Gå til sidens indhold

Fra Hendes Majestæt Dronningen til folket

Dronningens Håndbibliotek er den til enhver tid regerende monarks bibliotek og rummer en broget samling af skøn- og faglitteratur. Bibliotekspressen har besøgt den unikke samling.  

Der var engang en dronning i et lille kongerige. Hun havde et bibliotek med rigets smukkeste bøger. Bøgerne havde oplevet mangt og meget – nogle havde overlevet slotsbrande, nogle havde fortidens konger skrevet sirlige notater i, og andre havde kongerigets fremmeste digtere, tænkere og forfattere omhyggeligt nedfældet personlige hilsner i.
Biblioteket blev kaldt et håndbibliotek, for det skulle være lige ved hånden, når dronningen havde brug for det. Derfor flyttede hun det til sit slot og besluttede, at det ikke kun skulle være til gavn for hende, men for hele hendes folk.
Sådan kunne historien om Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek være skrevet. Og den er endda ikke et eventyr, men en sand beretning om en unik samling, der har til huse centralt i København – med en lydkulisse af den glade summen fra turister, rumlende bildæk på brosten, det daglige vagtskifte og støvletramp på Amalienborg Slotsplads.

Bibliotekets skatkiste
I et hjørnekontor i Christian den Ottendes palæ med højt til loftet, sidder håndbibliotekar Christian Gottlieb med ryggen til de store vinduer, der ellers rummer udsigten til rytterstatuen af bibliotekets grundlægger Frederik den Femte, springvandet i Amaliehaven og Operaen.
I stedet kan han sidde og se på kontorets store reoler, der går fra gulv til loft og rummer alt fra Gyldendals røde ordbøger til gulnede bøger fra 1700-tallet.
På et bord i kontoret ligger nogle af Håndbibliotekets skatte, som Christian Gottlieb viser frem til Bibliotekspressen.
Kongeloven fra 1665, der var enevældens grundlov, ombundet i rødt fløjl og hver enkelt side dekoreret og trykt med kobberstik. En tung bog med omslag i træ med sirlige beskæringer og tykke sider indeholder P.C. Klæstups tegninger, der skønt stregerne blev trukket i midten af 1800-tallet stadig står som om, de var tegnet i dag. En anden bog er et bind af dronning Juliane Maries atlas med en samling af smukt illustrerede kort over Norge og mellem alle de store og imponerende bøger ligger nogle små, beskedne hæfter indeholdende H. C. Andersens personlige hilsner skrevet med blåt blæk til kongen, dronningen og kronprinsen.

Fra Konge til Konge
Fælles for alle bøgerne er, at der på omslaget er trykt et gyldent monogram, der viser, hvilken konge eller dronning denne bog oprindeligt har tilhørt.
Håndbibliotekets samling er nemlig sammenstykket af kongers og dronningers personlige samlinger, som er gået i arv fra monark til monark siden 1746, hvor håndbiblioteket blev oprettet.
Biblioteket er offentligt tilgængeligt – det har Dronning Margrethe den Anden besluttet i 1972. I 1985 flyttede biblioteket til Amalienborg. Indtil da havde bibliotekets samling levet en omskiftelig tilværelse mellem Amalienborg og Christiansborg.
Første gang biblioteket skiftede adresse, var i 1794, da Christiansborg Slot brændte.
- Formentlig gik det meste af samlingen tabt i den brand, men vi ved ikke så meget om det, fordi katalogen også er væk, forklarer Christian Gottlieb i sin beretning om bibliotekets omflakkende tilværelse.
Igen i 1884 brændte Christiansborg, og denne gang blev samlingen reddet.
- Den blev smidt ud af vinduerne, og i dag kan man stadig se skader på bøgerne, der overlevede branden. Mange af dem er bulede, mudrede eller skadet af vand, forklarer Christian Gottlieb.
Endnu engang blev biblioteket flyttet til Amalienborg for igen efter genopbygningen af Christiansborg at flytte tilbage i 1922. Her blev det, indtil biblioteket i 1985 flyttede til Amalienborg, fordi Dronning Margrethe ønskede at have det nær hoffet.
I dag er det kun en lille del af bibliotekets samling, der står på Christiansborg i de kongelige repræsentationslokaler. Og langt de fleste af bibliotekets tre kilometer hyldeplads er placeret under Amalienborg i magasin. For de få bøger, der er placeret i slottets højloftede kontorer er somrene varme og vintrene kolde.
- Det er ikke helt optimale forhold for de smukke bøger, vi har fra 1700-tallet heroppe, men samlingen skal også bruges, siger Christian Gottlieb, der tilføjer, at bøgerne i øvrigt generelt er i utrolig god stand.
- Det er jo meget få, der har læst i dem, hvis de overhovedet har været i brug.

