Gå til sidens indhold

At samtale om mennesker og mælkekartoner

Ideerne til litteraturformidling bobler af entusiasme fra chefredaktøren for Litteratursiden.dk. Alt fra læserpriser til mælkekartoner er i spil, når fremtidens muligheder vendes.

- Sønden for grænsen og vesten for solen. Dén skal du læse. Det er Murakami, når han er mest enkel, intens, poetisk og forførende, siger Lise Vandborg, mens hendes øjne stråler bekræftende ud gennem brilleglassene.
En god times interview er ved at nå sidste side, og efter at hun i flere omgange har kastet både Helle Helle, Siri Hustvedt og Virginia Woolf i hovedet på mig, er der kun tilbage at stille ét enkelt spørgsmål: Er det overhovedet muligt for Lise Vandborg at lade være med at anbefale en god bog?
Som chefredaktør for Litteratursiden.dk lever hun i bogstaveligste forstand af at anbefale og formidle litteratur. Og sammen med sine kolleger gør hun det så godt, at hjemmesiden i marts blev udnævnt til Årets Bibliotek 2009 af Danmarks Biblioteksforening.
Det kræver da heller ikke lang tid i rum med den entusiastiske redaktør for at se, hvilken drivkraft, der ligger bag Litteratursiden: Begejstringen for det skrevne ord og formidlingen af det.
- Vi er meget lystbetonede, og ingen får at vide »anmeld den her.« Vi ønsker at inspirere og styrke samtalen om gode bøger, og for at kunne gøre det, er det vigtigt, at den som skriver, selv er begejstret for eller har en holdning til bogen, siger hun.
Som noget nyt er det ikke længere kun bibliotekarer, der kan agere rejseledere på hjemmesidens litterære oplevelsesrejser. I februar blev sitet relanceret i en ny interaktiv version med brugerindhold, og det var et helt bevidst valg.

Brugernes ord er guld
- De fleste læser jo ikke en bog, fordi vi eller en avisanmelder har givet den god omtale. De læser den, fordi de har hørt fra familie eller venner, at den og den bog er god. Ved at lade brugerne komme til orde på siden, kan vi spejle den effekt, forklarer hun.
Gennem brugernes blogs, egne anbefalinger og virtuelle læseklubber supplerer Litteratursiden nu de mange fysiske læsegrupper rundt omkring i landet og stimulerer lysten til at diskutere bøger. En lyst, som i den grad lyser ud af Lise Vandborg.
- En god bog kan mere end at underholde. Den giver et nyt blik på livet, på én selv og andre, på samfundet, på andre måder at leve på eller...hmmm... Det er egentlig svært at beskrive, men man kan vel sige, at den giver en oplevelse, som på en eller anden måde sætter spor i én, forsøger hun uden at være helt tilfreds med forklaringen.
Netop samtalen om litteraturen betyder nemlig meget for hende, og jo bedre en bog er, jo mere er der at tale om, og jo lettere bliver samtalen.
Så hun forsøger sig med at nævne et par af de gode. Helle Helles isbjergsteknik i Ned til hundene, der nærmest tvinger læseren til selv at overveje personkarakterernes psykologiske bevæggrunde, som ligger skjulte under overfladen og mellem linierne. Eller Virginia Woolfs Stream Of Consciousness, der så uhyre præcist beskriver et sind i opløsning.
Men en egentlig samtale om indhold og form bliver det aldrig til. Nok mest fordi jeg ikke har læst bøgerne, og dermed ikke kan gøre meget andet end at nikke stiltiende og forsøge at skjule min litterære uvidenhed. Heldigvis har jeg læst på Litteratursiden.dk, at hun også kan lide Paul Auster, og da jeg selv er gået i stå midt i den anden novelle i New York Trilogien (I ved, den med Blå, Hvid, Sort og Brun), kan den måske bruges som en fælles referenceramme. Og ganske rigtigt. Lige netop den bog, har givet Lise Vandborg en helt særlig oplevelse.
- Det var fantastisk. Jeg gik i gang med at læse den, mens jeg var i New York. Og mens jeg sidder dér på en bænk og læser, finder jeg ud af, at jeg faktisk sidder på præcist den gade, som Auster beskriver. Lige vest for parken, griner hun.

Fra DR til mælkekarton
Med en cand. mag. i nordisk sprog og filosofi og en tillægsuddannelse i journalistik er hun vant til at se de fordele, der ligger i at kombinere viden fra forskellige områder og ikke mindst udvikle og udnytte mulighederne for at samarbejde med andre. Alt sammen med det mål at få danskerne til at læse flere bøger og at gøre litteratursiden endnu mere kendt i offentligheden.
Derfor har hun blandt andet medvirket som inspirerende litteraturekspert i DR’s TV-program Formiddag med Nis Boesdal, mens de mere etablerede samarbejder omfatter DR’s Romanprisen og fælles forfatterinterviews til dk4 og Litteratursiden.dk.
Formidlingsideerne nærmest bobler frem, mens hun fortæller om det nyeste samarbejdspotentiale, der er udsprunget af hjemmesidens fokus på læserne.
- Vi lancerer en ny pris til årets læser. Brugerne kan foreslå en person, de kender, som er unik til at fortælle om sin læsning. Redaktionen nominerer seks kandidater, som skal fortælle om sig selv og den gode litteratur, og herefter stemmer brugerne på deres vinder, siger hun og håber, at prisen vil være med til at kaste nyt lys på læseoplevelsen.
Senere på året udkommer et nyt trykt, glittet magasin med indhold fra Litteratursiden. Magasinet bliver gratis og skal ligge på biblioteker, hos boghandlere og på uddannelsesinstitutioner og cafeer. Og som om det ikke skulle være nok, har chefredaktøren også planer om, at Litteratursiden skal indfinde sig på et af de allermest læste medier: bagsiden af mælkekartonerne.
 – Vores udfordring er at nå ud til dem, som vi ikke ellers kan nå ud til. Dem, som måske får læst de mest populære bøger, men som aldrig kommer videre. Og hvis vi først kommer på bordene i de små hjem, kan vi måske lokke endnu flere ind omkring Litteratursiden, siger Lise Vandborg.

Lokkemad
Om hun også har lokket sin to år gamle datter, får jeg ikke at vide. Men Carla, som hun hedder, har allerede fået en form for smag for de mange tætskrevne sider, der ikke længere står alfabetisk ryg ved ryg i reolen i hjemmet i Risskov.
- Som de fleste andre børn, synes hun, det er vildt morsomt at hive bøgerne ned på gulvet. Og så var bog faktisk et af de første ord, hun sagde,« smiler mor-Lise.
Rent indholdsmæssigt er det nu mest billedbøger med store illustrationer og sparsom tekst, der trækker i den lille Carla. Men Lise Vandborg håber, at interessen for det skrevne ord udvikler sig.
- Jeg kender ikke specielt meget til børnebogsuniverset, så hvis hun stadig kan lide at få læst højt om nogle år, kan jeg glæde mig til at dykke ned i et helt nyt område af spændende bøger sammen med hende, siger hun.
Og hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt det overhovedet er muligt for Lise Vandborg at lade være med at anbefale en god bog:
- Jeg tror det ikke. Jeg kommer tit i snak med folk i toget om gode bøger, og så benytter jeg selvfølgelig chancen til at reklamere for Litteratursiden, smiler hun og afslører, at det selv i mødregruppen lykkes hende at få samtalen om babymad og børnetøj til at vige for en snak om gode romaner. 

Thomas Schmidt Nørgaard er freelance journalist