Gå til sidens indhold

Forsvundne biblioteker

Brande, naturkatastrofer og blodige krige er blandt de hyppigste årsager til bibliotekers undergang – fra Antikken og op til i dag. Uanset årsagen betyder destruktionen af et bibliotek altid, at verden må vinke farvel til vigtig kulturhistorie. Uden biblioteker er der ingen viden – og uden viden ingen kultur.  

I 1850 var den unge, engelske arkæolog Henry Austen Layard i fuld gang med at høste skattene fra sit seneste fortidsfund i det gamle Assyrien, – det nuværende Irak. Mens han havde travlt med at fragte de mange vaser, våben og relieffer fra udgravningen, så de kunne blive sendt videre til British Museum, trådte han i en mængde gamle lertavler, der dækkede gulvene i gravkamrene. Den unge arkæolog troede, at det var potteskår og skænkede dem ikke nogen særlig opmærksomhed.
Men lerstumperne var meget mere end potteskår. Uden at vide det havde Mr. Layard opdaget resterne af Kong Assurbanipals bibliotek i Ninive i Assyrien.

En videbegærlig konge
Før resterne af det historiske bibliotek blev fundet, var Kong Assurbanipal forholdsvist ukendt i historien. Hans far var berømt for sine krige, og om sønnen var det kendt, at han havde foretaget en del erobringstogter til Ægypten. Men hans vigtigste bidrag til den mesopotamiske historie skal findes et helt andet sted. Fire år efter at Mr. Layard havde jokket i de gamle lertavler gik en større udgravning i gang i Ninive, og man afdækkede her resterne af kongens bibliotek.
Assurbanipal, der regerede omkring år 670 f.kr., var et videbegærligt menneske, og han byggede derfor et girginakku – det sumeriske ord for bibliotek. Kongen var skriftlærd og kunne læse kileskrift på både arkadisk og sumerisk. I løbet af sin levetid sendte Assurbanipal folk ud til alle dele af Mesopotamien for at indsamle de tekster, der fandtes. Når spejderne kom tilbage med deres fund, blev teksterne kopieret, ofte af kongen selv, til de små rektangulære lertavler som Mr. Layard 2100 år senere troede var potteskår. Biblioteket i Ninive er det første bibliotek, vi har kendskab til, der er baseret på en systematisk indsamling af viden.
Efter udgravningerne i 1854 blev cirka 30.000 lertavler med uddrag fra over 1200 forskellige tekster fundet, men forskere mener, at det oprindelige bibliotek har indeholdt mindst en halv million lertavler med uddrag fra cirka 5.000 forskellige tekster. Og teksterne har haft et varieret indhold fra alle genrer, fiktive som faktuelle. Blandt de fundne lertavler var blandt andet eksempler på nedskrevne bønner, sumeriske leksikoner, episke fortællinger, religiøse beretninger om verdens tilblivelse og videnskabelige manualer. Kong Assurbanipals indsamling har vist, at han værdsatte alle former for litteratur og gjorde sit bedste for at bevare dem. Han forsvarede sit bibliotek mod samtlige angreb, det blev udsat for i hans levetid. Men fjorten år efter hans død i 627 f.kr. blev Ninive indtaget af en koalition, der blandt andet bestod af hans egen bror i spidsen for den babylonske hær, og i den forbindelse blev kongepaladset brændt ned. Under branden er de mange stentavler faldet ned under gulvbrædderne og har der ligget beskyttet indtil en uvidende arkæolog trådte på dem et par årtusinder senere. Selv om biblioteket i Ninive er blandt verdens første organiserede biblioteker og er det vigtigste biblioteksfund i Mellemøsten, så er det mest kendte et andet af oldtidens biblioteker.

