Gå til sidens indhold

Det danske system står distancen

Det er altid nyttigt at kigge lidt uden for andedammen, og i dette nummer sætter Bibliotekspressen fokus på USA og de amerikanske forhold for forsknings- og folkebiblioteker i lyset af finanskrisen.
Og det ser ikke godt ud. Både forsknings- og folkebibliotekerne er meget afhængige af sponsorer, og det er blandt andet på sponsoraterne, at firmaerne sparer. Det har konsekvenser for universiteterne og dermed også deres biblioteker, hvor der nu foregår fyringer på selv nogle af de mest velrenommerede forskningsbiblioteker.
Samme situation gør sig gældende for folkebibliotekerne, der også overlever på sponsorater og donationer, og hvor en meget lille del af deres indtægter kommer fra skatteyderne. Dette er yderligere forværret, idet skattegrundlaget er faldet markant på grund af arbejdsløshed. Det paradoksale er at i takt med krisen, kommer der langt flere brugere på grund af muligheden for gratis netadgang. Der foregår også en høj grad af jobsøgningskurser og oplysning om finansielle forhold. Dette forsøger folkebibliotekerne meget rigtigt at bruge aktivt. De bruger det som argumentation for at prioritere et offentligt biblioteksvæsen og ikke lade besparelserne ramme den institution, der kan hjælpe borgerne med at finde job og holde styr på privatøkonomien.
Men det er ikke kun i USA, den økonomiske krise har mærkbare konsekvenser. Det mærkes også i den internationale biblioteksorganisation IFLA, der har været nødt til at skifte værtsby i 2010 fra Brisbane i Australien til svenske Gøteborg. Det har ikke været muligt for de australske arrangører at skaffe de nødvendige sponsorbidrag samt offentlig støtte til at kunne stable konferencen på benene. Mange andre væsentlige internationale konferencer bliver aflyst, ligesom det er tydeligt, at der ikke er den samme finansiering til at sende deltagere af sted. Det rammer også samarbejder internationalt, der bliver sat på stand-by, og der er ikke overskud i organisationerne til andet end at prioritere interne aktiviteter.
Heldigvis har vi ikke mærket til massive afskedigelsesrunder blandt Bibliotekarforbundets medlemmer på grund af finanskrisen. Blandt de privatansatte medlemmer har der været få afskedigelser, hvilket er meget glædeligt sammenholdt med, at mange privatansatte informationsspecialister er ansat i eksempelvis konsulent- og IT-branchen, hvor andre faggrupper har oplevet stor stigning i ledighed.
Umiddelbart vil man sige, at krisen ikke har konsekvenser for de offentlige, danske biblioteker – i hvert fald ikke på ansættelsesmæssige forhold, men på folkebibliotekerne mærkes det på den indholdsmæssige del. For i takt med at der er kommet flere arbejdsløse, er der flere brugere, der kommer for at få hjælp til at skrive deres CV, til at forstå kommunens hjemmeside og hjælp til navigere i jobbaser. Arbejdsløsheden rammer desværre den alt for store gruppe af unge og ofte ufaglærte, der i forvejen er svage IT-brugere, og har dårlige IT-kompetencer.
De udenlandske forhold understreger, hvor afgørende det er at have offentligt finansierede forsknings- og folkebiblioteker. Det betyder nemlig, at bibliotekerne ikke bliver så konjunkturfølsomme i tider, hvor det er afgørende, at bevare et stærkt uddannelsessystem og have stærke folkebiblioteker, der kan understøtte og hjælpe borgerne lokalt. Det er i tider som disse, at vores offentlige biblioteker står distancen.
PERNILLE DROST