Gå til sidens indhold

Mens brugerne ser teater, samler bøgerne støv

Det er sin sag at holde styr på alle de bøger, som udkommer i Danmark. Mange biblioteker har droppet det traditionelle materialevalgsmøde til fordel for centralt indkøb af nyt materiale. Det frigiver tid til andre opgaver – men fjerner også bibliotekarens kendskab til materialerne på hylderne.

»Engleværksted for hele familien«, »Bordteater for de mindste«, »Tyd dine drømme«. Arrangementskalenderne hos landets biblioteker bugner. Udvikling og projekter er højt på prioriteringslisten, og der sker masser af skægge ting, der lokker brugerne inden for dørene.
Fordi  bibliotekerne i højere grad end før i tiden baserer sig på oplevelsesøkonomi, er der i dag mindre tid til det, der tidligere var kerneydelsen: formidlingen af materialerne. De færreste bibliotekarer har i dag reel indflydelse på, hvad der bliver købt ind. En rundringning foretaget af Bibliotekspressen til fem tilfældige folkebiblioteker viser, at der på ingen af disse bliver holdt traditionelle materialevalgsmøder. Rundringningen er kun en stikprøve, og kan naturligvis ikke tale for, hvordan alle Danmarks biblioteker køber materiale ind. Men den viser en tendens, der går i retning af mere centralisering på materialeindkøbsområdet – og måske mindre viden hos den enkelte bibliotekar om, hvad der egentlig står på hylderne.
Svært at følge med i nye bøger
Hos Gentofte Bibliotekerne står Mette Iversen for indkøb af materialer til børnebiblioteket. Gentofte har købt centralt ind i snart 10 år, og i april i år oprettede man en decideret indkøbsafdeling.
- Jeg kan høre på mine kolleger på børnebiblioteket, at det er svært for dem at følge med i, hvad der kommer hjem af bøger og andet materiale. Det gør det sværere at hjælpe lånerne, når de efterspørger noget specifikt. Og selv om vi stiller det nyindkøbte materiale frem, så kniber det med at få tid til at læse det. Det er jo en prioritering, og vi har rigtig mange projekter og udvikling at bruge tiden på, fortæller Mette Iversen.
Hun har været ansat i indkøbsafdelingen siden juli, og har 11 timer på børnebiblioteket og 26 timer i indkøbsafdelingen.
- Vi er opmærksomme på, at det er et problem og er i gang med at finde ud af, hvordan vi får det løst. På et tidspunkt forsøgte vi at holde formidlingsmøder, hvor vi i indkøbsafdelingen fortalte om, hvad vi havde købt. Det er desværre aldrig blevet til noget, fordi der simpelt hen er for meget andet at lave.  Men jeg vil gerne forsøge at holde formidlingsmøderne i børnebiblioteks-regi, siger Mette Iversen.

Fjerner sig fra fagligheden
På Danmarks Biblioteksskole er professor Birger Hjørland bekymret over tendensen til, at bibliotekarer fjerner sig mere og mere fra den side af fagligheden, der består i at kunne give brugerne en optimal vejledning.
- De tre grundlæggende krav til en bibliotekar består i materialekendskab, indeksering og klassificering samt formidling. Det, der sker på bibliotekerne er, at man forsøger at suboptimere på de enkelte dele. Det fjerner bibliotekaren fra litteraturen. Hvis en bibliotekar ikke kan hjælpe dig med at finde den bog du skal bruge – hvad kan du så bruge ham eller hende til?
Birger Hjørland er udmærket klar over, at han taler stik imod udviklingen. Alligevel håber han, at bibliotekerne i fremtiden vil vende tilbage til at fordybe sig mere fagligt.
- Tidligere havde man afdelinger for naturvidenskab, musik, humaniora og så videre. Her kunne en bibliotekar fordybe sig og specialisere sig. Det betød, at brugerne kunne få en virkelig god rådgivning. I dag er det hele slået sammen, og bibliotekaren har ikke en chance for at vide, hvor brugeren får det bedste udbytte af biblioteket. Det er ærgerligt, siger Birger Hjørland.

