Gå til sidens indhold

E-Bogens fremmarch

Flere og flere fysiske e-bogslæsere finder vej til markedet, og elektronikgiganterne slås om at få den største bid af kagen. Men hvad er virkeligheden i Danmark?

Det er søndag aften og du sidder hjemme foran din computer. Du kunne egentlig godt tænke dig at læse den der nye bog af Camilla Läckberg i din bløde seng, inden du skal sove, men biblioteket er lukket, så hvad gør du? Du låner en e-bog. Klik, klik og endnu et klik, så ligger den på din computer, eller måske endnu bedre, på din fysiske e-bogslæser, som du meget bekvemt kan tage med dig i seng. 

En ny spiller på banen
Scenen er ikke helt urealistisk i Danmark inden for de nærmeste år.
De seneste 10 år har mange virksomheder udbudt fysiske e-bogslæsere, men ingen af dem er nogensinde slået igennem. Udviklingen på markedet for e-bøger og fysiske e-bogslæsere går stærkt efter flere års stilstand. Skærmteknologien har været det helt store problem, men med udviklingen E-ink teknologien er der igen kommet salg i de fysiske e-bogslæsere. Sony er kommet på markedet med Reader PRS-700 og Amazon med Kindle 2. Kindle 2 er låst til det amerikanske marked, da den benytter sig af det trådløse net Whispernet. Det muliggør download af bøger uanset, hvor du er. Smart og enkelt, men også problematisk, da det ikke fungerer uden for landets grænser. Udviklingen af de mange forskellige fysiske e-bogslæsere viser, at virksomhederne forventer en stor efterspørgsel.

Spirende interesse
Også hos bibliotekerne sker der noget, og specielt Det Kongelige Bibliotek har været førende på e-bogsområdet med flere forskellige tiltag.
Det var ikke nogen aprilsnar, da det begyndte at figurere på nationalbibliotekets hjemmeside, at man fra 1. april i år kunne låne en fysisk e-bogslæser med hjem. De 20 fysiske e-bogslæsere Sony PRS-505 blev hurtigt revet væk, og der er nu lange udsigter for kommende lånere. E-bogslæserne er nemlig alle reserveret med 4-5 lånere i kø, hvilket bekræfter specialkonsulent Christian Knudsen i en stor interesse for området.

Tøven og bæven
Universitetsbibliotekets leveringspartner af e-bøger er onlineportalen ebib.dk, som hører under Ebog.dk. Lige nu stiller de cirka 1.500 danske titler til rådighed.
Der er to forklaringer på det snævre udvalg. Den ene er, at mange forlag er tøvende i forhold til at gå ind i e-bogsbranchen. Det skyldes blandt andet, at de halter bagefter med forfatterkontrakterne, hvor digitalisering ikke er en del af de kontraktlige forhold. Det andet aspekt består i, at der endnu ikke er så stort et marked for e-bogsskønlitteratur i Danmark. Ifølge Ebog.dks administrerende direktør Jesper Holm, skyldes det, at man endnu ikke kan købe de fysiske e-bogslæsere på det danske marked.

Faglitteraturen vinder
Til sammenligning er udbuddet af faglitteratur stort.  
- Det er ikke nogen tilfældighed, at Amazon begynder at markedsføre faglitteratur med deres nye model Kindle DX. De er netop større, og størrelse betyder noget, understreger Christian Knudsen. Særligt i forbindelse med faglitteratur, hvor der ofte er grafer, illustrationer og skemaer. Christian Knudsen tror stadig, at man gerne vil læse faglitteratur på e-bogslæsere.
- Bare ikke dem, man kan købe i dag, fortæller han.
Ændrede roller
Det dansksprogede e-bogsmarked er for lille til, at e-bogen i øjeblikket vil få konsekvenser for det traditionelle bogmarked. Den trykte bog dør ikke, i hvert fald ikke de næste mange år. For e-bogen skal nærmere ses som et supplement til den trykte bog.
Mange områder er nemlig umulige for e-bogen at erstatte som teknologien er i dag, mens opslagsværker hurtigt vil forsvinde i fysisk form. For eksempel er Gyldendal gået online med deres Encyklopædi.
E-bøger er effektfulde, når det drejer sig om rene tekstfiler uden de mest avancerede illustrationer. Hobbybøger og kogebøger er et område, som nok forbliver uberørt af teknologien ind til videre. Disse bøger køber forbrugerne lige så meget for underholdningsværdien, som for det faglige aspekt:
- Man køber bøger som disse for at savle over billedet af en nyfanget laks, eller beundre en smukt anrettet hovedret, mener Jesper Holm.
Han forestiller sig, at rejsebøger vil ændre sig med tiden.
- Måske planlægger du turen til Venedig derhjemme med den trykte bog. Men i Venedig kan du bruge ruteanvisninger og søge oplysninger via din iPhone, fortæller han.      

Biblioteker uden bøger
Både folkebiblioteker og universitetsbiblioteker har fra start været en ivrig del af e-bogsprocessen. Der er en stigende interesse fra lånerne, men stadig en vis skepsis. Så længe det er sådan vil bibliotekerne blive ved med at bugne af bøger. Men som bibliotekerne sikkert kan mærke, er der ved at ske ændringer.
Bøgerne behøver nødvendigvis ikke at stå fremme for at blive udlånt. Det er det nybyggede humanistiske bibliotek på Amager et godt eksempel på. Går du ind af døren møder du et tomt rum med blændende hvide vægge – eller i hvert fald et rum uden bøger, for de er gemt helt væk og hentes frem på bestilling via nettet. Det betyder dog ikke, at der ikke er liv på biblioteket. Det summer med studerende, der bruger lokalerne til læsesale, kaffedrikning, pludren eller noget helt andet. 

Formidlingsudfordringen 
Det moderne folkebibliotek skal dog være langt mere åbent og formidlende end det forskningsbaserede bibliotek. Det skal være et folkeligt kulturhus, som varetager formidling - bibliotekernes varemærke. Hvis bibliotekerne kan ændre rolle til at være et kultursted, et mødested for andet end bøger, er vi godt på vej. Det nye hovedbibliotek på havneområdet i Århus, er eksempelvis en radikal anderledes måde at tænke bibliotek på. Det bliver et sted for spillerum, borgerservice, it-arbejdspladser og studierum. Det er vejen frem, hvis bibliotekerne fortsat skal være en fysisk institution, og ikke kun eksistere på internettet.
 
Første skridt på vejen…
Udviklingen er i gang, men det vil tage mange år før e-bogen slår helt igennem i Danmark. Det afhænger særligt af brugernes holdning og deres lyst til at købe eller låne e-bøger. Men hvis deres indstilling skal ændre sig, skal teknologien hele tiden også blive bedre og de fysiske e-bogslæsere skal blive billigere. Samtidig er det essentielt, at nyere titler bliver tilgængelige, så udbuddet kan matche efterspørgslen. Men det kræver en solid omgang formidling at ændre indgroede vaner og få forbrugernes øjne op for e-bogens potentiale. 

Maria Bach Sørensen og Christine Hovgaard Jensen er begge studerende på sjette semester på Københavns Universitet.
Artiklen er skrevet på baggrund af en større eksamensopgave »Bogen i bogen – Et øjebliksbillede af e-bogens rolle på det danske bogmarked« i faget Kulturformidling.