Gå til sidens indhold

Medarbejderne bør være en ressource!

Forandringsprocessen på Københavns Hovedbibliotek har resulteret i katastrofalt dårligt internt arbejdsmiljø, skriver Tage Sørensen, fællestillidsrepræsentant for bibliotekarerne i Københavns Kommune.

Københavns Hovedbibliotek har nydt pressens bevågenhed på det seneste. Også i Bibliotekspressen kan man læse hvad der sker. Jens Lauridsen anmelder moderniseringen af Hovedbiblioteket i nr. 8 – og i nr. 9 kan man læse, at Kulturborgmester Pia Allerslev bakker op om ledelsen på Københavns Hovedbibliotek efter, at Bibliotekets Brugerpanel i protest har nedlagt hvervet. Begrundelsen angives at være ledelsens manglende vilje eller evne til at informere om forandringerne og inddrage panelet i planlægningen af ændringerne. I ledelsens og politikernes optik fremstår brugerpanelet som repræsentanter for en reaktionær biblioteksopfattelse – imod nødvendige forandringer.

Man kan som læser næsten ikke undgå at få indtrykket af en forandringsproces med konsensus mellem ledelse og medarbejdere – om end man selvfølgelig kan undre sig over hvad der er gået så galt i relation til brugerpanelet.

Det er imidlertid en beskrivelse der mangler mange nuancer. At biblioteket skal meget mere end at låne bøger ud, og at der i årevis har været behov for at gøre noget ved rammerne for Københavns Hovedbibliotek, er sandheder, der er så banale, at det næsten gør ondt at skrive det.

Men hvorfor er Hovedbiblioteket kommet ud med en trivselsundersøgelse hvor man ene blandt kommunens biblioteker ligger i »det røde felt«? Med et samlet resultat defineret som ikke tilfredsstillende og der bør ske forbedringer?

Hvor medarbejderbesvarelser giver bundskrabere på spørgsmål som »Hos os er stemningen præget af arbejdsglæde,« »Jeg oplever at medarbejderne behandles retfærdigt på min arbejdsplads.« og »Hos os bliver tingene ændret, hvis man gør opmærksom på, at noget kan gøres bedre.« Spørgsmål, der indikerer, at ledelsen ikke evner at sælge forandringsprocessen til medarbejderne – og at medarbejderne ikke oplever at blive hørt og forstået af den ledelse som ellers hyppigt udtrykker glæde over at medarbejderne knokler. Men åbenbart ikke i en form så de berørte tror på budskabet.

For eksempel fremstilles kassationsprojektet overfor offentligheden som nødvendigt på grund af tidligere forsømmelser (blandt medarbejderne) og ikke – som det reelt er – udtryk for en ny politik.

Som fællestillidsrepræsentant har jeg lagt øre til udsagn om, at ledelsen ikke har ambition om at informere for at engagere. At udvalgsarbejde igangsættes på skrømt – hvor konklusionerne ikke bruges og hvor de der har stået for arbejdet ikke tages med på råd om hvorfor man vælger en anden løsning.

At ledelsen er usynlig i forhold til driftsproblemer og udelukkende fokuserer på forandringerne, er et andet klagepunkt: Der sker ophobninger af arbejdsopgaver som ikke udføres – der savnes information såvel internt som overfor bibliotekets brugere om forhold af betydning for driften. For eksempel har de ændrede services været stedmoderligt beskrevet hvis de overhovedet har været offentliggjort. Resultatet er dagligt frustrerende oplevelser for alle.

Klager over vilkårene afvises med et »vi skal se fremad….« ved samtaler der opleves som »kammeratlige« og drejende sig om at rette ind. Så meget, at det endog er oplevet som uønsket, at et mindretalssynspunkt nedfældet på skrift indgik i en beslutningsprocedure. Så højt er der heller ikke til loftet!

Hvordan ledelsen kan tro, at denne stil skaber engagerede og ansvarlige medarbejdere der vil gøre en ekstra indsats, er uklart. Tværtimod giver det et billede af en ledelse der hidtil ikke har evnet at medinddrage sit personale i gennemførelsen af et projekt som dybest set ikke burde være særlig kontroversielt.

Tage Sørensen er fællestillidsrepræsentant for bibliotekarerne i Københavns Kommune og arbejder til daglig i Solvang Bibliotek på Amager.