejde med ny arrangements- henholdsvis materialevalgsprofil til at vide, at vi har en stærkere hældning mod brydningshjørnet dernæst fordybelses-, så begivenhedshjørnet (45/30/25).
Det lever op til vore ønske om at være det lokale øje og lokalsamfundets kulturelle dynamo ved at styrke den kulturelle dynamik indefra og nedefra, jv.f. civilsamfundslogikken og ikke lefle uhæmmet for markedets logik velvidende, at vi befinder os i et oplevelsessamfund.
Vi har oparbejdet en metodik til at navigere mere refleksivt og styrende til fremtidige mål og vi er i stand til ret præcist at evaluere på disse mål, når det gælder måden vi vil bruge vore arrangements- henholdsvis materialevalgskroner på.

Siden vi udarbejdede arrangements- og materialevalgsprofilerne er der sket en tendens i kultursektoren generelt. Der er kommet større fokus på brugerinddragelse og involvering – frem for det oplevelses-orienterede. Vores profiler rummer disse begreber i praksis med fordybelseshjørnet og brydningshjørnet og har på sin vis været forud for sin tid.

Derudover er det også værd at nævne, at profilerne løbende giver anledning til diskussioner omkring indholdet i begreberne. Hvornår er noget fordybelse og hvornår er noget brydning? I en tid hvor modeord regner ned over os, er det spørgsmålet hvor ofte vi har gennemdrøftet en egentlig forståelse af ord og begreber, for vi løber i hver vores retning. Et skarpere fokus og løbende dialog omkring begrebernes betydning giver udvidede perspektiver og mulighed for strategisk overblik og ikke mindst mulighed for at følge med tidens tendenser.

Har det så været uden knaster? – Nej! Selvfølgelig ikke. Folk er forskellige. Vi har forskellige personlige tærskler og temperament. En er vild med teoretiske abstraktioner, en anden mere interesseret i konkrete detaljer. Resultaterne kommer ikke gratis og derfor skal der hele tiden arbejdes med det for at holde det levende og ikke blive til ’den døde hånds papirer’, men i stedet skabe konkret merbetydning lokalt!

 

Det er den model som vi har arbejdet med. Vi er vidende og bekendt med den nye ’firerums-model’ fra ’Folkebibliotekerne i videnssamfundet’ Den er også interessant og på mange måder ikke helt ulig Jan Graulunds model. På Halmstad konferencen 19. april (2012) var det interessant at høre Dorte Skot-Hansen beskrive firerumsmodellen som et ’mindset’, dvs. en abstrakt forståelse af biblioteket. De fire rum er ikke afgrænsede men i samspil med hinanden. Inden for modellen må hvert enkelt bibliotek skabe sin ramme, prioriteringer og udvikling. Vi har villet give et eksempel på, at teori godt kan møde praksis på en frugtbar måde.