Gå til sidens indhold
21. marts 2019 Af Niels Mark

Ny undersøgelsesrapport tager temperaturen på borgernes brug af musik og deres syn på bibliotekernes

Moos-Bjerre Analyses omfattende undersøgelse af muligheder for en digital musikformidlingstjeneste på bibliotekerne påviser, at der er en interesse blandt borgerne for bibliotekerne som kuratorer, der kan guide musikinteresserede gennem den stigende mængde af musik, der er tilgængelig på internettet.

Foto: Antonio Roberts / Venue: Algorave-koncerter på Odense Musikbibliotek, 6. – 7. oktober 2018

Rapporten understreger at der er behov for, at bibliotekerne påtager sig rollen som det fyrtårn, der skal sikre synligheden af den smalle musik - og ikke mindst sikre den danske musiks fortsatte relevans i de konstant stigende globale musikoceaner - og med kulturarven har vi stærke kort på hånden til at spille en central rolle i fremtidens musikliv.

Da den fysiske musiksamling var det rene paradis

Da jeg som barn i start-80’erne besøgte Silkeborg Biblioteks store musikafdeling, var det som et rent paradis at træde ind i den fantastiske samling af musik, der kunne lånes med hjem – fra The Human League’s udødelige elektropop-album ”Dare” henover Kitaro’s tranceskabende New Age-opus ”Astral trip” og Rush’s storladne rock-symfoniske ”Hemispheres” til Genesis’ fænomenale progrock-album ”Foxtrot”.

En ny tid

Som bekendt er historien en anden i denne her verden hvor musikken flyder gratis i det store ocean af information på det globale net. Allerede i 2005 sammenlignede de to forskere Gerd Leonhard og David Kusek metaforisk musikken med vand i vandhaner og stillede spørgsmålet hvorfor man som forbruger skulle købe en dyr Evian flaskevand, når man kunne tappe rent drikkevand gratis fra vandhanen, selvfølgelig med reference til forholdet mellem CD’en og den digitale musik på internettet.

Ligesom alle andre områder i samfundet bevæger musikken sig i rasende fart fra den fast fysiske form til den flydende digitale form, og bibliotekerne har været med på hele rejsen.

Hvad gør bibliotekssektoren?

Men det store spørgsmål er, om tiden er kommet, hvor bibliotekerne skal erkende, at den digitale musikudvikling er kørt, eller om netop den dramatiske udvikling på det digitale musikområde afstedkommer et stort behov for at bibliotekerne finder en central rolle i fremtidens formidling. Det var det spørgsmål, som analysefirmaet Moos-Bjerre A/S fik til opgave at undersøge på vegne af bibliotekerne og finansieret af DDB.

Undersøgelsen er først og fremmest baseret på kvalitative interviews med forskere og eksperter på musikområder og på kvantitative spørgeskemaundersøgelser af mere end 1800 danske borgere - på tværs af køn, alder og uddannelsesmæssig baggrund.

Kuratering frem for ubegrænset adgang til musik

Resultaterne er interessante, da de indikerer den virkelighed, som bibliotekerne står over for i takt med internettets udvikling gennem de seneste årtier: At det ikke længere er en afgørende faktor for bibliotekerne at have store fysiske musiksamlinger, ligesom de gammeldags læsesale heller ikke længere er relevante med stærke søgeværktøjer som Google.

Undersøgelsen viser nemlig, at det er kuratering af musikken frem for formidling af faktuel information, som borgerne efterspørger. Det er også interessant at se, at der er større efterspørgsel på kuratering frem for på adgang til et ubegrænset musikkatalog. Dette skyldes formentligt, at udbuddet af musikindhold på nettet i dag tilfredsstiller borgernes behov - med Youtube og Spotify som de to dominerende musiktjenester (ifølge undersøgelsen), der begge anvendes af halvdelen af de adspurgte eksempelvis gennem kuraterede playlister med udgangspunkt i musikgenrer, aktuelle begivenheder, musikguides eller andre tematiske tiltag.

Rapporten viser desuden, at borgerne ikke ønsker musikformidling uden adgang til direkte musiklytning på selve platformen.

Dansk musik i et globaliseret musikmarked

Undersøgelsen viser, at der er stor interesse for dansk musik, men at dansk musik samtidig kan være under pres i fremtidens globaliserede samfund. Her kan offentlige public serviceinstitutioner som eksempelvis DR og bibliotekerne have en vigtig opgave som fyrtårnene, der sikrer den danske musiks relevans på de store informationsoceaner - og med kulturarven har vi stærke kort på hånden til at spille en central rolle i fremtidens musikliv.

I undersøgelsen er der indikationer på, at andelen af dansk musik på playlisten er omvendt proportional med alderen:

Mens ældre lytter mest til dansk musik (primært via radio), er det de unge, der lytter mindst til dansk musik. Det kan blandt andet hænge sammen med, at danskerne i mindre grad bliver introduceret til dansk musik, musikformidling og nichegenrer på de internationale streamingtjenester.

Ovenstående indikationer fra undersøgelsen afstedkommer et presserende behov for at danske lyttere præsenteres for dansk musik i fremtidens globaliserede samfund. En opgave der forekommer indlysende for de offentligt støttede kulturinstitutioner.

Et behov som også blev italesat med kulturministeriets Musikhandlingsplan 2019-2022 fra december 2018.

Promovering kan ske i en kombination af arrangementer i det fysiske rum og i det digitale univers. Eksempler på hvordan den danske musik kan promoveres på begge platforme er koncerter med danske undergrundsnavne i anderledes og nytænkende koncerter i det fysiske biblioteksrum som sideløbende promoveres i det digitale univers, og som i kraft af særegenskaben kan skabe mediernes opmærksomhed. Som eksempel kan nævnes de såkaldte Algorave-koncerter på Odense Musikbibliotek, der var baseret på live-kodning af algoritmer – og som i kraft af dets undergrundskarakter fik omtale i Dagbladet Information med en fire siders artikel om den, på dansk grund, ukendte Algorave-kultur (billederne i denne artikel er fra disse Algorave-koncerter).

Kulturarv og dansk musik

Når vi taler den ældre del af den danske musik, berører vi samtidig et af bibliotekernes ”guldæg” – kulturarven. En af bibliotekernes styrker er netop de retrospektive samlinger. Her viser undersøgelsen, at der er relativ stor interesse for den danske kulturarv, ikke mindst for den del af kulturarven, der omhandler den ældre danske musik.

Endelig viser rapporten at brugerpotentialet for en biblioteksbaseret musiktjeneste ligger på niveau med populære biblioteksbaserede tjenester som eReolen og Filmastriben.

Spændende perspektiver i undersøgelsesresultaterne

Moos-Bjerre Analyses omfattende undersøgelse af borgernes musikforbrug og holdning til en biblioteksbaseret musiktjeneste viser, at der er en interesse blandt borgerne for bibliotekerne som kuratorer, der kan guide musikinteresserede gennem det ocean af musik, der flyder på internettet. Samtidig viser undersøgelsen, at den danske musik er efterspurgt, men at dansk musik samtidig kan være en ”truet dyreart” i fremtidens globaliserede samfund.

Her har offentlige institutioner som eksempelvis DR og bibliotekerne en vigtig opgave som fyrtårnene, der sikrer den danske musiks på de store informationsoceaner - og med kulturarven har vi stærke kort på hånden til at spille en central rolle i fremtidens musikliv.

 

Af:

Niels Mark, projektleder

P.v.a.

Styre- og referencegruppe for

”Analyseprojekt: Undersøgelse af muligheder for en digital musikformidlingstjeneste i bibliotekerne”