Gå til sidens indhold
29. maj 2012 Af Kalle Nielsen

Radikal innovation af bibliotekernes brugerundervisning

Hvis 90 biblioteker laver lokalt undervisnings- eller vejledningsmateriale, og f.eks. bruger 8 timer i gennemsnit, så er det 720 timer! Bibliotekerne kunne stryge f.eks. 50 procent i ren effektivisering og have over 300 timer til central materialeudarbejdelse. Gang selv med antallet af vejledninger! Ekurser.nu er bibliotekernes nye fælles elæringsportal, og dit bibliotek bør omlægge til fælles materialeproduktion - alt andet bør medføre lokal whistle-blower aktivitet... Projektet 'Lær mere om it og mobil på dit bibliotek' har testet en webbaseret og udbygget version af 'Lær mere om it netværkets' materiale-skabelon. 14 biblioteker har i et multi-biblioteksprojekt undervist borgere i smartphones udfra fælles frit web-baseret materiale. Alt materiale er overdraget til ekurser.nu - kom frem med jeres!

Hvor lang tid tager det at lave godt undervisnings- eller vejledningsmateriale til ét af de emner, som næsten alle folkebiblioteker underviser i eller har brug for vejledninger i. Skal vi gætte på otte timer, for nu at bruge et tal, som vi alle ved er i underkanten. Gang det så med fx 90 biblioteker, så får vi 720 timer brugt på at lave materiale til samme formål, brug og målgruppe!

Skal vi la' den stå lidt … 720 timer... det bruger danske folkebiblioteker minimum på at lave vejledningsmateriale til det samme i 90 versioner. Selv hvis man ville stryge 50% af gevinsten, samt afsætter lidt lokal tid til at lave linket, så ville der være over 300 timer til at lave vejledningsmateriale til ét emne, hvis man altså vil samarbejde.

Tallet er jo åbenlyst horribelt - men desværre realistisk. Hvem har ansvaret for dette vanvittige ressourcespild? Det er så banalt et spørgsmål, at jeg skal undlade at besvare det her. Men hvis de samme mennesker påstår, at der ikke kan laves tilstrækkeligt godt selvinstruerende, frit, webbaseret og videounderstøttet fælles undervisningsmateriale til langt, langt under nuværende pris, så burde man lokalpolitisk nok overveje om man har ansat de rigtige.

En fælles elæringsplatform for bibliotekerne har været undervejs i efterhånden mange år, og med ekurser.nu sitet er målet i første omgang nået. Ekurser.nu sitet er ikke perfekt - men det er godt nok, og åbent nok, til, at ingen biblioteker længere kan forsvare at lave lokalt vejledningsmateriale for generelle biblioteksservices og andre udbredte vejledningsemner.

For at skære det ud i pap - hvis din lokale biblioteksledelse eller funktionsansvarlige ikke bakker 100% op om ekurser.nu platformen, så gå direkte til dine lokalpolitikere eller den lokale presse. Det er på høje tid at bibliotekerne samles om en fælles elæringsplatform - og dem der ikke vil det, de må så stå til ansvar for deres ledere, inklusive det lokalpolitiske niveau.

Vi kan nu engang ikke komme videre med Danmarks Digitale Bibliotek, før bibliotekerne bakker op om de åbenlyst relevante og profitable fælles løsninger - herunder også den fælles elæringsplatform, som nu er etableret med ekurser.nu 

"Lær mere om it og mobil på dit bibliotek" (projektet)
Den lange titel dækker over et 15 måneders udviklings-, overgangs- og overdragelsesprojekt, som har sikret, at materiale og erfaringer fra projektet Mobil informationskompetence er blevet overdraget og delvis integreret i ekurser.nu portalen. Projektet var støttet af Kulturstyrelsen, Center for Bibliotek, Medier og Digitalisering.

Projektet byggede direkte ovenpå det tidligere projekt Mobil informationskompetence's erfaringer, materialer og web-platform. Mobil informationskompetence projektet byggede igen ovenpå forskellige tidligere elærings- og 23 Ting relaterede projekter - og udviklede den i projektet brugte web-tilpassede og udbyggede version af Lær mere om IT netværkets materiale- og undervisningskoncept Lær mere om it metoden. 

Skabelonen udbyggede Lær mere om it metodens lektionsmateriale-koncept med integrerede sådan-gør-du videoer og videopræsentation af underviserens intro-, princip- og fase-historie samlet på en offentlig wikiside og med direkte link til wikiside med materiale for undervisere. Nemt at opdatere og bruge. Desuden blev de elementer, som brugerne erfaringsmæssigt lærer hurtigst med (navigationsseddel og sådan-gør-du video) placeret først - målet er at brugerens læringsbehov kan løses hurtigst muligt - og godt nok.

