Gå til sidens indhold

Det Humanistiske Fakultetsbibliotek på Amager

Biblioteket blev indviet i nye rammer i efteråret 2008. Dermed er en ny version af et universitetsbibliotek frigivet til studium og diskussion.  

Det helt centrale spørgsmål til overvejelse er om ideen om et universitetsbibliotek som et fysisk sted, hvor brugerne har adgang stadig giver mening? I en tid hvor op mod 100 procent af litteratur- og informationssøgninger sker over nettet og over halvdelen af alle udlån er digitale?
CBS Bibliotek åbnede i 1999 med læse-, være- og studiefaciliteterne som den afgørende parameter. 
Den Sorte Diamant, Det Kongelige Bibliotek, med ganske særlige opgaver som nationalbibliotek blev indviet i 1999 med en markant understregning af bibliotekets generelle formidlingsforpligtigelse.
Roskilde Universitetsbibliotek åbnede i år 2001 med et allerede på daværende tidspunkt helt anakronistisk fokus på referencesamlingen.
Det Humanistiske Fakultetsbibliotek er bygget og indrettet på baggrund af erfaringerne fra blandt andre disse biblioteker og naturligvis med henblik på at tilfredsstille de behov, som de studerende på Københavns Universitet Amager,(KUA), forventes at have. Behov der blandt andet blev afdækket ved hjælp af fokusgrupper.

Struktur og formidling
Biblioteket består af to dele. Den ene del, en massiv bygningskrop indeholdende godt 50 kilometer magasinhylder i syv lavloftede etager. Den anden del, en stor transparent L-form i tre etager omkranser delvist dette magasin. Det meste af magasinet blev bygget i 1998. Sidste og afsluttende etape består af en tilbygning til magasinet samt L-formen.
Hovedindgangen og bibliotekets betydning som en vigtig bygning på campus markeres i form af en campanile, et spændende kunstværk, der samtidig kamuflerer udblæsningen fra bibliotekets ventilationsanlæg. Der er i øvrigt ingen tydelige signaler om bygningens indhold. Historisk har forsknings- og universitetsbiblioteket været en meget lukket bygning, dels med henblik på at beskytte indholdet mod lys, dels – men underordnet og formentlig ubevidst – med den antagelse, at folk der er så kloge, at de studerer nok også er i stand til at finde frem til videnskilden: Samlingen. Uden at vejen behøver at være oplyst eller skiltet.
Men når nu bøgerne er pakket bort i magasinet, og bygningen i øvrigt er af glas, hvorfor så ikke gennem vinduerne visuelt kommunikere, hvad meningen er? En fordring, der naturligvis forudsætter, at man har gjort sig denne mening klart. Det er oplagt, at traditionen for en sådan ekspressivitet er endnu ringere på et fagligt bibliotek end på folkebibliotekerne, men med den totale, moderne gennemsigtighed som udgangspunkt, kunne det have været interessant at formidle andet end tomhed. Et problem af generel karakter.
Konceptet i huset er en tredeling af aktiviteterne, der struktureres af etagerne. Stueniveauet er til uformelt ophold, samvær og færden. Her er en automatcaféfunktion og forskellige muligheder for at sidde, samtale og læse. De nye skummøbler i forskellige klare farver er spændende og livgivende i et minimalistisk, stramt og køligt miljø. Desværre er skummøblerne allerede godt nussede, måske de ikke egner sig til den konstante benyttelse i et offentligt rum? Der er endvidere en bemandet information og en bemandet vejledning i stueetagen, vægtningen af disse funktioner har helt tydeligt fundet sted ud fra den sikre antagelse, at langt de fleste brugere overvejende betjener sig selv. Også i forhold til de rutiner, der har med udlån, aflevering og afhentning af reserveret materiale at gøre.
Der er et fint overblik i foyeren i det lyse transparente hus, det er let at orientere sig. Selv aktiviteterne med kørsel og transport af materialer i kælderen er synliggjort i form af et glasfelt i gulvet. Men magasinblokken står som en stor utilnærmelig, gullig monolit. Det ville have været spændende med nogle få indblik i skatkammeret i form af sikrede vinduer. Magasinet kunne også eksponeres i fine montreudstillinger a la Diamanten.