Intellektuelle Alexandria
Byen Alexandria er mest af alt berømt for to ting, der længe har tilhørt legendernes verden: Fyrtårnet, der var et af verdens syv vidundere, og biblioteket, hvis samling på daværende tidspunkt var verdens største. Byen blev grundlagt i år 331 f.kr., og kort efter byggede Kong Ptolemæus I på en gang fyrtårnet og biblioteket – der rent fysisk ikke var et bibliotek, men et tempel for muserne: et Museion. Det var under byens tre første regenter, Ptolemæus d. I, II og III, at bibliotekssamlingen i museet blev til. Regenterne ønskede, at Alexandria skulle være verdens intellektuelle centrum, og Ptolemæus den II sørgede for at invitere de klogeste hoveder fra Antikken til at komme og arbejde i museet. De blev tilbudt kost, logi og fritagelse for skattebetaling, hvis de ville bo og arbejde i Alexandrias Museion. For eksempel var den græske matematiker Euclid en af lærerne på stedet, lands­manden Eratosthenes bestemte jordens radius og fastlagde primtallene under sit arbejde i byen, og den græske filolog Zenodotos skrev her den første tekstkritiske udgave af Homers digte. Biblioteket i Alexandria fungerede også som forlag, der publicerede nye tekster, samtidig med at de ansatte sørgede for at indsamle allerede eksisterende skrifter. Kongen havde beordret, at byens toldere skulle gennemrode alle besøgendes ejendele for papyrus. Hvis de fandt et, blev det kopieret, hvorefter kopien blev leveret tilbage til ejeren. Originalen blev indlemmet i bibliotekets samling, der i sin storhedstid skulle have indeholdt over 700.000 papyrusruller. Alexandrias ambassadører tog kontakt til riger verden rundt for at indsamle skrifter til museet, blandt andet blev den indiske kong Asoka, der var stor fortaler for Buddhismen, bedt om at bidrage til Alexandrias samlinger. Kong Ptolemæus d. III var så ærgerrig efter at øge samlingen af vigtige værker, at han indgik en aftale med bystyret i Athen om at låne Euripides’, Sofokles’ og Aischylos’originalmanuskripter til kopiering mod betaling. Da han havde modtaget de uvurderlige manuskripter, indlemmede han dem i museets samling og sendte en besked tilbage til Athen: »Mange tak. I kan beholde pengene.«

Cæsars brand
Biblioteket i museet i Alexandria gik til i en brand i år 47 f.kr. På det tidspunkt hærgede en borgerkrig mellem Dronning Kleopatra og hendes yngre bror Ptolemæus d. 13. Da den ægyptiske flåde lagde til i Alexandrias havn, så Cæsar ingen anden udvej end at støtte Kleopatra ved at sætte ild til skibene. Ilden bredte sig til resten af byen og fortærede i den forbindelse Antikkens mest omtalte bibliotek. I branden forsvandt nogle af verdens mest berømte manuskripter, heriblandt originale Torah ruller, der var bragt til Alexandria fra Jerusalem, en vigtig oversættelse af gammeltestamentlige skrifter, de store athenske tragedier og Babylons historie, der var blevet nedskrevet af en præst.
I de 280 år biblioteket havde eksisteret, havde det dog adskillige gange været udsat for angreb eller enkeltstående bogafbrændingsritualer, når en ny minoritet skulle undertrykkes. Det er derfor ikke sikkert, at størstedelen af de 700.000 papyrusruller, som biblioteket lå inde med i sin storhedstid, forsvandt under den sidste, ødelæggende brand. Ifølge forskere, er det mere sandsynligt at størstedelen af papyrusrullerne var blevet ødelagt af tidens tand, og Cæsars brand gjorde det af med den sidste del.

Nutidige ødelæggelser
De fleste forskere, bibliotekarer eller bogelskere har på et eller andet tidspunkt fantaseret om, hvilke fantastiske bogskatte, der gik tabt i Alexandria. Selvom det ægyptiske bibliotek betragtes som alle bibliotekers moder, er destruktionen af biblioteker noget, der er foregået både før og siden. At have viden er at have magt, og så sent som i 1992 blev Nationalbiblioteket i Sarajevo bevidst bombet af serberne i et forsøg på at udrydde bosniernes kulturhistoriske dokumenter. Den elektroniske tidsalder varsler dog et lille håb for bevaringen af litteratur. Hverken ildebrande, naturkatastrofer eller krige kan ødelægge litteratur, der er publiceret på nettet. Så selv om computere ikke besidder den samme charme som en smukt indbundet bog, så er oprettelsen af elektroniske biblioteker en vigtig forsvarsmekanisme for at redde det skrevne ord. 

Majken S. Elijasen er freelance journalist. Review ved cand. Polit. Ole Harbo, formand for Dansk Bibliotekshistorisk Selskab.