Gå til sidens indhold

I Lyngby bestemmer bibliotekarerne over bøgerne

På børnebiblioteket i Lyngby ved bibliotekarerne, hvad der står på hylderne. De mødes hver uge for at diskutere indkøb af bøger og andet materiale – og de mener selv, at de gode udlånstal skyldes, at de ved, hvad der er værd at læ

Hvis du ind i mellem tager S-toget mellem Allerød og Lyngby, skal du ikke undre dig, hvis du møder en spinkel dame i 50-erne, som trækker en børnebog frem af tasken. Det er såmænd bare Else Lerche, souschef på børnebiblioteket i Lyngby, der bruger nogle timer hver uge på at læse de bøger, som måske ender på bibliotekets hylder.
- Når man skal finde en god bog til børn nytter det simpelt hen ikke noget, hvis man ikke har læst den selv. Så ryger troværdigheden, fortæller Else Lerche.
Hun er glad for, at man på Lyngby Bibliotek prioriterer, at mødes om bøgerne. Og hun lægger gerne et par timer af sin egen fritid i puljen hver uge for at få læst de bøger, som bliver bestilt hjem til gennemlæsning.
- Jeg synes det er naturligt, at jeg som bibliotekar ved, hvad der står på hylderne. Jeg læser ikke alle bøger, men dem, vi bestiller, har enten jeg eller en kollega læst. For mig betyder det mere at få en god kollegas anbefaling af en bog end at læse en lektørudtalelse, siger Else Lerche.

I toppen med antal udlån
Børnebiblioteket i Lyngby stråler med sine mange farver. En børnebogsillustrator har malet et vægmaleri, som snor sig på den ene gavl. Det lyse lokale indbyder til, at man slår sig ned og begraver sig i bøgernes verden. Og det er der rigtig mange børn, der gør. Børnebiblioteket bliver brugt flittigt af både skoleklasser og private. Og i Lyngby er man stolte af, at udlånet af børnelitteratur hører til de højeste på landsplan – og det selv om biblioteket langtfra er et af de største. I 2008 lånte børnebiblioteket 194.017 bøger ud. Udlånet er steget støt siden 2001, hvor samme tal lå på 142.778. Else Lerche er ikke i tvivl om, at det skyldes den faglighed, som bibliotekarerne sætter så højt.
- Vi skal ikke bare vurdere, hvad vi med vores voksne smag synes er godt. Vi skal også vide, hvad der kan få en dreng på 12, som ikke er den store læser, i gang med bøgerne. Det kan sagtens være bøger, som vi ikke personligt ser den store værdi i. Men hvis vores statistikker og snakke med børnene viser, at de virker, så har vi nået et vigtigt mål, siger hun.


Motivation til at læse
Hakon Keller er leder af børnebiblioteket. Han er glad for den videndeling der sker, når bibliotekarerne mødes over de nyeste børnebøger.
-Den faglige fordybelse rækker ud over mødet og ned i den daglige betjening af lånerne. Når vi hver uge drøfter titler, forfattere og temaer, så gøres den enkeltes oplevelse af bogen kollektiv. Vi diskuterer jo ikke kun det, vi selv har læst, men også lånernes reaktioner på bøgerne, fortæller Hakon Keller.
- På den måde bliver mødet også en måde at tage nogle faglige diskussioner. Hvad har børnene brug for lige nu? Hvor rykker børnelitteraturen? I stedet for kun at forholde os til lektører, hvis baggrund vi ikke kender, tager vi selv stilling og foretager nogle begrundede valg. Desuden ved vi jo også, at lektører ikke må være for kritiske. Det kan spille ind på deres udtalelser. På mødet er det råt for usødet i vores lille forum. Det giver ærlighed og omtanke for vores lånere, siger Hakon Keller.
Børnebiblioteket har et budget på omkring 500.000 kroner årligt. Det kan der købes rigtig mange bøger for – og ikke mindst derfor er det vigtigt at bevare følingen med, hvad der bliver købt ind.
-Det motiverer mig til at læse, når jeg har indflydelse på, hvad der skal købes. Jeg kan godt forestille mig, at jeg ikke ville være lige så motiveret, hvis bøgerne bare havnede hos os uden jeg havde haft noget at skulle have sagt, siger Else Lerche. 

kejser@bf.dk