Gå til sidens indhold

Der skal fokus på at spotte gode ledere

Den seneste tid har der været opslået lederstillinger i folkebibliotekerne, hvor det har været nødvendigt at lave genopslag på grund af for få ansøgere. I nogle tilfælde har der været under 20 ansøgere til gode, velrenommerede biblioteker, hvor man umiddelbart skulle tro, at det ville vælte ind med ansøgninger.

Men måske er det ikke så overraskende endda, når man ser tendensen generelt både for den private og offentlige sektor, hvor lederrekruttering også er et problem. Og et generelt problem uanset køn.
I februar 2009 viste en undersøgelse, som fagforeningen C3 havde foretaget blandt cirka 1400 af sine medlemmer, at på kun tre år var andelen af lederuddannede, der vendte chefstolen ryggen steget fra 39 til 61 procent. Især konflikten mellem job og privatliv og det store arbejdspres afskrækkede de unge potentielle ledere. I den kommunale sektor betyder generationsskiftet, der for alvor rammer i 2012-13, at hver anden leder går på pension. Dermed er det alle kommunale institutioner, der kæmper om kommende medarbejdere og bibliotekerne kommer til at opleve skarp konkurrence, når der skal rekrutteres.
I biblioteksvæsenet oplever vi allerede rekrutteringsproblemerne på både toplederniveau og mellemlederniveau. For at vende denne negative udvikling er det afgørende, at lederne sørger for at etablere førlederuddannelser og løbende arbejder med førlederudvikling. Det er ledelsen, der i det daglige skal sørge for at spotte medarbejdere med talent for ledelse og prikke til dem.
Potentielle ledere står måske lidt på sidelinjen, og tænker at det kunne være interessant, men de ved ikke rigtig, hvad det vil indebære at være leder, og måske er de heller ikke helt sikre på, om de har evnerne.
Ofte vurderer interne ansøgere sig, fejlagtigt, svagere i forhold til ansøgere udefra. En anden væsentlig faktor er også, at medarbejdere ofte slet ikke ved, hvad et lederjob indebærer, men umiddelbart tænker, at det er en utaknemmelig tjans. Det er ikke tydeligt, at ledelse også er spændende, og ikke kun handler om sure beslutninger.
Samtidig er der også generationsforskelle, og nye arbejdsstrukturer der gør sig gældende. Undersøgelser og forskning viser et klart billede af et øget fokus på balancen mellem arbejdsliv og familie/privatliv hos de yngre generationer, hvilket blandt andet betyder, at man ikke længere ønsker at lægge alle sine kræfter på sin arbejdsplads. Og det er ikke kun et behov, der opstår fordi man får børn.  Faglig udvikling og professionel progression bliver ikke kun defineret ved stigning i hierarkiet, men i lige så grad om arbejdsindholdet er interessant, og om man synes, det er et spændende og meningsfuldt arbejde. Derfor har Bibliotekarforbundets Lederforum sammen med forbundet foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandet mellemlederne for at få belyst hvilke faktorer, der betød de blev mellemledere, hvordan de oplever deres arbejde og hvilke barrierer, der eventuelt kan være.
Ledelse rummer flere dimensioner end »bare« at være den, der bestemmer. Personaleledelse er interessant og givende, og handler om meget mere end vagtskema og lønrammer. Ledelse er også en faglig disciplin, der går ud over ens fag-faglighed, og hvor man får indflydelse på sin egen organisation, og de strategiske valg, der skal træffes.
Pernille Drost