Gå til sidens indhold

Del din viden - på bibliotekspressen.dk

Bibliotekspressen lancerer et nyt site »Del Din Viden«.På sitet kan du skrive eller læse artikler, deltage i faglige debatter, kort sagt dele din viden med dit faglige fællesskab. 

Du står midt i et spændende projekt, og du vil gerne dele din viden med andre. Enten fordi du og dine kolleger har fundet en rigtig god løsning, som andre også kan lære af. Eller måske har du brug for at høre, om andre har været i gang med noget lignende og kan hjælpe dig videre i processen.
Bibliotekspressen går derfor nu i luften med et nyt site Del Din Viden, som er et brugerdrevent site, hvor man som bruger kan uploade sine egne artikler, fotos, filer med mere.
Sitet bliver et aktivt forum, hvor brugerne kan debattere med hinanden og dermed berige hinandens faglighed.
Rent praktisk finder man Del Din Viden på  www.bibliotekspressen.dk/Del-din-viden.aspx. Her kan man klikke sig ind under »Indsend artikel« og via en guide udfylde en række felter, der gør det muligt at uploade sin artikel.
Bibliotekspressen vil i det trykte blad trykke resumeér af de nyeste artikler på Del Din Viden, så du hele tiden har et overblik over, hvad der sker på sitet, og så du som forfatter af artikler er sikret, at alle Bibliotekspressens læsere kommer til at kende til din gode ide, dit projekt, eller måske den gode opgave, du har skrevet i forbindelse med dit studie- eller masterforløb.
Artiklerne vil være søgbare, og det vil være muligt selv at foreslå nye emneord på siden. Såvel artikler som nye emneord bliver godkendt af redaktionen, inden de kan læses på Del Din Viden, og redaktionen vil efter kvalitet- og relevanskriterier, udvælge artikler, der skal trykkes i deres helhed i Bibliotekspressen. Et særligt dommerpanel vil hvert år kåre de bedste artikler inden for flere kategorier – og foruden æren – der som bekendt er det fagreste træ i skoven - belønnes vinderen også med en pengepræmie.
Du finder Del Din Viden på forsiden af Bibliotekspressens hjemmeside, og på selve sitet vil du finde en udførlig skrivevejledning. Desuden har Biblio­tekspressen ansat Tanja Blicher som facilitator på Del Din Viden.
Tanja Blicher læser kommunikation på RUC, og hun vil meget gerne give feedback og praktiske råd i forbindelse med artikler til Del Din Viden. Tanja Blicher kan træffes på email: tb@bf.dk eller telefon 38380631.
Venlig hilsen
Bibliotekspressens Redaktion