Gå til sidens indhold

Netgenration og nørdkultur

Forfatteren til bogen Netgeneration og nørdkultur inviterer til en rejse fra 60’ernes kollektivister, forbi en generation af individualister til nutidens netgeneration, som vil sætte deres præg på bibliotekerne og som måske slet ikke bliver bibliotekarer men e-librarians.

I løbet af 2010’erne trækker en stor generation sig tilbage fra offentlige stillinger. Generationen, der er født i 1980erne og 1990erne, vil overtage stillingerne og sætte deres egen dagsorden. Denne artikel er et forsøg på at se fremad på de unges præmisser.
Siden 1960´erne har halvdelen af befolkningen været ansat inden for information og service, og især kollektivistgenerationen har besat stillingerne som offentligt ansatte videnarbejdere.
Med disse stillinger fulgte kulturel magt. Det kan lyde abstrakt, men ligesom al anden magt er kulturel magt ganske konkret. Når dansklæreren står og vælger mellem at læse Grundtvig eller berette om den tredje verden, så er der udøvet kulturel magt.
Når museumsmedarbejderen vælger mellem et abstrakt modernistisk maleri og en skønvirke-bronzeskulptur, udøves der kulturel magt.
Og ligeledes udøves der dagligt kulturel magt, når bibliotekarerne foretager indkøb, udvælger arrangementer og foredragsholdere og laver udstillinger. Den enkelte bibliotekar har kun en lille ubetydelig andel i magten, men som kollegium besidder de den kulturelle magt og kan i fællesskab sætte en dagsorden for viden og kultur.

En tabt mellemgeneration
Denne kulturelle magt gik generelt mellemgenerationen af individualister forbi, da der var ansættelsesstop i det offentlige, og de derfor blev tvunget til at være privatansatte eller selvstændige informations- og servicearbejdere. Individualisternes alternative kulturelle magt er baseret på konsulentvirksomhed, branding, reklamer og underholdningsprogrammer på tv.
Ligesom kollektivistgenerationen er kollektivister, da de er offentligt ansatte, er individualistgenerationen individualister, da de er privatansatte eller selvstændige. Det betyder også, at de generelt ikke kan forholde sig til de problemer, som bibliotekerne står over for i dag, da det er uden for deres interessesfære. Af samme grund vil de hellere udvide med kommunale sportsanlæg end videncentre.
Netgenerationen er meget anderledes. Det er en generation, der ikke i samme grad er præget af fjernsyn, men derimod internettet. Forskellen er ikke blot, at internettet er et interaktivt skærm­medie, men at det er et skriftmedie. I netmedierne begår de unge sig med at skrive til hinanden, og de finder og redigerer tekster på nettet, hvad enten der er tale om Wikipedia eller Facebook. Vigtigst er, at de deltager i en intellektuel dialog med hinanden. Internettet fremmer nemlig interessefællesskaber. Enhver kan finde den interesse han eller hun måtte have lyst til at kultivere og debattere på globalt plan. De intellektuelle i netgenerationen er derfor ikke udadvendte, imagedyrkende individualister, men derimod reflekterende, interesserede netkammerater.

Den nye e-librarian
I de stillinger, netgenerationen er på vej til at få, er skriftmedier også nødvendige. Af samme grund kan forestillingen om, at billedmedierne vil overtage samfundet afskrives. Det handler nemlig om at være en del af et intellektuelt fællesskab, når netgenerationen bliver lærere, forskere, administratorer og bibliotekarer. De bliver ganske enkelt nødt til at læse og have adgang til objektiv viden for at være i stand til passe deres arbejde. Vi får en helt ny generation af brugere på biblioteket, som stiller nye krav.
Internettet er et kæmpestort bibliotek af viden. Bibliotekarens rolle i fremtiden bliver at hjælpe med at sortere viden, kommentere den og finde frem til den relevante viden – ligesom bibliotekarer altid har gjort. Informationssamfundet afskaffer ikke bibliotekaren, men fornyr og forøger relevansen af bibliotekaren.
Når den nye netgeneration af bibliotekarer i 2010’erne indtager bibliotekerne, står de over for en kæmpe udfordring. De skal forny biblioteket til det 21. århundrede. I den proces vil de lægge vægt på egne interesser. De er en generation, der elsker internettet og computerspil, manga og fantasy. Ligesom den ældre generation var meget glade for socialrealisme og satte den kulturelle dagsorden i 1970’erne, så vil den unge generation sætte fokus på deres værdier, holdninger og interesser. Det betyder, at de vil sætte fokus på netop internettet, computerspillene, mangategneserierne og fantasylitteraturen. De er allerede begyndt. På den måde kommer der et kulturelt skred væk fra realisme og abstrakt kunst og kultur hen til fantasifuld og symbolsk kunst og kultur.
Denne forandring vil finde sted i processen, men den egentlige udfordring vil være at opdatere bibliotekerne til de mediemæssige udviklinger, der finder sted. Heldigvis skal de ikke begynde forfra. Bibliotek.dk er allerede en succes, der kan og skal udvides og videreudvikles.
En måde at gøre det på er at indlæse alle bøger – især danske bøger – digitalt. Det vil ganske vist kræve en lovændring omkring nye bøger, men vi kan allerede nu begynde at lægge ældre danske bøger ind. Man er så småt begyndt med H. C. Andersen, men det skal gå langt videre og gøres systematisk. De e-bøger, der er tilgængelige på nettet, skal desuden kommenteres, systematiseres og opdateres af bibliotekarer. Vi får brug for en helt ny e-librarian til denne proces, så vi på den måde kan servicere borgerne. Biblioteket skal satse på det, de er gode til nemlig vidensbevaring og vidensudveksling og gøre viden  tilgængelig for så mange som muligt.

