Gå til sidens indhold

Johs. Poulsen (R)

Demokratiskaber, skal involvere sig i samspil

Hvilken biblioteksudvikling vil jeres partimedlemmer arbejde for i kommunerne i den næste valgperiode. Nævn konkret 3 områder på bibliotekerne, hvor du finder at kommunerne bør understøtte udviklingen?
Bibliotekerne skal være en del af den lokale demokratiske debat. Bibliotekerne får en vigtigere og vigtigere opgave, som det samlende fysiske sted i kommunerne, som kan lægge rammer til en demokratisk debat om, hvor man lokalt, nationalt og internationalt skal bevæge sig hen. Bibliotekerne er offentligt ejede og har power i form af fysiske rammer, tilgængelighed, ressourcer og knowhow. Bibliotekerne opfattes som neutrale, og det formålsbestemte alsidighedskriterium gør det oplagt, at sætte bibliotekerne i spil som fysisk og virtuel ramme for dialog og levende demokrati.
Bibliotekernes rolle som læringssted er også et udviklingsområde. Læring er meget andet end det, der sker i skoler og på uddannelsessteder. Det handler i høj grad også om menneskers mulighed for løbende opdatering af faglige kompetencer, der ofte ikke sker via formelle uddannelsesforløb og kurser. Bibliotekerne skal lægge rammer til lektiehjælp til børn, unge og voksne, og også til selvstudier, hvor borgerne benytter bibliotekerne som ét stort læringsrum og trækker på alle de trykte og virtuelle ressourcer, der er adgang til på og via bibliotekerne.
Et tredje indsatsområde handler om bibliotekernes evne til at indgå i forpligtende involverende samspil med andre aktører. Bibliotekerne skal medvirke til at skabe synergi sammen med andre kommunale aktører på hele det kommunale serviceområde. Ikke kun på kultur- og borgerserviceområdet, som det ellers traditionelt sker, men også i forhold til aftenskoler, foreninger og andre ikke-kommunale aktører. Bibliotekernes evner til at etablere ligeværdige bæredygtige samarbejdsrelationer lokalt vil være af stor betydning for bibliotekernes muligheder for også at være levende og spændende tilbud til fremtidens borgere.

Hvad mener du om, at kommunerne reelt ifølge flere undersøgelser foruden at nedlægge filialer har skåret 1-2 procent på budgetterne på folkebibliotekerne?
Først og fremmest skal man være klar over, at tallene dækker over både budgetudvidelser, som det for eksempel er sket i min egen kommune Herning, uændrede realbudgetter, og større eller mindre budgetreduktioner. Men det ser ud som om, at bibliotekssektoren har fået reduceret budgetterne ud over de gevinster, der kunne hentes via stordriftsfordele og strukturtilpasninger i forbindelse med kommunalreformen. Det er uheldigt, fordi det svækker bibliotekernes muligheder for at løse deres opgaver og være synlige aktører i lokalsamfundet.

Er bloktilskudsmodellen forældet og kan man tænke sig andre tilskudsordninger, – for mange kommuner brugte ikke de ekstra midler i 2000 til biblioteker og deres nye opgave?
Nogle steder er pengene gået til »alt muligt andet«, men mange steder er det forøgede bloktilskud også gået til bibliotekerne. Og for eksempel i Herning er biblioteksområdet herudover blevet tildelt yderligere ressourcer, fordi vi er af den opfattelse, at det kommunale bibliotekstilbud skal prioriteres højt, da der er tale om en god investering, som kommunens borgere får stor glæde af. Jeg tror med andre ord ikke, at en fremadrettet løsning er at skævvride bloktilskuddet, men acceptere, at kommunerne har ansvaret for opgaven. Prioriteringerne er dermed en del af den lokale demokratiske debat – og sådan skal det være. Det er ikke ligegyldigt hvem vælgerne sætter i kommunalbestyrelsen.