Gå til sidens indhold

Fagforeningen ville blive opfundet igen i dag

I 1982 råbte LO-formand Thomas Nielsen til en kongres: »Vi har sejret ad helvede til – godt«. Udgangspunktet var, at der var skabt et mere lige samfund og fagbevægelsen havde opnået en markant fremgang for den enkelte lønmodtager. Siden da har vi fået et arbejdsmarked, der i overvejende grad er baseret på samarbejde i stedet for konflikt. Og vi er efterhånden mange generationer på arbejdsmarkedet, der enten har glemt, ikke ved eller ikke er bevidste om, at der skal kæmpes og arbejdes for at bevare vores nuværende arbejdsvilkår. Derfor er et medlemskab af en fagforening måske heller ikke helt så åbenbart for den enkelte som tidligere. I denne kontekst kan man også anskue Bibliotekarforbundet.
I dette nummer af Bibliotekspressen sættes der fokus på, hvad man som fagforeningsmedlem får for sit kontingent. Hvad er det egentlig man som medlem betaler for og til? Der er selvfølgelig de meget konkrete ydelser i form af den løn- og ansættelsesmæssige hjælp og sparring fra BF’s sekretariat. Ligesom der er de faglige arrangementer, medlemsbladet, tillidsrepræsentantarbejdet og karriererådgivningen for at nævne nogle af de mest synlige ydelser. Men der er også en meget væsentlig del, der handler om at varetage medlemmers interesser over for interessenter og omverden som faglig organisation, hvor det fagpolitiske arbejde vægter tungt. Et arbejde, der ikke er helt så synligt for medlemmerne, og som mange måske heller ikke er klar over foregår, fordi det kan være svært at kommunikere videre.
Der er den helt klassiske tilgang, hvor BF som fagforening er en del af en samlet fagbevægelse, der har afgørende betydning for, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer. Strejker og konfliktretorik er trådt i baggrunden for fagforeningens rolle som væsentlig høringspart på en stor del af dansk lovgivning og som samarbejdspartner for arbejdsgiverne. Dette gør sig også gældende for BF.
Selv om vi er en lille fagforening er også vi med til at påvirke de store linier. Det gør vi ved vores medlemskab af hovedorganisationen Akademikernes Centralorganisation (AC), hvor BF sidder i AC’s bestyrelse og dermed er med til at præge den samlede politik for akademikerne – både fagligt og lønmæssigt.
Derudover er det faglige lobbyarbejde en stor del af BF’s område, og det er her, vi sikrer, at vores medlemmers stemme bliver hørt. Netværksarbejdet relaterer sig til faglige emner og arbejdsområder, hvor interessevaretagelsen foregår via bestyrelser, udvalg, råd og arbejdsgrupper som Bibliotekarforbundet deltager i. En stor del af formandens og sekretariatets arbejde er at drive lobbyarbejde. Lige fra uformelle kaffemøder, møder med politikere, netværksarbejde og udvalgsposter. Og vi skaber netværk med en bred vifte af interessenter, der ikke er fra biblioteksområdet for at sprede kendskabet til medlemmernes centrale placering på kultur og viden domænerne. Samtidig er der en klar forventning fra BF’s medlemmer om, at vi også repræsenterer deres faglige holdninger i den offentlige debat.
Hvis ikke der fandtes fagforeninger i dag, ville man opfinde dem. At samle sig i netværk, som en fagforening jo er, er afgørende for at få indflydelse på sine arbejdsforhold både økonomisk og indholdsmæssigt. Det er derfor, man skal være medlem af en fagforening. Fordi det er et sikkerhedsnet, og fordi vi kun får indflydelse ved at tale med samlet styrke.
PERNILLE DROST