Gå til sidens indhold

Bibliotekarer en del af løsningen for en trængt mediebranche

Bibliotekarerne er svaret. Men ingen stiller spørgsmålet. Det var en af pointerne til den 10. Nordiske Arkiv- og Researchkonference, der blev afholdt i skyggen af medie- og finanskrisen. Lene Jakobsen fra Politikens Bibliotek refererer

Mediegruppen Danmark var 14.-15. maj 2009 vært for den 10. Nordiske Arkiv- og Researchkonference med omkring 90 deltagere fra danske, norske og svenske medier. 11 oplægsholdere fra Danmark, Sverige, Tyskland og Storbritannien gav i løbet af de to dage deres bud på, hvad der rører sig i mediebranchen set med bibliotekarers øjne. Og der var både tale om nye muligheder og om trusler, som for eksempel, at journalister overtager registreringsopgaver.
Blandt oplægsholderne var Richard Nelsson, der er formand for den britiske mediebibliotekargruppe Association of UK Media Librarians (AUKML) og information manager hos Guardian News Media. Her er mantraet »comments are free but facts are sacred«, og det er i det lys, at 12 nyhedsresearchere arbejder i Guardians researchafdeling og bibliotek, som i dag hedder Research & Information. Biblioteket er mere end 40 år gammelt, og det har gennemgået en udvikling, som er typisk for mange mediebiblioteker i Norden, Storbritannien og USA.

Fra arkiv til redaktion
Biblioteket begyndte som et stort udklipsarkiv med rækker og atter rækker af mapper fyldt med avisudklip inddelt efter emner. Udklipsarkivet blev styret med fast hånd af biblioteksmedarbejderne, som kendte hver en afkrog af systemet. Med introduktionen af fuldtekstsøgning i avisdatabaser i 1980’erne lød startskuddet til, at mediebibliotekerne udviklede sig fra passive magasiner til aktive researchcentre. Guardians bibliotek fik flere uddannede bibliotekarer, og deres vigtigste funktioner var at være søgeeksperter. I 1990’erne udviklede interaktionen mellem bibliotekar og journalist sig til et tættere samarbejde, og det var i den forbindelse, at biblioteket hos Guardian ændrede navn til Research & Information (R&I).
Internet blev hvermandseje på redaktionerne i 1990’erne, og Research & Information lægger nu vægt på at være sparringspartner og søgeekspert for journalisterne. R&I finder og vedligeholder pålidelig information for eksempel i form af lister over døde soldater i Irakkrigen, IRA-bombninger, togulykker og anden information, som journalister ofte efterspørger. En del af R&Is arbejde er direkte synligt i avisen og på Guardians websted i form af faktabokse og tidslinjer, men mindst lige så meget af researchernes arbejde er usynligt for læserne.  Det tættere samarbejde med journalisterne har medført, at researcherne i dag også har fast plads på redaktionerne.

I er svaret
Richard Nelsson havde svært ved at komme med et bud på fremtiden for nyhedsresearchere og bibliotekarer i medieverdenen, idet branchen er så presset for øjeblikket, og medierne reagerer meget forskelligt på krisetegnene. Anderledes hårdtslående gik professor Anker Brink Lund fra Copenhagen Business School til værks i sin analyse af, hvad der er problemet i den nordiske mediebranche. Han langede hårdt ud efter journalisterne og den journalistiske ledelse, som han karakteriserede som lemminger, der alle løber i én retning uden rigtigt at vide hvorfor. Dagen efter løber de i en anden retning. Generelt bruger journalisterne for meget tid på at gentage andres nyheder og pakke dem ind på en ny måde i stedet for at skrive ny, original journalistik. En analyse, som Anker Brink Lund har foretaget af nyhedsjournalistikken i danske medier, viser, at kun 23 procent af nyhederne er kritisk fokusjournalistik, som er baseret på selvstændig research. Det betyder blandt andet, at en stor del af nyhedsjournalistikken laves af kilderne – ikke af journalisterne.
Anker Brink Lunds vej ud af denne journalistiske suppedas er at få flere researchere og bibliotekarer ind på nyhedsredaktionerne. De skal lave mere original research af høj kvalitet, bidrage til planlægning af nyhedsdækningen og medvirke i redigeringen af nyhederne. På disse områder har bibliotekarer og researchere særlige forudsætninger i kraft af deres uddannelse og arbejdsmetoder, og det kan komme medierne til gode, så de kan bruge flere kræfter på at grave egne historier frem.
Både Richard Nelsson og Anker Brink Lund havde et budskab til mediebibliotekarer, og vi har hørt budskabet før: Vær synlige! Fortæl hvad bibliotekarer kan. Tag initiativet. Anker Brink Lund opsummerede det således: Bibliotekarer er svaret! Men ingen stiller spørgsmålet. Vi skal selv sørge for, at det bliver stillet.  n

Lene Jakobsen er medlem af styregruppen i Mediegruppen Danmark og bibliotekar ved Politikens Bibliotek.

bibliotekspressen@bf.dk