Gå til sidens indhold
20. maj 2014 Af Marit Skovbakke Juhl

Når de unge er målgruppen - om formidling af klassisk musik

Herlev Bibliotek forsøger at nå de unge som målgruppe med en lidt utraditionel tilgang, som samtidig hænger sammen med den succes og nye formidlingsform, som de klassiske musiklytteklubber og DR Klub Klassisk har opnået på en lang række biblioteker. I samarbejde med en gymnasielærer og hans musikklasse har vi arrangeret særskilte musikarrangementer, hvor eleverne bliver præsenteret for samme program som den oprindelige klassiske lytteklub. Eleverne er lydhøre, interesserede og glade for afveksling i forhold til den sædvanlige klasseundervisning. Læreren får formidlet sit undervisningsstof på en konstruktiv og inspirerende måde, og for biblioteket lykkes det at få de unge i tale. Der er således tale om en win-win-situation for alle parter, der varmt kan anbefales.

De fleste folkebibliotekarer tørster efter at kunne ramme og rumme de unge som målgruppe i vores daglige formidlende arbejde. 

På Herlev Bibliotek har vi forsøgt at nå denne målgruppe med en lidt utraditionel tilgang som samtidig hænger sammen med den succes og nye formidlingsform som de klassiske musiklytteklubber har opnået på en lang række biblioteker.

Baggrunden
Lytteklubberne blev etableret for tre år siden som et samarbejde mellem DR Klub Klassisk og en række biblioteker, der ønskede at udbrede kendskabet til en ofte overset musikgenre. 

Den klassiske musik har det ikke nemt i de danske folkebiblioteker. Der er mange steder ingen, eller minimal, fokus på genren, måske på grund af en manglende interesse blandt bibliotekarer, måske fordi målgruppen – ”P2-lytteren”, som jeg af nemheds grunde vælger at kalde dem her, er i mindretal. 

Det er hensigten med samarbejdet mellem DR Klub Klassisk og bibliotekerne at vække en interesse for denne genre ved at oprette klassiske lytteklubber spredt over hele landet. Ca. 6 gange om året afholder bibliotekerne derfor arrangementer med et bestemt udvalgt klassisk værk, komponist eller tema. Her bliver lyttet, kigget på dvd’er, Bibzoom, eller Youtube; her bliver holdt oplæg og diskuteret kunstner, indspilninger, emne eller lign. i den fremmødte deltagergruppe. 

Det er mit indtryk at lytteklubberne rundt omkring fungerer, at interessen og behovet er til stede, og at de oftest drives af engagerede bibliotekarer. Men det er også mit indtryk at målgruppen, bevidst eller ubevidst, er 50+ , måske endda 60+. Dette er ikke i sig selv et problem, men når vi nu så gerne vil ramme de unge, så hvorfor ikke forsøge…  



Gymnasielever som målgruppe
På Herlev Bibliotek har vi god kontakt til en gymnasielærer, der underviser i musik. Da jeg startede den klassiske lytteklub i 2012 var det derfor naturligt at sende ham en invitation. De klassiske lytteklubber fungerer bedst, hvis der ikke er for mange deltagere (diskussionerne flyder bedre og deltagerene tør bedre ytre sig i en mindre gruppe - optimalt 15 personer). Derfor blev vi enige om et særskilt arrangement for hans elever – en 1.g klasse med musiktilvalg, som gerne ville høre om Stravinsky’s Le sacre du printemps, et værk som var på lytteklubprogrammet tilbage i efteråret 2012. 

Forløbet var en succes. Eleverne, ca. 18, mødte kl. 8 om morgenen. Min kollega havde bagt små horn og vi havde lavet kaffe/te. Eleverne var lydhøre, interesserede og glade for en afveksling til den sædvanlige klasseundervisning. Det lykkedes dermed læreren at få formidlet sit undervisningsstof på en konstruktiv og inspirerende måde, og for mit vedkommende var målet formidling samt få de unge i tale – det lykkedes. 

Efterfølgende har jeg afholdt to andre lytteklubarrangementer for gymnasielever. Læreren har været den samme, men eleverne var nu kommet i 2. g med musik på A-niveau. Det har betydet at læreren og jeg har kunnet gå mere i dybden med periode, stilart og analyseret musikken mere tilbundsgående end året før, eller som det er tilfældet ved de traditionelle lytteklubarrangementer. 

Arbejdsfordelingen har fungeret sådan, at jeg har taget mig af det overordnede, planlægning og fremlæggelse (periode- og komponistbeskrivelser, udvælgelse af værkindspilninger og medie), hvorimod lærerens kompetencer spillede ind ved værkanalyse, indblik i partiturlæsning samt kobling til hans øvrige undervisning. 

Gymasieeleverne har i 2. g bevidst valgt musik som studieretning, så ved de seneste to arrangementer var de unge mennsker vidende om mange af de aspekter, læreren og jeg bragte op. Flere af dem går, eller har gået, i den kommunale musikskole, så de har kan kunnet bidrage med viden og har været meget aktive i den aktuelle debat. 

Jeg kan kun anbefale, at andre biblioteker forsøger sig med denne formidlingsform. Her er tale om en win-win-situation for alle parter, beskrevet med buzzword som dialog, alternative læringsmetoder og kulturformidling. Og så kan vi håbe på, at eleverne kommer igen…..om ikke andet, så når de skal skrive den store SRP-opgave i 3.g!

At komme i gang…
6 gode råd hvis du vil forsøge dig med denne formidlingsform: 

• Forventningsafstemning med lærer – hvad er fokus, og hvem påtager sig hvilke roller og opgaver 

• Husk på målgruppen – unge mennesker er nysgerrige og åbne for input hvis stoffet fanger dem 

• Det er nødvendigt at tilrette eller ændre det traditionelle lytteklubarrangement pga. alder, interesse og allerede tillært stof for gymnasieeleverne 

• Server meget gerne lidt spiseligt til seancen – unge mennesker er altid sultne 

• Afveksl mellem forskellige medier – koncentration ved udelukkende at lytte krydret med lidt visuelt 

• Afsæt 5 kvarter til 1½ time til arrangementet – passer til 2 undervisningstimer

 God fornøjelse!