Gå til sidens indhold

Galla i en krisetid

New Yorks overklasse slås om pladserne i bibliotekets bestyrelse. Særlige medlemskaber giver adgang til gallamiddage med præsidenter. Rigmænd får deres navne på de biblioteksbyggerier, de finansierer. Elsebeth Tank beretter om kriseramte biblioteker i glamourøst skær.

Den samfundsøkonomiske tilstand fylder påfaldende meget i den amerikanske bibliotekssamtale, og afspejler hvilken umiddelbar, radikal effekt, samfundsøkonomien har på bibliotekernes budgetter. Der er krise i de volumeniøse pengetanke, som storfinansierer amerikanske folkebiblioteker og andre kulturinstitutioner. Der er også stærkt pres på de offentlige bevillinger til det amerikanske kulturliv.
I New York Public Library, NYPL er man derfor konkret i gang med at udmønte en budgetreduktion for 2010 på omkring 15-20 procent.  New York City og staten New York har begge signaleret, at en reduktion i budgettilskud på mellem 15 og 17 procent for 2010 er undervejs.
I 2008 tabte NYPL’s formue på et halvt år værdi fra 753 millioner dollars til 540 millioner. Det har selvfølgelig betydning for størrelsen af de pengesummer, der kan overføres fra formuen til bibliotekets årlige budget. Til gengæld er det imponerende at opleve den iderigdom og entreprenørånd, der får enderne til at mødes, mens virksomheden udvikles mod nye mål.  

En donation på 100 millioner dollars
Succesfuld biblioteksdrift i New York stiller krav til den finansielle styringskapacitet. En eksotisk del af arbejdet handler om tiltrækning og forvaltning af sponsormidler af svimlende omfang, der tilvejebringes under betingelser, der virker fremmede på en nordisk sjæl. Opflasket, som man er, med offentligt finansierede og transparente velfærdssystemer.
Når NYPL på 5th Avenue i øjeblikket kan renovere hele sit bygningskompleks, trods den økonomiske krise, skyldes det en anseelig og betingelsesløs donation fra Mr. Schwarzman.
Schwarzman siges at være tidens højst betalte CEO (direktør) på Wall Street.
100 millioner dollars har han leveret, uden krav til hvordan midlerne skal anvendes. David G. Offencend, Chief Operating Officer, fremhæver dette vilkår som et stort plus. Det er meget forståeligt. Vi andre kan også bedst lide bevillinger, der ikke er øremærket på detailniveau. 
Hvad får sponsorerne ud af deres pekuniære generøsitet? spørger jeg, og David G. Offencend fortæller, at nogle sponsorer foretrækker at være anonyme, mens andre gerne vil hædres på passende vis. Mr. Schwarzman tilhører sidstnævnte kategori. Derfor har han indgået aftale om at gøre brug af bibliotekets adgang til naming opportunities. Bygningerne på 5th Avenue har således skiftet navn til The Schwarzmans Buildings. Det nye navn er ved at blive indgraveret i muren. Og der vil det stå, ligeså længe bygningerne selv står.
Som det er praksis, er navneskiftet godkendt af New Yorks »Landmarks Preservation Commission«, og disse naming opportunities repræsenterer i følge Paul LeClerc, president og CEO for NYPL »en klar påskønnelse af det tætte bånd, der findes mellem filantropi og NYPL.«

Biblioteksvirksomhed for celebriteter
Filantroperne flokkes i NYPL´s »Board of Trustees«. Ifølge David G. Offencend hører dette board til et af de absolut mest prestigiøse af sin art i New York. Især bragte Brooke Russel Astor stor glans med sig, da hun for år tilbage trådte ind i kredsen. Mrs. Astor var enkefrue til en søn af Astor familien. Den første amerikanske slægt af millionærer fra omkring 1800.  Siden er det bare blevet bedre.
Brooke Russel Astor fik notabiliteterne til at stå i kø for at få sæde i bibliotekets board. De gør det for æren, ikke for indflydelsen. Sager svarende til bestyrelsessager forelægges til godkendelse, for de 48 medlemmer, som ren formalitet. Boardet er stort set selvsupplerende, og rekrutteres eksklusivt blandt celebriteter fra højeste samfundslag.
David G. Offencend fortæller mig, at der ved udpegningen lægges vægt på, at medlemmerne:
kompletterer hinanden vidensmæssigt, på erfaring og branche
har prestige, indflydelse og den højest, mulige personlige integritet
er økonomisk velstående (hvert medlem forventes som minimum at donere 100.000 dollars årligt)

Når man først har opnået privilegeret status som boardmedlem, bliver man sædvanligvis siddende til sin dødsdag. Sjældne gange forekommer det, at et boardmedlem bliver bedt om at træde ud. Det er oftest på grund af små og for få økonomiske bidrag. Men det er absolut ekstraordinært.
Elitære, selvsupplerende boards er selvfølgelig uforenelige med den nordiske, demokratiske tradition. Ikke desto mindre bidrager de klart med værdi. I tilfældet New York, både med den power, der følger af den enkeltes samfundsmæssige position og gennem det forhold, at de er forsamlet om en fælles opgave – at skabe optimale vilkår for biblioteksvirksomheden i New York. Skulle jeg vælge mellem et high brow power board og et lavprofileret brugerråd respektive et uenigt kulturudvalg, kunne jeg være fræk nok til at tage celebriteterne – men det skal jeg jo heller ikke.

Andre veje til commitment
NYPL skaber også mange andre muligheder for, at mennesker kan bidrage med penge og commitment. For eksempel gennem en fantasifuld række af initiativer, der måske snarere end styrket økonomi virker til at styrke menneskers engagement og fornemmelse af at høre til i et fællesskab.
Det kan være som biblioteksven, hvor et medlemskontingent på 40 dollars giver eksklusiv adgang til spændende medlemsaktiviteter. For 1000 dollars familiemedlemskab af en biblioteksfilial, der byder på programmer, som fremmer børns passion for læsning. Eller hvad med et 350 dollars medlemskab af Young Lions, der henvender sig til bibliotekssupportere i 20erne og 30erne, som er optaget af innovation, unge forfattere og andre kunstnere?
Almindelige dødelige kan også melde sig til Præsidentens Råd. Det koster 25.000 dollars, og giver udover signalværdien adgang til to elegante middage i præsidentialt selskab.
Selvom jeg ikke passer på aldersprofilen, er min preference så afgjort for Young Lions. Gennem dette eksklusive selskab ville jeg kunne deltage i fantastiske biblioteksgallafester, i den smukke Astor Hall opkaldt efter tidligere æresmedlem, nu afdøde, Mrs. Astor. Og det ville være en særlig fornøjelse, eftersom der er alt for langt imellem gallafesterne i Nordens folkebiblioteker. Det må vi se at få lavet om på. 

Elsebeth Tank er stadsbibliotekar
i Malmø
bibliotekspressen@bf.dk