Gå til sidens indhold

Én af landets dyreste fagforeninger

Bibliotekarforbundet er en eksklusiv skare på 5.100 medlemmer – og det koster at være lille. Men fagligt fællesskab kan ikke gøres op i kroner og øre, mener lektor i arbejdsliv Henrik Lambrecht Lund, der alligevel spår, at de små fagforeninger på sigt må tænke i stordrift. 

Ved du hvad du betaler i kontingent hver måned til Bibliotekarforbundet? – Mange gør ikke, fordi det er en selvfølge at være med i et faglige fællesskab – koste hvad det vil. 
Bibliotekarforbundet har et af landets højeste kontingenter, dog overgået af syv andre små akademiske forbund såsom landets to tandlægeforeninger, Dansk Kiopraktor Forening  og Lægeforeningen. Forklaringen er simpel, ifølge BF’s formand Pernille Drost.
- Vi er små. Et it-system koster det samme, om man har 5.000 eller 50.000 medlemmer, så administrationsudgifterne er lavere jo flere medlemmer, man har, siger hun, der ikke mener, at det giver mening at sammenligne BF’s kontingent med kontingentet i forbund som DM (Dansk Magisterforening), der har 36.000 medlemmer eller Djøf, der har 53.000 medlemmer.
- Det er pærer og bananer. Udover mange flere medlemmer har de store forbund også alternative indtjeningsmuligheder for eksempel kursusvirksomhed, der kræver et kæmpe maskineri, siger hun.

Hvad får jeg?
Lektor på Roskilde Universitetscenter Henrik Lambrecht Lund, der har beskæftiget sig med fagidentitet og arbejdsmarkedets organisationer er ikke i tvivl om, at fagforeningernes kontingenter på sigt skal bringes ned.
- Når man sidder i de små familier og kigger på budgettet, så er det der, man kan spare tusindvis af kroner, siger han, men understreger, at man i bund og grund ikke kan sætte kroner og øre på fagligt fællesskab.
- Det personlige møde og det at skabe rammerne for, at folk kan mødes og være en del af et netværk er vigtigt. Og det koster penge at være nærværende og synlig, siger han.
Han mener, at fagforeninger generelt selv er med til at få medlemmerne til at tænke over, hvad de får for deres medlemskroner ved at tilbyde billige forsikringer, rabatordninger eller lave kampagner med fokus på de arbejdsskadeerstatninger, de kan hente hjem til medlemmerne.
- Så kan man ikke fortænke medlemmerne i at have fokus på: Hvad får jeg for mine penge?, siger han.
Men billige forsikringer eller paroler om hjælp til arbejdsskadeerstatninger, er ikke det, der får medlemmerne til at komme eller til at blive, mener Henrik Lambrecht Lund.
- Det handler om professionel identitet og fagligt netværk, siger han, og her står de små fagforeninger stærkt, fordi de har en tydelig faglig profil, siger han.
Alligevel forudser han, at der for de små forbund inden for en årrække ikke er nogen vej uden om at tænke i stordrift.
- I de små fagforeninger skal de faglige konsulenter dække meget bredt, og så kan det være svært at levere »varen« til alle medlemmer, siger han.
Men det skal være »stordrift« med måde, fordi identitetsaspektet stadig skal være kernen.

Gordisk knude
Kontingentets størrelse er i høj grad også noget, der bliver diskuteret i Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse.
- Det handler jo både om den fremtidige rekruttering – at vi er konkurrencedygtige – men også om at fastholde de medlemmer, vi har. De skal føle, at de har råd til at blive ved med at være medlem af BF, siger Pernille Drost.
Når hovedbestyrelsen i BF til næste år skal lægge budgettet for de næste to år, så er kontingentet en vigtig brik.
- Ydelserne i BF er stort set gratis, hvor faglige kurser og arrangementer koster i andre fagforeninger. På vores område har der ikke været tradition for at arbejdsgiverne betaler, så det er svært at lave om på, siger Pernille Drost og kalder det en gordisk knude.
- Vi får kritik fra medlemmerne for, at kontingentet er for højt, men når vi tager tilløb til enten at nedlægge aktiviteter eller gøre dem betalbare, så vinder det ikke genklang, men det er nødvendigt, hvis kontingentet skal falde eller ikke skal stige i fremtiden og følge den almindelige prisregulering, siger hun.
Et tilløb til en sådan indtægtsdrevet virksomhed er Fagligt Landsmøde. Det har været til debat i BF’s hovedbestyrelse om de cirka 400 medlemmer, der deltager i landsmødet skulle betale et mindre beløb, men det har mødt modstand fra tillidsrepræsentanter og ansættelsesgrupper i BF. Derfor er den tanke i første omgang blevet skrinlagt.

Fornuftægteskab
Men stordriftsfordele er ikke et fyord i BF. I 2005 var BF ved at indgå et administrativt ægteskab med Dansk Journalistforbund og Kommunikation og Sprog. Det kuldsejlede blandt andet, fordi de to andre forbund havde et så højt administrationsniveau, at det i sidste ende ikke ville betyde besparelser for BF. Ifølge Pernille Drost er der ikke oplagte fusionspartnere i fagforeningslandskabet.
- Vi er ikke på frierfødder, men vi kigger hele tiden efter mulige samarbejdspartnere, siger Pernille Drost.
Insourcing – at tage opgaver ind som andre organisationer betaler for, er for eksempel noget BF vil dyrke.
Blandt andet har BF indgået en aftale med Mejeriforeningen, der køber sig til juridisk bistand fra BF’s konsulenter, fordi de ikke selv har jurister ansat.
 
Tilbage til rødderne
Henrik Lambrecht Lund mener, at fagforeningerne er alt for fokuseret på medlemstal og rekruttering, og at alt for mange penge øremærkes til det.
- Idealet må være, at medlemmerne kommer som i en græsrodsbevægelse – nedefra og ikke på grund af store smarte kampagner, siger han. Han mener hellere fagforeningerne skulle bruge penge på at gøre flere aktive for eksempel få flere tillidsrepræsentanter, så rekrutteringen udspringer af det faglige arbejde. 
Han mener, der er lidt »Peter og ulven« over det, når fagforeningerne taler om voldsomt fald i medlemstal, eller at de unge i dag fravælger fagforeningen.
- Jeg tror ikke, at unge søger mindre tryghed eller er mindre solidariske, men det kræver, at de møder det faglige fællesskab på arbejdspladsen, siger han.  
I USA er der, ifølge ham, to spor, når det gælder faglige organisationer. Det forretningsorienterede, hvor man professionelt går efter at skabe en tykkere pengepung hos medlemmerne og en socialbevægelse med fokus på arbejdsliv generelt.
- Og det er de businessorienterede, der taber terræn, siger han. 
Grundlæggende handler det meget om værdier og normer.
- De faglige organisationer i Danmark har et ansvar for at forklare, hvad den danske model betyder for den enkeltes hverdag – at løn og arbejdsvilkår ikke kommer af sig selv. Overenskomstforhandlinger er kun det første skridt. Det lange seje træk er at fortælle, hvad en fagforening er og kan gøre for den enkelte, siger han.