Gå til sidens indhold

Smertegrænsen er nået

»Hvor mange gange kan man skrive en leder om nedskæringer på folkebibliotekerne? Helst ikke for tit – men desværre oplever vi, at området er udsat for besparelser gang på gang.«

Sådan stod der i lederspalten for næsten præcis et år siden. Og desværre bliver det også startreplikken for denne leder. For intet har ændret sig fra efteråret 2008 – budgetterne bliver fortsat skåret, der varsles nedskæringer i timer og besparelser på bogbusser og filialer. Siden sidste kommunalvalg er der lukket næsten 200 filialer inklusiv bogbusser, og det forunderlige er, at kommunalpolitikerne er i stand til at kalde det serviceforbedringer.
Godt hjulpet på vej af kulturminister Carina Christensen, der i Berlingske Tidende den 27. oktober udtalte, at: 
»Det kan godt være, at kommunerne har nedlagt mange biblioteker, men man skal huske på, at udlånet faktisk har været konstant, og at centraliseringen har forbedret bibliotekerne og gjort det langt nemmere for den moderne borger at låne bøger,«
Nu kan man så komme med en længere analyse af udlånstal, og tilbagevise et konstant udlån alt efter hvilke tal, man benytter fra Biblioteksstatistikken 2008. Man kan også problematisere udsagnet om, at centraliseringen har forbedret bibliotekerne, når man sammenholder det med, at besparelserne fra de lukkede filialer, ikke tilgik de resterende biblioteker, men røg i kommunekasserne. En ret væsentlig problematik som man fra kommunalpolitisk side formår at nedtone. Indholdsmæssigt er der vist heller ikke foretaget analyser eller forsket i, at et centraliseret biblioteksvæsen er lig med forbedring. Og hvad angår nemheden i at låne bøger, er dette i høj grad en teknologisk udvikling, som bibliotekerne har udnyttet optimalt gennem de seneste år. Det er ikke nødvendigvis en centralisering af biblioteker.
At vi har digitaliseret vores bibliotekstilbud og gjort det nemt for borgerne at være selvhjulpne, er ikke ensbetydende med, at brugerne ikke stadig har behov for kulturformidling i fysisk form. Og vi risikerer på ganske få år at miste kontakten til en masse borgere, fordi de ikke længere har nem adgang til det fysiske bibliotek. Biblioteket er ikke kun udlån og selvafhentning af materialer på bibliotekets reol eller Brugsen – biblioteket er formidling af kultur og viden.
Det er et ikke et forsvarsskrift for at bevare enhver biblioteksfilial uanset størrelse og kvalitet, og det er heller ikke en »grædekonescene« som det udtrykkes på direktøren for Styrelsen for Bibliotek og Mediers blog.
Men det er i allerhøjeste grad et forsvarsskrift for det danske biblioteksvæsen, vores største kulturinstitution. Den eneste kulturinstitution der kan favne alle aldre, og hvor læring, viden og kultur sættes i sammenhæng. Biblioteket hjælper dem, der ikke kan selv, på vej, og inspirerer og udfordrer dem, der kan selv. Biblioteket er til for alle borgere, og det skal være relevant for både de svage og stærke brugere, de moderne og umoderne.
Kommunalvalget er lige om hjørnet. Den 17.november sættes krydset, og her kan vi alle være med til at beslutte, hvem der skal bestemme over vores biblioteker de kommende fire år.
Pernille Drost