Lær mere om it og mobil på dit bibliotek (projektet) har holdt udviklingsskruen i vandet indtil ekurser.nu var klar til at modtage og integrere eksisterende undervisningsmateriale. Alt materiale og erfaringer fra projektet er overdraget bibliotekernes fælles elæringsportal ekurser.nu i muligt omfang. Projektet har desuden testet en multi-biblioteksprojektform, som er målrettet hurtigere udbredelse og nytte af udviklingsprojekternes produkter/services. 

Multi-biblioteksprojekter er fremtiden for nogle projekttyper
Projektet afprøvede den webbaserede wiki-skabelon udviklet i Mobil informationskompetence i praksis ved, at fire biblioteker lavede (og 14 biblioteker underviste borgere ud fra) fire smartphone-temaer med tre-fire handson-lektioner i hvert tema. De fire temaer var:

  • Introduktion til smartphone
  • Biblioteket på din smartphone
  • Google på din smartphone
  • Social på din smartphone

At lave handson-lektioner til fire smartphone-temaer målrettet brugerundervisning i folkebibliotekerne i 2012 i en form som bibliotekernes uddannede it-formidlere og borgere kan bruge direkte og frit … det tror jeg alle er klar over er god timing, Også, at det er noget som skriger på hurtig udbredelse til mange biblioteker. 

Projektet afprøvede derfor en multi-biblioteksprojektform, hvor nogle få (fire) biblioteker udviklede beta-materialet inkl. generel markedsføringsmateriale. I stedet for, som det ellers ofte sker, at disse fire biblioteker afprøvede, evaluerede og formidlede resultater og erfaringer i en årelang proces, så afprøvede projektet en multi-biblioteks projektform, hvor mange biblioteker med det samme bragte beta-produkterne på markedet og høstede udbyttet af innovationen i mange kommuner. Det er en radikalt hurtigere udbredelses-strategi, end hvad der ofte ses i bibliotekernes udviklingsprojekter. 

Projektets traditionelle del var, at fire projektbiblioteker: Herning, Kolding, Randers og Aalborg stod for at udvikle beta-materialet og gøre det offentligt / tilgængeligt. 

Projektets utraditionelle del var, at 10 partnerbiblioteker sideløbende forberedte deres organisation på at skulle bruge projektbibliotekernes beta-materiale i borgervendte undervisningstilbud. Kort sagt planlagde og formidlede, integrerede og forankrede alle deltagerbibliotekerne endnu ikke-udviklede undervisningstilbud - parallelt med, at projektbibliotekerne udviklede beta-materialet. Resultatet er, at partnerbibliotekerne i dette projekt vinder cirka et år i lokal innovation, og at anvendt udviklingskrone pr. lokalt resulterende undervisningstilbud falder markant. Kort sagt, så får man hurtigere og kontrolleret mere for udviklingspengene ved multi-biblioteksprojektformen.

De 10 partnerbiblioteker var: Bornholm, Frederiksberg, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, København, Roskilde, Rudersdal, Silkeborg, Vejle og Vordingborg. Det skal naturligvis nævnes, at 10 partnerbiblioteker var et tilfældigt antal - i mange kommende udviklingsprojekter kan det med fordel være langt højere.

Udfordringer ved multi-biblioteks modellen
Erfaringen er, at der i hvert fald er to centrale udfordringer ved multi-biblioteks projekterne.

Projektkommunikation
Der skal afsættes de nødvendige projektledelses-ressourcer af til projektkommunikation med de mange partnerbiblioteker, her 10 - men det kunne lige så godt have været 70. Ideelt set bør man angribe udfordringen med den nu tilgængelige hammer, nemlig ekurser.nu konceptet - hvor målet er dækkende og selveksekverende multimedie-information, som er omkostningsneutralt i forhold til brug, og er åbent for spørgsmål, diskussion og kommentarer/forslag. Med andre ord: udvikl dækkende social web-dokumentation og udvid den løbende, så samme spørgsmål aldrig skal besvares to gange. Og, uddeleger denne opgave, så projektlederen kan bevare fokus på udviklingskernen - som alle deltagerbiblioteker jo er afhængig af lykkes som minimum i brugbar betaform. 

Lokal projektadministration
Lokal timeregistrering, samt lokal aktivitets- og budget-ansvar... Det er en kæmpe udfordring og innovationsmulighed, at forbedre bibliotekspersonalets projektdeltagelses-kompetencer. Området skriger på standardisering af bibliotekernes lokale projektdeltagelses-praksis. Skyldes nuværende udbredte ringe praksis / standard dovenhed, manglende kompetencer, manglende værktøjer, manglende ledelse, eller … hvad?

Vi mangler en fælles brugbar vejledning for deltagelse i vores udviklingsprojekter, inklusive en dækkende værktøjskasse, som alle folkebiblioteker forpligter sig til at overholde, bruge og forankre i deres praksis. Nogen bør tage initiativ - for vi spilder i den grad udviklingskraft på grund af nuværende ringe standard, hvor projektleder efter projektleder mister kostbar udviklingsfokus på at forsøge at få projektdeltagerne inklusive bibliotekernes administration til at levere varen. 

