Gå til sidens indhold

Jeg vil hellere være cool end fin

Svenske Klara Kölqvist er af en uddøende race - som én af tyve håndbogbindere i Danmark. Håndbogbinding blev hendes passion efter et tilfældigt møde med faget på teknisk skole. I dag er der bud efter hende fra både de kongelige og avantgardekunstnere.

Klara Kölqvist er med sine 29 år Danmarks yngste håndbogbinder. Det indre billede af en ældre gråhåret herre med læderforklæde, briller på næsen og støvede bøger i hånden, forsvinder, når man møder Klara Kölqvist, i hendes moderne kælderværksted på Christianshavn.
Hendes grønne øjne lyser, mens hun lader hænderne glider over et blødt, fransk gedeskind i en blå nuance, der skal beklæde ryggen på en bog. På arbejdsbordet foran hende ligger udover stakke af gedeskind, papirtyndt japansk træ og bladguld i lange strimler.
- Der er ikke to skind, der er ens, siger hun og peger på små mærker i skindet, der viser, at geden har været oppe at slås, og hvor rygsøjlen har siddet.
Hendes vej ind i faget var lidt af et tilfælde. Hun kom til Danmark fra Sverige som 19-årig og fik job som tjener. Men hun savnede at lære noget nyt, så hun startede på teknisk skole og valgte håndbogbinding, som det ene af to fag, selvom hun ikke kendte til faget.
- Men jeg havde altid godt kunne lide at folde papir, og har for eksempel lavet mine egne lamper, siger hun med fin svensk accent.
- Det lød også som et afslappende fag. Det var en ældre mand, der skulle undervise, og vi var kun 13 elever, siger hun om den uddannelse, der endte som en passion og levevej.
På den hvide væg bag hende i værkstedet hænger svendebrevet fra 2003 med rødt segl, stempel og sirlig skrift og vidner om, at det er et fag, hvor gammelt håndværk og traditioner bliver holdt i hævd.

Kongelig indbinding
Som udlært håndbogbinder blev Klara Kölqvist ansat i et barselsvikariat hos den nu afdødede Kongelig hofleverandør Ole Olsen. Og efter det fandt hun kælderlokalerne på Christianshavn og åbnede sin egen butik – Klara K.
- Jeg troede, at håndbogbinding skulle være min eksklusive hobby, og at jeg blev nødt til at arbejde ved siden af, siger hun. Men fra dag ét havde hun så mange kunder, at hun kunne leve af det. Og i dag kæmper hun for at nå alle deadlines med en arbejdstid fra ni til syv hver dag.
Selv om tiden hos Ole Olsen lærte hendes meget, er Kongelig hofleverandør ikke en titel hun selv stræber efter. For hende er det at lave god kvalitet det vigtigste.
- Jeg vil hellere være cool end fin, siger hun og smiler. Men er stolt af, at hun skam har bundet bøger ind til de kongelige. Til Prins Henriks 75 års fødselsdag indbandt hun en udgave af Michel de Montagne og Et Renæssancemenneske, bestilt af hans venner.
- Det kan tage mere end en uge at indbinde en bog, når det er på det niveau, siger hun.
Den svenske prins Carl Phillip har også æren af at eje nogle af Klara K’s værker.
Til sin afgangsopgave på den svenske designskole bestilte han fire æsker, i rød, gul, grøn og blå. Prinsen havde skrevet om et alkoholbehandlingshjem, hvor misbrugerne skulle igennem fire trin for at blive afvænnet – hver af de farvestrålende æsker symboliserede et trin i afvænningsprogrammet.

Parfumeæsker og mandesved
Selv om det ikke er tosset for selvtilliden at stå på bogreolen på flere slotte, så er det det kreative, hun brænder mest for. Det kan være at finde på kreative og teknisk smarte løsninger til for eksempel kunstnere og designere, der kommer med en ide, som hun skal udføre.
En af de mere særprægede ting hun har lavet, er en parfumeæske i japansk træ og hvidt gedeskind til en kunstner, der havde indsamlet sved fra en mand i en lille flakon. Æsken blev udstillet sammen med parfumen på kunstudstillingen It’s raining men på Galleri Christina Wilson og kunne købes til den nette sum af 28.000 kroner.
Udover kunstnere kommer fotografer, arkitekter og designere for at få lavet indbydende præsentationsmapper.
Men en stor del af hendes kunder er private, der vil redde gamle arvestykker.
– En kogebog de har arvet fra deres oldemor eller slidte børnebøger, der skal indbindes, siger hun.

Hæftedame
Håndbogbinding er altid blevet betragtet som et mandefag. Kvinderne var henvist til at være såkaldte hæftedamer – der hæftede bøgerne sammen, mens mændene løftede de store stakke med papir og styrede de store maskiner. Men selv om Klara Kölqvists feminine ydre er i kontrast til de tunge maskiner, betjener hun dem, som det mest naturlige i verden. Den tungeste maskine vejer et halvt ton, og er bragt hjem fra en rejse til Kalmar i Sverige.
Mange af hendes maskiner har hun købt af tidligere bogbindere.
- Jeg bliver indimellem ringet op, fordi en tidligere bogbinder skal flytte, og har en 200 kilo tung maskine i kælderen, og meget gerne vil have, at jeg kommer og henter den, siger hun med et smil, mens hun samler små metalbogstaver fra en skuffe og lægger dem i en af maskinerne. Hun varmer metallet op og trykker bogstaverne ned over en tynd strimmel med 22 karat bladguld og presset ned i et rødt gedeskind på ryggen af en bog.

Ingen lærepladser
Klara Kölqvist er en af de cirka tyve håndbogbindere i Danmark. Og håndværket er ikke bare i forandring, det er faktisk gået i stå, i hvert fald når det komme til at udlære nye håndbogbindere. De fleste bøger bliver lavet industrielt i dag, og det er kun private kunder, der henvender sig til håndbogbindere, hvor det før i tiden også var for eksempel advokatfirmaer og biblioteker.
- I dag er det kun Det Kongelige Bibliotek og arkiver, der har bevaringspligt, der bruger håndbogbindere, siger hun.
Faget er også taget ud af skemaet på teknisk skole, da det er stort set er umuligt at få en læreplads.
Men mobiltelefonen ringer konstant hos Klara K, så der er ingen fare for, at hun kommer til at mangle noget at binde ind foreløbig. moensted@bf.dk