Studiefaciliteter
Førstesalen er indrettet som studieområde for grupper og enkeltpersoner med mulighed for dæmpet samtale. Andensalen er indrettet som stillelæsesal.  Læse-/studiefaciliteterne på såvel første som anden etage forekommer lyse, venlige og velproportionerede. Håndbogssamlingen, der stadig benyttes om end i begrænset omfang, er på begge etager brugt som en slags stemningsskabende kulisse, der rammer de enkelte arbejdsområder fint ind. På begge etager er der veludstyrede mødelokaler i tilknytning til studieområderne. Mødelokalerne kan frit benyttes af enkelte studerende, når der ikke er egentlig mødeaktivitet.

Samling og arkitektur
Udover håndbogssamlingen er der en åben samling, hvor bøgerne er opstillet numerisk/kronologisk i forhold til anskaffelsestidspunkt og består af anskaffelserne gennem de sidste seks år. Der magasineres rullende et år af gangen. Logisk og rationelt, det skaber ikke græsningstrafik ved hylderne, men det ville der heller ikke være med et emneorienteret system. Den studerende finder vej via nettet, så kvalificeret søgesystemerne og den studerendes færdigheder tillader det. Håndbogssamlingen og den åbne samling består i alt af cirka 70.000 bind. For god ordens skyld skal det bemærkes, at en del af accessionen fra før 2008 stadig er opstillet emneopdelt.
Med henblik på at skabe et element af formidling og inspiration, er der nogle få hylder med bøger, som lånerne anbefaler til hinanden. I stueetagen, læseloungen, er der stillet en forkølet bogvogn frem med nye materialer og en ditto med et mindre udvalg af aviser. Det kunne være spændende med mere kvalificeret, dynamisk visualisering af Det Humanistiske Fakultetsbiblioteks resurser i stueetagen.  Dels ville der være tale om kultur- og forskningsformidling, dels kunne sådanne udstillinger, montrer, filmsekvenser med videre være med til at give den kølige stueetage atmosfære og identitet. Humaniora har at gøre med filosofi, historie og sprog, hvilket blandt andet kan oversættes til begreber som alsidighed, nuancering og mangfoldighed, lad dog dette afspejle sig i form og indretning. Som biblioteket er designet med hensyn til både eksteriør og interiør er der for ringe variation i den stereotype, kubistiske arkitektur inklusive den monotone hvide og grå farvesætning. Ren modernisme med referencer til blandt andet Arne Jacobsens rådhuse i Rødovre og Århus. Associationen er i højere grad »Steins Kemiske Laboratorium« end filosofi og litteratur. De største æstetiske arkitektoniske kvaliteter er udsigten til det cirkelformede, organiske og meget smukke Tientgenkollegie (Boje Lundgaard og Lene Tranberg) samt udsigten fra bibliotekets 2. sal henover det gamle KUA ind over København med spir, tårne og kupler.  

Logik
Ud fra en mere funktionalistisk tilgang er biblioteket fremragende og logisk struktureret. Det er fuldstændig enkelt at orientere sig, man er ikke et øjeblik i tvivl om, hvor man befinder sig og hvilke muligheder, der er på de givne koordinater. Her er stringens, transparans og overblik i en sjælden grad.

Har universitetsbiblioteket en fremtid?
Resultatet er et bibliotek, der er defineret af følgende:
Studiefaciliteter med klar 1. prioritet.
En sekundær materialesamling, der i princippet kunne have været placeret alle mulige andre steder.   
Bibliotekspersonalets tilstedeværelse og muligheden for at få vejledning og information. 
Hvis man antager, at materialesamlingens betydning i kraft af digitaliseringen bliver stadigt mindre, og at det samme gælder personalets rolle, så er det på sigt kun studiearbejdspladserne, der konstituerer biblioteket. Jeg tror, det er for tyndt. Min vurdering er, at der arkitektonisk og indholdsmæssig skal lægges meget mere proaktiv formidling, læring, undervisning og betydning i bygningen, hvis ideen om biblioteket skal give mening og opretholdes.
Det Humanistiske Fakultetsbibliotek skal, som alle andre universitetsbiblioteker, i langt højere grad være mangfoldigt, konfronterende, inspirerende og udfordrende. Og skal fænomenet, universitetsbiblioteket, yderligere optimeres skal der tillige arbejdes målbevidst med »genius loci« eller placemaking som det er kendt fra ikke mindst CBS Bibliotek.  n

Jens Lauridsen er bibliotekschef i Tårnby Kommune

bibliotekspressen@bf.dk