Imens vi venter, så kan udfordringen gøres mindre ved at skabe klokkeklare rammer for deltagerbibliotekerne, samt uddelegere opgaven med fx månedlige tjek/opfølgninger på deltagerbibliotekernes projektadministration, så projektlederens udviklingsfokus kan bevares. 

Men igen: Nogen bør tage affære, og sikre fælles, sociale og webbaserede projektadministrationsværktøjer og administrative retningslinjer for vores udviklingsprojekter.

I multi-biblioteksprojekter bliver udfordringen mere synlig på grund af de mange deltagerbiblioteker. Projektet har med al tydelighed vist, at gældende projektpraksis vil kunne forbedres betydeligt, hvis bibliotekernes ledelse, eventuelt i samarbejde med Center for Bibliotek, Medier og Digitalisering, vil påtage sig at skabe en fælles projektadministrationspraksis - meget gerne på basis af et fælles webbaseret og socialt projektadministrations-værktøj, herunder et brugbart timeregistrerings- og budgetværktøj for de enkelte projekter / projektdeltagere. 

Virkede undervisningsmaterialet?
Naturligvis - Lær mere om it metodens undervisningsmaterialer virker. Vores materialer er baseret på kendte metoder tilpasset vores praksiserfaring - og det er faktisk en innovativ og resultatskabende praksis!

Undervisningsmaterialet er blot handson-lektioner udviklet efter Lær mere om it metoden, som igen i stor udstrækning er baseret på Bjarne Herskins velafprøvede principper for hvordan man kan undervise faguddannet personale i nye it-systemer i store organisationer. Altså en gennemtestet metode, der er formet og slebet af praksis over mange år. Naturligvis virker det - men metoden er udviklet til klasserumsundervisning med mødepligt, og til faguddannet personales introduktion til nye fagsystemer.

Bibliotekernes verden er anderledes. Vi har eksperimenteret med sociale teknologier og undervisning via disse i cirka fire år, vores brugere har ikke mødepligt, er kun delvist faguddannede, og har ofte ingen forhåndskendskab til de teknologier de introduceres til.

Derfor bruger vi en tilpasset og udvidet fri webbaseret version af Lær mere om it metoden - hvor metodens elementer organiseres, så den ligner dagligdagens læring, hvor sidemandslæring,  YouTube og "web-manualer" for længst har distanceret tungere baggrunds- og princip information som førstevalg i borgerens læring. Derfor placerer vi intro og navigationsseddel først, samt udvider med sidemandslæring i form af gør-det-selv-videoer lige derefter. Hvor mange brugere tror I læser videre, hvis de fik løst deres læringsbehov? … Det overlader vi trygt til fremtidige studenteropgaver at belyse. Alle praktikere ved, at baggrundsinformation og principforklaringer har sin klare relevans og målgrupper, men også, at de fleste af dagligdagens læringsbehov ønskes løst hurtigst muligt - hvis muligheden er der. 

At bruge materiale udviklet efter Lær mere om it metoden i klasserumsundervisning kræver metodeforståelse. Det er en simpel metode, som kan virke grinagtig i sin insisteren på brug af tilsyneladende ubehjælpsomme underviser-tegninger på et whiteboard som supplement til lange og lidt tå-krummende principforklaringer - men det virker, og der er gode og robuste argumenter for, at det virker. Undervisere der har sat sig ind i metoden, på et niveau så de kan bruge den integreret og improviserende i deres praksis, kan bruge sådan undervisningsmateriale med succes i næsten enhver tænkelig undervisnings- og vejledningssituation. 

Alt bibliotekspersonale kan bruge den udbyggede webversion i daglig vejledning. Er materialet godt lavet, så kan materialet stå alene og for brugeren ofte være fuldt dækkende. En enorm, og i mange situationer fuldt dækkende, hjælp for bibliotekspersonale og alle andre personaler / borgere, som skal lære eller vejlede.

Var materialet godt nok vurderet i forhold til ressoucerammen?
Ja. 
Skal materialet forbedres for at have sin berettigelse på ekurser.nu, en større målgruppe og tilslutning om brug og udvikling fra andre organisationer?
Ja. 
Der er forskel på ressourcerne i et udviklingsprojekt og et driftprojekt. Derfor er næsten alle materialer på ekurser.nu platformen i dag på samme niveau som lige nævnt - og står overfor samme udfordring. Nemlig at sikre konsistens og kvalitet af det udviklede, før nyproduktion igen prioriteres. Jeg kan kun anbefale alle biblioteker til at bakke op om den proces på ekurser.nu - hvis du er i tvivl, så overvej lige de første afsnit af denne artikel igen.