Hvad læste kongerne?
Biblioteket er sammensat af de enkelte kongers og dronningers bogsamlinger, men det er først i nyere tid, at man er begyndt at registrere samlingerne under de enkelte regenter.
- Men netop regenternes bogsamlinger giver et fint indtryk af en regent, konstaterer Christian Gottlieb.
- Frederik den Niende har tilført biblioteket en stor musiksamling – især tysk romantik som Beethoven og Wagner var blandt hans favoritter. Vi har en stor samling noder med hans egne notater; han var jo en habil amatørdirigent og man kan se, at der er arbejdet med partituret.
En anden konges samling overraskede Christian Gottlieb mere.
Christian den Tiendes samling var overraskende stor med mere end 10.000 eksemplarer.
- Jeg havde ikke et billede af ham som meget læsende, men mere som en stiv, lukket officerstype. Men det blev modbevist i hans samling, hvor man kan se, at han har skrevet notater i en stor del af de mange bøger, siger Christian Gottlieb.
Det sker stadig, at biblioteket får nyt materiale, der skal registreres.
- Når der for eksempel bliver ryddet op på et slot, så dukker der af og til noget op, forklarer Christian Gottlieb.
Ellers sker det typisk når en afdød kongeligs samling overføres til biblioteket. Det er nu ved at ske med Dronning Ingrids samling.
Det er et kæmpe arbejde at forsøge at genskabe en tidligere monarks samling, Christian Gottlieb har lagt mange timer i at genskabe Christian den Ottendes samling og fik indtrykket af en meget læsende konge.
En anden samling står også på hylderne præcis som den har gjort siden 1852, da enkedronning Caroline Amalie indrettede sit bibliotek.
Christian Gottlieb må have et nøglebundt frem for at låse sig ind i den for længst afdøde dronnings bibliotek. Nøgleraslen og tunge døre, der åbner og lukker giver genlyd i slottets højloftede sale og gange, men bag den låste dør åbner sig et stykke historie: Caroline Amalies gotiske møblement med reoler og højryggede stole, der står som dengang dronningen brugte dem, når hun inviterede til læsekreds.
- Blandt andre har H. C. Andersen været her og læse op og efterfølgende talt om teksten med dronningen og resten af selskabet, forklarer Christian Gottlieb.
Bøgerne i de høje, gotiske bogreoler afslører, at dronningen var meget optaget af den danske guldalderlitteratur, religiøse skrifter med vægt på grundtvigianisme og tysk romantik. Og endelig er der en lille samling af amerikansk litteratur.
- Så selv om Søren Kirkegaard har beskrevet sit møde med dronningen og givet det indtryk, at hun ikke var så kvik, så sender hendes bogsamling et andet signal, siger Christian Gottlieb, selvom han samtidig konstaterer, at man dog ikke kan vide, hvor mange af de 1.300 titler i sit bibliotek, hun fik læst.

Århundreders håndværk
Mange af Håndbibliotekets bøger er prægtige eksemplarer, der viser det bedste som bogtrykker- og bogbinder kunsten har formået i århundreder. Smukke udskæringer, glimtende ædelstene, bladguld, fløjl og gyldne monogrammer gemmer på sider med smukke illustrationer og tryk.
Tider med krige er gået let hen over bibliotekets samlinger, men bøgerne fra Frederik den Sjettes og Christian den Ottendes tid viser, at det også var muligt for en konge at nøjes med mere beskedent indbundne bøger, når hans land var hårdt medtaget efter Europas Napoleonskrige og Danmarks voldsomme slag med England.
Tiden omkring Napoleon har dog også bidraget positivt til Håndbibliotekets samling med det franske værk Description de L’Égypte, som man regner med er en gave fra Kejser Napoleon til Frederik den Sjette. Værket rummer videnskabsmænds iagttagelser i bagtroppen på Napoleons felttog til Egypten i 1798 og er præget med et smukt monogram, der tydeligvis ikke er en dansk håndværkers værk.
- Man kan se, at det er et fransk fortolkning af den danske konges monogram, siger Christian Gottlieb.
Inden Bibliotekspressen forlader Christian den Ottendes palæ gennem den grønne port, bliver vi bedt om at skrive i bibliotekets unikke gæstebog. At skrive til et bibliotek, der rummer eksemplarer med de største danske forfatteres personlige hilsner vækker ærbødighed. Vi nøjes med diskret at signere med vores navne, før vi lukker os ud af den grønne port og igen står på slotspladsen mellem en finsk skoleklasse på by-cykler og to japanske veninder, der fotograferer rytterstatuen af Håndbibliotekets grundlægger.  n
lerche@bf.dk