Gå til sidens indhold

Du godeste - hører det da aldrig op ?


Den 30. april 2009 kom der (igen) en kommentar fra Berlingskes Bogbjerg, der harcelerer over dårlige bibliotekarer og deres nedprioritering af kvalitetsbøger.
Endnu engang bliver bibliotekarerne beskyldt for ikke at ville formidle den gode bog, og bibliotekerne for at nedprioritere bogen. Og endnu en gang er det Berlingskes litteraturredaktør Jens Andersen, der mener, at bibliotekarer ikke længere er LitteraturFormidlere med stor L og F og nu bare er blevet åndsløse uddelere af triviallitteratur. En kritik der gentagende gange blev fremført af Berlingskes Bogbjerg i biblioteksdebatten sidste år. Ikke at det bliver mere sandt af den grund for kritikken passer ganske enkelt ikke. Det gjorde den ikke i 2008, og det gør den heller ikke i 2009.
Bibliotekarer er i den grad formidlere af bogen og andre medier, der indeholder den gode historie eller gode litteratur om man vil. Vi arbejder både med den traditionelle formidling og med samspil mellem medierne. Klassikerne bliver fomidlet sammen med nye titler og genre bliver formidlet både i bogform og som andre medier. Udlånet af lydbøger går hastigt frem, og bibliotekerne kæmper for at få en prismodel, der er rimelig og ikke udpiner budgettet. Snart vil e-bogen vinde fodfæste. Denne gang ser det ud til teknisk at fungere, så der kommer skønlitterære titler til udlån, eller download om man vil. E-bogen tordner frem i USA – det kommer de også til i Danmark inden for kort tid. Endnu et medie, hvor bibliotekerne kan være den kvalitative garant og netop sørge for at tilbyde en litterær alsidighed, der ikke mindst er tilgængelig for alle.
Jens Andersen spørger: » Føler bibliotekarer ikke længere noget som helst ansvar for den gode bog?«. Jo – vi føler ansvar for litteratur og litteraturformidling og ikke kun bogen som fysisk materiale. Biblioteket er ikke et antikvariat eller en bogsamling for særlige dyrkere af bogen som fysisk materiale. Biblioteket er en tidssvarende kulturinstitution, der sætter litteraturen og litteraturformidlingen højt – uanset om det er via bog, lydbog eller internet. Et centralt udgangspunkt er at give brugerne den ekstra inspiration til at læse en ny forfatter, gå i kast med en ukendt genre eller komme i gang med faglitteratur. Så det er simpelthen ikke rigtigt, når Jens Andersen angriber indkøbspolitikken for at være baseret på indkøb af halvdårlige, nordiske spændingsbøger i stedet for lødige udenlandske romaner  – hvilket han heller ikke kan underbygge med konkrete tal. 
Bibliotekets aktivitetsniveau eller kvalitative indhold kan ikke udelukkende måles på bogbestand og kassation. Men det er rigtigt, at bibliotekernes materialekonti bliver mindre og mindre og her ville det klæde Jens Andersen, hvis han ville bruge sine skrivetalenter på at spørge kulturpolitikerne om, hvorfor de beskærer bibliotekernes materialekonti frem for at angribe bibliotekarerne. De arbejder hver dag for at stille det bedste tilbud til rådighed på trods af konstante besparelser.

Kære Jens Andersen – jeg tror sådan set, at du og bibliotekarerne er på samme (bog)side.