Gå til sidens indhold

7

  • 01. august 2012 Spotlight - budskaber der batter

    Artiklen præsenterer Silkeborg Bibliotekernes erfaringer med formidling af temaer og tendenser, der rører sig i samfundet både lokalt og internationalt. Denne formidlingsindsats kalder biblioteket for Spotlight. Det bygger på den målsætning, at udstillingerne skal inspirere og forundre brugerne og skabe et spændende og varieret biblioteksrum. Spotlight sammentænker alle formidlingskanaler – fysisk og digitalt. En væsentlig målsætning er at få brugerne i dialog, og der gives konkrete eksempler fra udstillinger igennem et helt år. Artiklen præsenterer hvordan et konkret tema tager form, opridser arbejdsprocessen i Spotlightgruppen og giver eksempler på brugerreaktioner. Til slut konkluderes der på forskellen på planlagte og uforudsete temaer.

    Læs mere
  • 01. august 2012 Ny litteraturliste om forbudte bøger

    De amerikanske biblioteker afholder hvert år en Banned Books Week, hvor man bl.a. offentliggør de bøger, som har været mest udsat for censur i det forgangne år. Biblioteksmedier udsender i starten af september en litteraturliste om Forbudte Bøger. Med den i hånden har danske biblioteker en fin mulighed for at gøre det samme som de amerikanske. Nemlig lave arrangementer og bogudstillinger, som handler om demokrati, ytringsfrihed og censur.

    Læs mere
  • 24. juli 2012 Så skal der fyres op under eKurser.nu

    E-læringsportalen eKurser.nu er pr. 1.7.2012 overgået fra projektstatus til at skulle driftes og udbygges. En redaktionsgruppe skal koordinere indsatsen, men alle biblioteksansatte kan give en hånd med for at løfte opgaven med at give borgerne mulighed for at lære IT, netop når de har behovet. Og det giver bibliotekerne lejlighed til at blive klogere på e-læring.

    Læs mere
  • 23. juli 2012 Take Away på Hjørring Bibliotek

    Take Away er et færdigpakket tilbud med ferielæsning. Menuen består af 9 forskellige retter som "Kærlighed og kyskager", "Sovepillen" og "Familieguf". Vi har tidligere haft "Book en pose" hvor man kunne komme med ønsker til indhold og fik nu lyst til at prøve denne variant. I første omgang tester vi på hovedbiblioteket i juli måned. Og lige nu er det "Kærlighed og kyskager" der er gået flest af! Poserne pakkes af mange forskellige personer fra 3 forskellige teams, så selv om menuen ligger fast, så varierer indholdet meget. Tilbuddet er tænkt som en hurtig måde at finde feriebøgerne på - og så med det overraskende element.

    Læs mere
  • 13. juli 2012 Juniorkulturpiloter giver bibliotek et ungt image

    Hørsholm Bibliotek har haft fem unge juniorkulturpiloter ansat. Det har skabt nytænkning, ejerskab – og et ungt image for biblioteket. Hvordan forbedrer bibliotekerne deres image i forhold til den unge del af befolkningen? Det har de måske et bud på Hørsholm Bibliotek, hvor de har gennemført et pilotprojekt, hvor de ansatte fem unge i alderen 14 til 17 år til at udvikle biblioteket og lave projekter for unge. Biblioteket er lykkedes med at skabe web-indhold og artikler udarbejdet af unge og at skabe nogle store kulturelle events, især musik-eventen Submedia Live, som bogstaveligt talt fik det til at vælte ind med lokale unge.

    Læs mere
  • 09. juli 2012 Mangfoldigheden på dagens folkebiblioteker

    Det er måske ikke kun brugerne af bibliotekerne, der udmærker sig ved deres forskellighed. Måske er der også en stigende grad af mangfoldighed blandt de ansatte? I hvert fald er der sket en udvikling væk fra den traditionelle HK / Bibliotekar DB opdeling, til en mere broget skare af ansatte med forskellige biblioteksfaglige kompetencer, f.eks. både cand.it., cand.mag, cand.scient.bibl. og bibliotekar DB., men også andre professioner vinder indpas på bibliotekerne, f.eks. litteraturformidlere uden biblioteksmæssig uddannelsesbaggrund, men med en baggrund som eksempelvis cand.mag. i dansk og/eller litteraturvidenskab, journalister, etc.

    Læs mere
  • 04. juli 2012 Ørestad City – Københavns nye litterære centrum?

    Med et splinternyt bibliotek i nabolaget og nyåbnet innovativ bogcafé er der lagt i kakkelovnen til et nyt litterært valfartssted i København.

    Læs mere