Gå til sidens indhold

Bibliotekaren træder over dørtærsklen

Projekt Bogstart indebærer, at bibliotekarer skal besøge familier i socialt belastede områder. Det betyder helt nye udfordringer og oplevelser for de involverede.


»Kære forældre. Tillykke med jeres lille ny. Biblioteket vil gerne have lov til at kigge forbi med en gave til jer og jeres barn: Bøger til at læse for jeres lille barn, og musik at lytte til.«
Sådan lyder de første linjer i det postkort, som bliver sendt ud til nybagte forældre i belastede boligområder i 15 kommuner i Danmark.
Projektet hedder Bogstart, og formålet er at give børnene bedre forudsætninger i forhold til udvikling af sprog og læsefærdigheder. Det gøres blandt andet ved, at børnene fra de er et halvt til de er tre år modtager i alt fire bogpakker fra biblioteket.
- Ønsket er at få forældre og børn til at dele en læseoplevelse. Det handler om sprogstimulering og om på sigt at give børnene lyst til at læse. Målet er at ændre udgangspunktet for nogle grupper i samfundet og være med til at opbygge en tillid til biblioteket, fortæller projektleder og cand. scient. bibl. Kamma Kirk Sørensen fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, der har det overordnede ansvar for ordningen.
I takt med at børnenes vilkår forsøges ændret, er der nogle andre vilkår, der helt sikkert også vil ændre sig: De involverede biblioteksansattes arbejdsvilkår. De bibliotekarer og bibliotekarassistenter, der er en del af projekt Bogstart, påtager sig nemlig en rolle, der indebærer, at de skal forlade bibliotekets trygge rammer for at gå ud og banke på døren hos de enkelte familier og overrække dem bogpakkerne og fortælle om, hvad bøgerne kan.
- Bibliotekarerne skal jo være der, hvor brugerne er, og nu træder de så over dørtærsklen, hvilket selvfølgelig er en intim ting at gøre, fortæller Kamma Kirk Sørensen.
I Styrelsen for Bibliotek og Medier arrangerede man derfor en række en-dagskurser for de involverede biblioteks­ansatte. Her blev der diskuteret ting som, hvordan man træder ind over dørtærsklen, hvordan man vægter sine budskaber afhængigt af, hvem man møder, og hvem det rent faktisk er, man møder.
- En oplægsholder på kurset lagde stor vægt på, at uanset hvilken kulturel eller social baggrund folk har, så er det jo en ligeværdig interaktion med andre mennesker, man går ind til, siger Kamma Kirk Sørensen.

Går ud i par
To af de bibliotekarer, der har været ude at møde modtagerne af bogpakkerne, er Kirsten Slot Larsen og Arne Larsen fra Slagelse Bibliotekerne. Den første onsdag i marts mødte de op i boligkvarteret Motalavej i Korsør med en masse bøger under armen.
- Det er da en udfordring, at vi i stedet for at sidde inde på biblioteket skal ud og være opsøgende. Men når man først sidder over for et andet menneske, så er de ting, man siger, jo ikke meget anderledes, end det man taler med brugerne om på biblioteket, fortæller Kirsten Slot Larsen.
Når de to kollegaer har valgt at gå ud sammen, er det for bedre at kunne holde samtalen i gang hos de enkelte familier.
- Vi var for eksempel et sted, hvor der stod nogle fodboldpokaler, som jeg spurgte til, fordi jeg interesserer mig for sport. Mens Kirsten ved mere om de lokale skoler og børnehaver og kan tale om det. På den måde kan vi supplere hinanden, fortæller Arne Larsen.
Foreløbig har de to bibliotekarer og deres kollegaer fra Slagelse bibliotek været på besøg hos cirka 20 familier. Og selv om der indimellem er tid til smalltalk, er fokus på bogtalk.
- Vi holder en »salgstale«, hvor vi fortæller om, hvor vigtigt det er at fokusere på læsning og den sproglige udvikling. Derudover fortæller vi, hvad biblioteket kan.
Oftest bliver vi inviteret indenfor, men det er ikke sådan, at vi skal indenfor til kaffe, før at besøget har været en succes. Vores to kollegaer Kirsten Stick og Dorte Fjeldsted-Holt på Slagelse Bibliotekerne har stået ude på en dørmåtte og talt med en mor i 45 minutter, og det havde været en drøngod oplevelse. Hvis folk ikke vil have os ind, så siger vi bare det, der skal siges, på dørmåtten, siger Kirsten Slot Larsen.

