Gå til sidens indhold

Bibliotekarer som turistguides

Flere af landets biblioteker er udstyret med turistinfo, hvor bibliotekarer er med til at sælge deres kommune til turisterne.

tekst HENRIK BROCH-LIPS

Skal en bibliotekar også kunne udstede fiskekort?
Det skal man i hvert fald på Skanderborg Bibliotek, som er et af de mange af landets biblioteker, der også fungerer som autoriseret turistinformation med lokkende brochurer om kommercielle attraktioner, salgsfoldere om Bed & Breakfast samt salg af kort til blandt andet tennis og camping.
 Anne Bræmer og Bente Skovsgaard er ansvarlige for den populære turistinformation, og de servicerer såvel udenbys turister som lokale skanderborgensere.
- Efter det lokale turistkontor blev lukket, spurgte turistforeningen os sidste år, om det var noget for os. Vi sagde klart ja, for vi betragter vores ydelse til turisterne som en naturlig forlængelse af den service, vi i forvejen yder her på biblioteket, siger Anne Bræmer. Hun understreger dog, at det er en turistinfo og ikke et decideret turistbureau, som biblioteket driver.
- Vi fornyer campingpas og sælger fiskekort, men vi booker ikke hotelovernatninger og sætter ikke turistmæssige tiltag i søen. I udgangspunktet giver vi blot hjælp til selvhjælp, men hvis turisterne ikke kan sproget, og vi ellers har tid, kan vi selvfølgelig ringe op for dem, siger Anne Bræmer, hvis primære arbejde i turistinfoen består i at give turisterne adgang til internet og aviser, hjælpe dem med informationssøgning og fylde hylderne med brochurer.
 Sidste sommer var det nødvendigt at sætte op til 150 nye brochurer på hylderne dagligt, og i løbet af en arbejdsdag kom der 30-40 forespørgsler. Brænder det for alvor på, og kan de ansatte ikke svare på turisternes spørgsmål, kan de i sidste ende trække på hovedturistbureauet i Ry via telefon og mail.

Kan lidt mere
De to bibliotekarer har begge været ansat på Skanderborg Bibliotek i snart 30 år. De mener ikke, at funktionen som turistguider kræver særlige kompetencer, hvis man lige ser bort fra fordelen ved at kunne mestre de gængse sprog, og det ekstra plus det er, at have et vist kendskab til egnen.
- Vi fortæller ansøgere til biblioteket, hvad turistinfo-delen indebærer, men vi stiller ikke krav til hverken sproglige kompetencer eller lokalt kendskab, siger Bente Skovsgaard og fortsætter:
- Vi får årligt 60.000 kroner fra Søhøjlandets turistforening, men det kan vi jo ikke oprette en stilling med. Derimod bruger vi alle pengene som vikarpenge til for eksempel ekstra personale, der kan sætte bøger på plads om lørdagen, siger hun.
 De HK-ansatte på biblioteket varetager også turistfunktionen, men hverken Anne Bræmer eller Bente Skovsgaard mener, der er nogen synlig forskel på, om det er en bibliotekar eller en HK’er, der modtager turisterne.
- Vi er alle servicemindede, og er der noget vi ikke ved, er vi gode til at spørge hinanden. Men når det kommer til informationssøgning, og når de lokale gerne vil have yderligere turistmateriale i form af for eksmpel bøger, kan vi bibliotekarer selvfølgelig lidt mere. Og netop fordi nye ansigter på den måde lokkes længere ind i biblioteket, og måske bliver nye lånere, er turistinfo et løft for biblioteket, siger Bente Skovsgaard.

Risiko for at favorisere
For blandet andet at klæde de ansatte bedre på til at varetage turistfunktionen, arrangerer den lokale turistforening gratis ture ud til kommunens kommercielle attraktioner og spisesteder en gang om måneden. Den slags »salgsture« bekymrer dog ikke de to bibliotekarer nævneværdigt.
- Sidst blev vi inviteret op til Himmelbjerget, hvor vi fik fortalt historien om den berømte bakketop. Bagefter gav Ry Turistbureau middag på Hotel Julsø, hvilket selvfølgelig giver os mulighed for at fortælle vore turister, at dér, spiser man godt. Man kan da godt hævde, at der er en vis risiko for, at vi favoriserer nogen. Men alt, hvad vi laver som bibliotekarer, er vel præget af holdninger – også når vi ikke ved det, siger Anne Bræmer.
 Heller ikke Bente Skovsgaard mener, at de kan sige sig helt fri for at lade sig påvirke:
- Vi har for eksempel også været ude at se Labyrintia i Silkeborg, og da jeg ikke anede, at det sted eksisterede, kan det da godt være, at jeg kommer i tanke om stedet, hvis en familie med børn ønsker forslag til aktiviteter, siger hun.

Giver ekstra pift
Bibliotekspressen foretog en rundspørge på landets biblioteker og den afslørede, at idéen med at placere turistkontorer under bibliotekerne er meget populær – både hos ansatte, lånere og turister.
Flere bibliotekarer fortæller, at det arbejdsmæssigt er hensigtsmæssigt, for når der er sommerstille på biblioteket, er der travlt på turistkontoret, og når der er vintertravlt på biblioteket, er der stille på turistkontoret.
 Hornbæk Bibliotek holder endda længere åbent om sommeren for at servicere turisterne. Biblioteket har været officielt turistkontor siden 1991, og det indbringer et årligt tilskud på 45.000 kroner. Ligesom på andre biblioteker deles HK-ansatte og bibliotekarerne om opgaven med at udlevere brochurer, forny campingpas, udstede fiskekort samt sælge gæstespil til tennis, men til forskel fra de fleste jobannoncer fra landets biblioteker, stiller et jobopslag fra Hornbæk Bibliotek krav til sproglige færdigheder i eksempelvis tysk, engelsk og svensk.
- Der er også mange israelske jøder, der har sommerhus i Hornbæk, men dem kan vi da heldigvis tale engelsk med, griner bibliotekar Lisbeth Jensen, der synes, det er sjovt at være turistguide, fordi det giver et ekstra pift i dagligdagen.
Hun mener, at en af fordelene ved, at Hornbæk Bibliotek også er turistkontor er, at man indtil videre helt har undgået nedskæringer.
- Der er helt sikkert kommercielle interesser i at bevare vores ydelse. Men det har jeg det nu helt fint med, siger Lisbeth Jensen.

Turistservice
VisitDenmark klassificerer turistinformationer med et rødt I-mærke og turistbureauer med et Grønt I-mærke. Ingen biblioteker har endnu fået udleveret et grønt I, men med sine 43 ugentlige åbningstimer, et årligt tilskud på flere hundrede tusinde kroner og to ansatte med turistmæssig baggrund, har Hjørring Bibliotek faktisk tilladelse til at kalde stedets servicering af turister for et turistbureau.
 Det nordjyske bibliotek kalder dog sin for nyligt indviede turisttjeneste for Turistservice. Det skyldes snarere, at man ikke vil booke hotelovernatninger end, at man er bange for at blive anset for at være for kommercielle, hvis man bruger betegnelsen Turistbureau.
- Vi samarbejder tæt med de nordjyske turistbureauer, og selvom turistbranchen er en helt anden verden end bibliotekets, har vi godt af at lære noget fra den kommercielle sfære, mener bibliotekslederen Børge Søndergaard, der som den første i biblioteksverdenen også har ret til at kalde sig turistchef.   Henrik Broch-Lips er freelancejournalist.
bibliotekspressen@bf.dk