Gå til sidens indhold

»Jeg bliver aldrig sådan én, der sidder på min havetraktor og synes livet er fantastisk«

Drengedrømmen var at blive astronaut, fodboldspiller eller musiker. Jens Unmack blev det sidste, og studiet på Danmarks Biblioteksskole måtte vige pladsen til fordel for mikrofonen i bandet Love Shop. At drømmen blev til virkelighed giver han en visionær musikbibliotekar en del af æren for.      

Store kasser med lp’er i alfabetisk orden og en musikbibliotekar, der skaffede det »nyeste nye«, før det var i butikkerne, blev den 10-årige Jens Unmacks indgang til en musikkarriere, der i dag har bragt ham fra forsanger i bandet Love Shop videre til en solokarriere.
- Jeg kendte ikke så meget til musik, andet end det jeg hørte i radioen, siger Jens Unmack om det tidspunkt, hvor han begyndte at komme på biblioteket i Viborg.
- Men musikbibliotekaren tog alle nye strømninger hjem lige med det samme. Jeg kunne læse i et udenlandsk tidsskrift, at et nyt band ved navn Televison, havde lavet en debutplade – og 14 dage efter stod den på hylden, selv om den ikke var kommet til Danmark endnu. Ud over at høre det nyeste nye, så startede jeg ved bogstavet A - Animals, hvad spiller de? og Aros, hvad er det for et band? Jeg satte mig ind i musikken – hvordan det lød i forskellige perioder og genrer, og brugte biblioteket som selvuddannelse, siger Jens Unmack, der kom gennem alfabetet ved at hente en ny stak lp’er hver 14 dag, når forældrene bød på kørelejlighed ind til Viborg.

Huller i alfabetet
Billedet af biblioteket som en komplet samling af musik blegnede dog med tiden for Jens Unmack.
- I slutningen af 1980’erne og 90’erne var det ikke blomstrende kultur, men nedskæringens hårde rammer, der satte stemningen på biblioteket, siger han.
- Der kom brugerbetaling på Frederiksberg Musikbibliotek, hvilket var fuldstændigt hul i hovedet. Selv om det blev afskaffet igen, var musikdelen det, der først blev nedprioriteret på bibliotekerne. Der kom store huller i samlingerne, og så tabte de mig, siger Jens Unmack, der senere i livet har haft kontakt med barndommens musikbibliotekar, der kaldte Jens Unmacks barndom i 1970’erne for en privilegeret periode, hvor den kulturelle velfærd blev målt på det udbud, man kunne præsentere for folk.
- Nedskæringerne havde ikke ramt, så der var plads til chancer og vildskud. Mangfoldighed var målet. Og det opnåede biblioteket med suverænitet – dengang i hvert fald, siger Jens Unmack.

Bibliotekar eller popstjerne
Hvad litteratur angår, så har bibliotekerne langt fra tabt ham, og i ferierne henter han stadig sine bøger på Viborg Bibliotek, som han kalder en »katedral af litterære muligheder«. Litteratur er Jens Unmacks anden passion – en passion der førte ham til biblioteksskolen for mere end tyve år siden, og for en stund fik bibliotekarjobbet med i jobheatet sammen med astronaut, fodboldspiller og musiker.
- Hvis jeg ikke kunne blive popstjerne og leve af det, og det kunne jeg ikke på det tidspunkt. Så var bibliotekar noget, der kredsede omkring det, jeg interesserede mig for, siger han.
Han bestod første semester, men blev erklæret studieinaktiv det næste, da  bandet Love Shop var blevet en realitet.
- Musikken trak for meget, og der var heller ikke helt så meget kød på litteraturdelen, som jeg havde håbet på. Det handlede mere om katalogiseringssystemer, siger Jens Unmack, der måtte synge et halvt års SU ind, der skulle betales tilbage. 