Bibliotekarer er ikke socialrådgivere
Endnu har ingen takket nej til at få bogpakken, men det betyder ikke, at alle besøg forløber lige let.
Kamma Kirk Sørensen vil da heller ikke afvise, at bibliotekarerne for eksempel vil komme ud for at gøre brug af deres indberetningspligt.
- Det er slet ikke det, der fylder i det her projekt, men det kan da ske. Og hvis man som biblioteksansat kommer ud for grelle tilfælde, hvor børnene er forsømt, så skal man tage kontakt til sundhedsplejersken eller børnehaven, som vi samarbejder med, siger hun og fortsætter:
- Men som der også blev talt om på en-dagskurset, er der forskel på, hvornår noget er så galt, at det kan komme på tale at gøre brug af indberetningspligten, og hvornår forholdene bare er anderledes i forhold til ens egne normer, siger Kamma Kirk Sørensen.
Kisten Slot Larsen og Arne Larsen er klar over, at de kan komme i situationer, hvor de må gøre sig den slags overvejelser.
- Hvis vi kommer ud for situationer, der giver grund til eftertanke, vil vi samarbejde med det netværk, vi har bygget op i boligområderne. Vi kommer ud som bibliotekarer, der gerne vil fortælle om børn, bøger og sprogudvikling, fortæller Kirsten Slot Larsen.
Og hendes kollega Arne Larsen supplerer:
- Vi kan jo ikke gå længere end vores rolle tillader. I stedet må andre tage over. Man kan for eksempel også forestille sig en situation, hvor man kommer ind til en enlig mor, der ikke har nogen penge til tøj. Men selvom man synes, det er synd for hende, nytter det ikke, man involverer sig og begynder at sige, at man har tøj hjemme i garagen, hun kan få. Vi er bibliotekarer, og vi skal holde den professionelle afstand, og derfor må vi i sådanne tilfælde henvise til kommunen, siger Arne Larsen.
BF’s formand Pernille Drost er enig:
- Det væsentlige er, at bibliotekarerne holder sig til at tale om bøger og biblioteket. De skal jo ikke sidde og svare på socialrådgiverspørgsmål, men holde fokus; at få fat i de grupper, der ellers ikke kommer på biblioteket. Og erfaringerne viser, at netop det arbejde har en effekt, siger hun, der ikke mener, at bibliotekar-rollen bliver udvidet med projekt Bogstart i forhold til, hvad man tidligere har set.
- Bibliotekarer har jo altid lavet opsøgende arbejde. Og når det kommer til indberetningspligten, så er det jo en pligt, alle mennesker har, hvis de oplever, at børn mistrives. Som bibliotekar kan man jo også opleve at skulle bruge den i forbindelse med noget, man oplever på biblioteket – for eksempel hvis et barn sidder der i fem timer helt alene. I det hele taget synes jeg, at man skal passe på fordommene her. Man skal ikke tro, at familierne ikke fungerer, bare fordi de bor i et socialt belastet område, siger Pernille Drost.

Verden rundt på en dag
Indtil videre er det da heller ikke de negative oplevelser, der har præget Arne Larsen og Kirsten Slot Larsens oplevelse af Bogstart.
- Langt de fleste steder har der været en god kontakt, og vi er gået derfra med en god mavefornemmelse. At være ude sådan en dag er som at rejse rundt i hele verden. I går var vi hos en rumænsk, en libanesisk, en dansk og en somalisk familie. Og man kan tydeligt se de forskellige familiers kulturelle baggrund, når man kommer ind i deres hjem. Efterfølgende er man godt træt, for man har jo været 100 procent på, siger Kirsten Slot Larsen.
Udover lydhørheden og den positive modtagelse af bogpakkerne, har en anden gevinst været at se de mennesker, bibliotekarerne har været ude at besøge, begynde at komme på biblioteket.
- Der var for eksempel en libanesisk far, der kom med sine fire børn og fik oprettet lånerkort, og en familie, der troppede op med deres otte måneder gamle søn til et musikarrangement. Og alle havde en kanon oplevelse, siger Kirsten Slot Larsen.
Hun kan sammen med sine kollegaer se frem til at besøge 4-500 familier i alt.  n

Læs mere om projekt Bogstart på www.bibliotekogmedier.dk