Gå til sidens indhold

Kritik af rapport om Open Access

Samfundet kan tjene mange penge ved at lade forskningsresultater ligge frit tilgængelige, fastslår ny rapport. Den møder kritik af videnskabelige redaktører, som mener, at de skitserede modeller for Open Access vil have den modsatte effekt.

En samfundsmæssig værdi på 300 millioner kroner pr. år og væsentlige besparelser på udgivelserne. Det er gevinsten, når forskere på danske universiteter og læreranstalter lægger deres rapporter gratis på nettet. Sådan lyder konklusionen på en ny cost-benefit-analyse bestilt af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF).
Når forskningsresultater lægges frit tilgængeligt på nettet, vil de nå bredere ud. Det giver vækst:
- Betaling er generelt en barriere for forbrug. Giver man mindre virksomheder fri adgang til forskningsresultater, vil det ganske givet gøre en positiv forskel for dem, siger Jakob Heide Petersen, kontorchef i Styrelsen for Bibliotek og Medier.
Det møder opbakning hos redaktørerne af danske videnskabelige tidsskrifter.
- Hvis flere folk kan bruge forskningen, får samfundet også nytte af det. Det er helt klart, siger Jørgen Buchardt, redaktør af blandt andet magasinet Tidsskrift for Arbejdsliv.

Danske tidsskrifter vil forsvinde
Men så hører enigheden også op. Den australske økonomiprofessor John Houghton, der har udarbejdet rapporten mener, at det ikke er bevist, at en overgang til Open Access (OA) vil gå ud over den eksisterende videnskabelige publikation. Jørgen Burchardt og en række danske redaktører mener derimod, at krav om OA vil få negative konsekvenser for især samfundsvidenskab og humaniora, hvor forskningsresultater ikke forældes så hurtigt som inden for eksempelvis medicin og teknologi.
- Vi regner med, at OA vil føre til færre abonnenter. Folk har ikke lyst til at betale for noget, som de kan få gratis om et halvt til et helt år, siger Jan Pedersen fra SAXO-instituttet på Københavns Universitet, redaktør på Historisk Tidsskrift, der har valgt at afvise betingelserne om OA, og derfor ikke længere kan modtage offentlig støtte til videnskabelig publicering.
Mindst fem humanistiske tidsskrifter kan ikke som Historisk Tidsskrift undvære støtten, og står netop nu i overvejelser om at dreje nøglen om, som konsekvens af krav om OA.

Offentligheden går glip af forskning
Selvom redaktørerne principielt er for OA, er de skeptiske over for de modeller der bliver gennemgået i rapporten.
- Disse modeller for OA får ikke mere forskning ud til folket, siger Jørgen Burchardt, der mener, at OA i form af selvarkivering vil gøre det sværere at finde frem til kvalitetsforskning.
Det er Jakob Heide Petersen uenig i.
- Der er så mange søgesystemer i dag, og de bliver hele tiden bedre. Med google scolar og med universiteternes egne systemer, bliver det let at finde forskningsresultaterne. Og kvaliteten kan stadig sikres i form af peer reviews, siger han.
Det gælder dog kun, hvis artiklerne rent faktisk bliver skrevet pointerer Jørgen Burchardt.
- Mange af de artikler, som bibliotekerne mener, at forskerne bare kan selvarkivere, vil slet ikke blive skrevet, hvis ikke tidsskrifterne hjælper med formidlingen. Med de modeller, der behandles i rapporten, opnår man det stik modsatte resultat, siger han.

Forskel på dansk og international forskningsformidling
Jørgen Burchardt mener heller ikke, at rapportens anden model duer. Her skal forfatteren (institutionen) selv betale for, at artiklen ligger gratis tilgængelig på forlagets website. Men mange institutter vil ikke have råd til at publicere monografier og afhandlinger, som typisk publiceres i bogform, hvis de selv skal betale, mener han.
Jakob Heide Petersen ærgrer sig over, at debatten omkring OA næsten udelukkende handler om forskningsresultater inden for danske nicheområder.
- Forskningsresultater i OA handler om Danmark som vidensamfund i internationalt regi. Det er en global diskussion, der primært handler om at bryde de store kommercielle forlags monopoler, siger han og understreger, at han mener, at de små danske forskningsmiljøer er vigtige, men problemer må løses ved for eksempel direkte offentlig støtte til publicering eller ved at gå helt andre veje.
- Der kan ikke nødvendigvis sættes lighedstegn mellem forskningsformidling og danske tidsskrifter, siger han og påpeger desuden:
- Det er slet ikke sikkert, at det er OA
der gør det vanskeligt for tidsskrifterne at overleve. Spørg aviserne. De klager også, men det handler nok snarere om, at mediebilledet ændrer sig, og at forbrugerne går andre veje når de søger information end tidligere.

Politisk propaganda
Jørgen Burchardt mener dog ikke, man kan affærdige kritikken ved at sige, at det udelukkende handler om danske tidsskrifters problemer.
- Den samme kritik fra seriøse aktører har kørt internationalt siden John Houghtons tidligere rapporter om overgang til OA i England, Holland og Australien. Men den kritik er ikke nævnt med et ord i den danske rapport. For mig at se er rapporten propaganda for bestemte politiske løsninger, siger han.
Til det siger Jakob Heide Petersen:
- Indtil vi ser beviser på det modsatte, er vi nødt til at forholde os til, at rapporten er udført af en anerkendt international økonom, og at den bygger på den bedste viden, vi har indtil nu. Han refererer til, at kritikken er behandlet internationalt, om end den ikke er nævnt specifikt i den danske rapport. 

Berit Viuf er freelance-journalist