Udvikling må der til
Pia Hansen er bibliotekschef for Gentofte Bibliotekerne. Hun står for det direkte modsatte synspunkt. Bibliotekerne skal udvikle sig, ellers bliver de til museer, mener hun.
- Da vi valgte at købe centralt ind var det blandt andet en konsekvens af, at biblioteksloven kræver ligestilling af materialerne. Dengang brugte vi lang tid på at diskutere hvilke bøger, vi skulle købe, mens man bedre kunne acceptere, at en enkelt person stod for musik og computerspil. Desuden fik vi en masse unge bibliotekarer, som hellere ville bruge tiden på formidling og projekter end at købe ind, siger Pia Hansen.
Arrangementer og udvikling er i dag en meget større del af bibliotekets virke end for ti år siden.
- Vi forsøger hele tiden at finde nye måder at gøre tingene på. Vi har en nysgerrighed i forhold til omverdenen, og vil gerne udbyde arrangementer, som får folk indenfor. Dermed ikke sagt, at vi ikke tænker i formidling af materialer. Vi holder formidlingsmøder, hvor medarbejderne fortæller om, hvad der rører sig på forskellige områder af litteraturen. Så selv om den enkelte medarbejder ikke har fingrene begravet i indkøbet mener jeg sagtens, at det er muligt at følge med i, hvad vi har på hylderne. Udbuddet af materiale er alligevel så stort, at jeg ikke tror, at det vil være muligt for nogen at følge med i alt det, der udkommer, siger Pia Hansen.
På Danmarks Biblioteksskole er lektor og cand. scient. Bibl. Martin Dyrbye heller ikke så bekymret. Ingen bibliotekar kan alligevel læse alt, mener han.
- Det er et tveægget sværd. Det sparer naturligvis tid og kræfter, at alle ikke er med til at bestemme – men det kan også være med til at ensrette bibliotekerne, hvis det meste materiale bliver købt ind på baggrund af de samme lektørudtalelser. Jeg går meget ind for tanken som hedder »Community Analysis« som i år fylder 100 år. Den stammer fra USA, hvor biblioteket gjorde meget ud af at analysere på deres nærområde og købe ind efter hvilke typer mennesker, der boede her. Med hensyn til lokalt forankret litteratur og viden må det være af fortsat stor betydning, at det lokale folkebibliotek, ejet af kommunerne og dermed lokalbefolkningen, fortsat kærer sig om et materialevalg, som viser, at biblioteket formår at yde en lokalt forankret service over for borgerne i nærmiljøet. Det kan jo også ske ved at udvikle egentlige lokale særsamlinger på folkebibliotekerne, som afspejler særlige interesseområder eller kulturer lokalt, siger Martin Dyrbye.

Det personlige møde
Om Danmark er så forskelligt sammensat, at man vil nå særligt langt med den måde at købe ind på, er han dog ikke sikker på.
- Jeg tror egentlig, at Danmark stadig er så relativ homogent, at vi læser det samme. Derfor er jeg heller ikke så bekymret for det centrale materialevalg. Bibliotekarerne skal blot huske at blive ved med at interessere sig for, hvad der lander på hylderne. De skal løbende holde øje med udviklingen og orientere sig gennem anmeldelser, TV, radio og lektørudtalelser. Gør de det, er de fint klædt på til at formidle litteratur til brugerne, siger Martin Dyrbye.
Han tror på, at bibliotekaren i fremtiden får en endnu større rolle på biblioteket.
- Det personlige møde med bibliotekaren kan måske blive endnu mere vigtigt i en tid, hvor Facebook, sms og andre virtuelle rum har overtaget en stor del af vores personlige og direkte kontakt mennesker imellem. Desuden bliver bibliotekets brugere ældre og ældre – og en 70-80-årig i dag, som har oplevet udviklingen af de moderne velfærdsfolkebiblioteker og de goder, som de gav befolkningen, kommer til at stille store krav til, hvad han eller hun kan få bibliotekarens hjælp til, siger Martin Dyrbye. De vil fortsat forvente, at bibliotekarerne har en basal viden og naturligvis også har en basisviden om den kulturelle dimension af folkebiblioteksarbejdet. Hvis bibliotekarerne ophører med at fokusere på materialernes kvaliteter og materialevalget vil andre overtage deres rolle. Derfor er det naturligvis også vigtigt, at medarbejderne i bibliotekerne løbende efteruddannes inden for områder, der har med informationsselektion og bestandsudvikling at gøre, siger Martin Dyrbye. 
kejser@bf.dk