Ordfisker
Litteratur er også inspirationen for Jens Unmack – der skriver sangtekster, som af hans loyale fanskare, bliver kaldt fantastisk lyrik.
Han bruger dog ikke selv ordet inspiration.
- Jeg er mere en fisker, der sidder på en lille båd. Hvis jeg kaster snøren ud 358 gange, kommer der til sidst et ord eller en sætning, der åbner op for en sang, som jeg kan skrive videre på – jeg sætter mig ikke ned og venter på en eller anden guddommelig følelse, siger Jens Unmack. Det er konkrete brudstykker af livet omkring ham, og det han ser og læser, der ofte lander på krogen. Teksten Piloten på sin allersidste dag på hans nyeste cd Dagene løber som heste, 2009, lyder:  

Piloten blev skudt ned langt hjemmefra
Han brændte som af feber under vingerne
Piloten på sin allersidste dag
Hans hjerte galoperede gennem skyerne

En lille prins der rejste
Langt af sted mod aldrig før
Blev ven med vind og sol og stjerner
Helt alene – vi med ham

En lille prins der rejste
Til der ikke fandtes mere vej
Hans få sekunder skreg på flere
Selv svaret faldt og kun som et nej

- Jeg var i gang med at skrive en tekst om en pilot, da jeg læste om forfatteren og piloten Antoine de Saint Exupéry, der styrtede ned. Han har skrevet Den Lille Prins og hans selvbiografi hed Wind, Sun and Stars. Det var da fantastisk og skulle med i teksten. Jeg kan tage nogle ting ud af den sammenhæng, de kom i og bruge dem. Enkeltdelene kan forekomme meningsløse, men det handler om, at den »gullasch« man laver, får sit eget univers og mening, når man synger det, siger han.
En anden tekst på cd’en kom til at hedde Vinterpalads efter, at Jens Unmack endnu engang havde set Doctor Zhivago.
- En fantastisk film, hvor de flygter ud på stepperne i Sibirien, hvor der ligger en sommerresidens med sne på. Dagen efter så jeg det billede for mig og titlen på min sang blev Vinterpalads:
Jeg kører forbi dit vinterpalads
Et hjerte så tomt – oceaner af plads
Jeg kører forbi dit vinterpalads
Hans tekster er ikke kun underfundige brudstykker af, hvad han ser eller læser. Det er også et billede på samfundet og den måde vi lever på. Som i teksten Coke lovebirds fra cd’en Aftenland Express, 2007:
»Hun tændte som på lyden af hans navn
De gamblede på et fly til København
Hun tog sin fortrydelsespille før de gik ombord
Han sagde ”Jeg tror du en dag vil kunne blive en fantastisk mor”
Ja dig – tag også en for mig«
Coke lovebirds
- Musikken og teksterne skal være mere end flad underholdning. Det skal sige noget. Musik kan også noget, som ord ikke kan alene – den trænger ind på en anden måde, siger han.

Kød på sult
Lykke og tilfredshed er til gengæld ikke noget, der inspirerer Jens Unmack. I et interview til Litteratursiden.dk siger han: »Der er langt mere kød på sult«.
Hvad gør en sangskriver så, når han er glad?
- Mønten har jo altid to sider. Jeg bliver aldrig sådan en, der sidder på min havetraktor, og synes livet er fantastisk. Halvdelen af tiden er jeg da mægtig glad og tilfreds, men det er ikke noget godt brændstof at skrive på, der skal være noget uopnået. Mætheden eller glæden er slutresultatet. Det er regnestykket, der er interessant, siger Jens Unmack, der heller ikke føler sig helt mæt, selvom han har opnåede drengedrømmen om at blive musiker.
- Nogle gange er det fantastisk og andre gange ville jeg godt have haft et rigtigt job. Det er meget en ungdomsverden at stå på en scene og lave musik. Det er alle de ting, jeg drømte om, da jeg var helt ung. Men måske ville det også have været godt med en sund jurauddannelse, siger han med et smil.