Gå til sidens indhold

7

  • 26. juli 2014 Popup Biblioteket - biblioteket er poppet op i Odense C

    I Odense er den store trafikåre gennem byen, Thomas B Thriges gade netop blevet lukket og lige dér overfor den store røde infoboks, som er stillet op i forbindelse med TBT lukningen, er biblioteket poppet op. Lørdag d. 5. juli fik Odense et sommer popup bibliotek, som har åbent i det store og hele samtidig med butikkerne – i hele juli og august måned. Popup Biblioteket er tænkt som et afslappet sted - det er indrettet med meget få midler i en urban stil med møbler lavet af paller, samt de forhåndenværende møbler. Der er planlagt en masse aktiviteter i Popup Biblioteket henover sommeren - grafisk værksted, værksted for børn, jazztrio, negleworkshop med litterære negle mm. Der er ca 100 besøgende om dagen i popup biblioteket og alle har taget meget positivt imod projektet.

    Læs mere
  • 03. juli 2014 Nyt format for materialevurderinger

    Efter dialog med bibliotekerne introducerer DBC nu et nyt format for materialevurderinger (lektørudtalelser). Det sker for at imødekomme den udvikling, der sker på bibliotekerne, hvor der er større fokus på formidling, og hvor færre bibliotekarer deltager i materialevalget. Det nye er især, at vi målretter materialevurderingerne til to forskellige brugssituationer. Materialevurderingerne skal fortsat være en hjælp for den bibliotekar, der er med til at vælge, hvilke materialer biblioteket skal anskaffe, men skal også kunne bruges aktivt i formidlingen over for slutbrugeren.

    Læs mere
  • 02. juli 2014 Hvad har folkebiblioteket med en svømmehal at gøre? Og hvorfor er der højtlæsning nede hos den lokale fysioterapeut?

    Sundhed er ikke længere noget, der udelukkende knytter sig til madpyramider og fitnessmaskiner – I dag er sundhed et bredt begreb, der sætter fokus på det hele menneske i både et fysisk, mentalt, socialt, kulturelt og eksistentielt perspektiv. Og det skal biblioteket da selvfølgelig bidrage til!

    Læs mere
  • 01. juli 2014 Levende læring - udvikling af biblioteksfaglige digitale læringsobjekter

    I undervisningssektoren bliver der i højere og højere grad anvendt digitale læremidler, og det er vigtigt at bibliotekerne holder trit med den udvikling. Bibliotekerne skal, som en relevant og naturlig samarbejdspartner for uddannelserne, kunne udvikle og levere digitale læringsobjekter, der kan facilitere de studerendes tilegnelse af informationskompetence. DEFF-projektet Levende læring udspringer af et ønske om at samle kræfterne og gøre det muligt at dele og redigere de læringsobjekter, som både DEFF og enkelte biblioteker lægger ressourcer i at skabe. Projektet er mundet ud i en platform, der kan supportere det ønske: www.learninglib.dk.

    Læs mere