Biblioteket midt i et kaos
Betyder det så, at man helt skal droppe den gode, gamle papirbog? Nej, papirbogen har stadig en fremtid, for den har en stor fordel. Den er tilgængelig uden brug af elektricitet. Af samme grund skal vi holde fast ved den lokale forankring af bibliotekarerne i nærmiljøet. Det skal stadig være muligt at få en bog af papir. Til gengæld bør bestsellers udlånt fra biblioteket gå over til at være e-bøger. Der er simpelthen ikke længere nogen grund til at have mere end en enkelt eller to kopier stående af en bog i fysisk papirform. Papirbøger er til gengæld en rigtig god back-up.
En anden mulighed er, at forlagene mister magt til internettet, som det allerede er ved at ske i musikbranchen. Her vil bibliotekerne kunne stå til rådighed og sørge for at strukturere det kaotiske væld af nye tekster. Biblioteket bliver den ramme, der sikrer, at forfattere og læsere får noget konstruktivt ud af den nye teknologi. Her vil biblioteket kunne sørge for, at forfattere også kan få kunststøtte til deres virksomhed. Lidt groft kan man sige, at biblioteket altid har været statsstøttet piratkopiering til fælles bedste.
Biblioteket skal fortsat stille computere til rådighed – det er en succes. Dels er det en hjælp for dem, der af den ene eller den anden grund ikke har adgang til computere. Dels betyder det, at staten sikrer adgang til internettet i velfungerende videncentre. Derfor skal de lokale biblioteker naturligvis også have lokalrelevante, opdaterede hjemmesider. Ligeledes skal biblioteket også være til stede i lokalmiljøet, hvor e-librarians kan vejlede og hjælpe lånerne.

Sats på global viden
Vi taler meget om at brande Danmark. På kort sigt kan vi vælge at satse på sportsbegivenheder, som hurtigt bliver glemt. Mere langsigtet vil det være en god ide at investere i viden. Den nye e-librarian skal være helt i front med at sørge for, at danske bøger når ud over landegrænsen. Der skal sættes oversættelsesprogrammer i gang, og e-bøgerne skal være tilgængelig globalt. På den måde kan netgenerationen sætte en holdbar strategi for at placere dansk kultur på dagsordenen i en globaliseret verden.
Jeg forestiller mig, at i 2020 vil e-librarians servicere borgere, der enten kommer for at låne en god gammeldags papirbog eller ønsker at finde den digitale udgave af bogen, som er mest anvendelig. E-bibliotekaren faciliterer viden og er i øvrigt optaget af at kommentere og katalogisere e-bøger på nettet, så borgeren lettere kan finde frem til den litteratur og viden, som vedkommende har behov for. For e-librarians ved, at internettet primært er et skriftmedie.
De nye e-librarians vil blive de førende kulturstrategiske fightere, der kan gøre en forskel og føre borgerne trygt og sikkert ind i informationssamfundets mange nye it-muligheder.   

Lars Konzack, ph.d. i multimedie, Århus Universitet er medforfatter til bogen Netgeneration og Nørdkultur, der kan  bestilles hos Books on Demand (bod.dk) til 98kr.


bibliotekspressen@bf.dk