Gå til sidens indhold

Ingen hjælp at hente

Lad jer inspirere af Apples butikker i New York og hovedbiblioteket i Amsterdam, siger professor i byudvikling, der efterlyser opsøgende bibliotekarer i ensartet tøj på biblioteket, som han kalder et af de vigtigste steder i byen.

- Ikke én gang blev jeg spurgt: »Hvad kan jeg hjælpe dig med?«, siger professor i byudvikling og formand for Dansk Designcenter Steffen Gulmann efter at have besøgt 30 biblioteker i forbindelse med et projekt for fælles markedsføring for bibliotekerne i 2007.
- Om du så stiller dig helt ud i landskabet eller helt op ad en bibliotekar, så er der ikke én, der spørger dig, om de kan hjælpe dig med noget, fortsætter han.
Biblioteket er ifølge ham afhængigt af, at personalet ændrer adfærd.
- Udviklingen af biblioteket handler selvfølgelig om, hvor det skal ligge, og hvordan det skal se ud, men det mest centrale er, hvordan personalet skal agere i dag, siger han.
Tilfredse brugere er det vigtigste, og bibliotekarerne skal i langt højere grad lade sig inspirere af servicefag og butiksansatte. Efter hans mening er udlånsvagter hele humlen ved at være bibliotekar, og skriveborde er kun til at gemme sig bag.
Men det er en væsentlig udfordring at få ledelse og personalet til at fokusere mere på brugerne og service end de gør i dag, mener han.

Hyr butiksansatte
Hans bud på, hvordan det skal gøres er, at Danmarks Biblioteksskole og nu også Syddansk Universitet skal undervise i, hvordan man er serviceorienteret, går  ind i en kvalificeret dialog, er imødekommende og tager initiativ.
- Men vi kan ikke vente på, at skolen uddanner en hel generation, siger han og foreslår, at bibliotekerne indtil da ansætter en blanding af butikspersonale og bibliotekarer.
- Det er lettere at lære en butiksuddannet de elementære greb i at være bibliotekar end at lære en bibliotekar de elementære greb i servicefaget, siger han.
- Det ligger dybt i mennesker, hvis de i 30 år har opført sig på en bestemt måde, så kan det tage 10 til 15 år at lære noget nyt, siger han og understreger, at adfærden skal være naturlig.
- Og problemet er, at der typisk er introverte typer, der søger ind på uddannelsen, fordi mange får et bestemt billede af bøger og skranker, når man siger biblioteksskolen, siger han.
Noget andet, der efter hans opfattelse hindrer nytænkning er, at biblioteksverdenen er det, han kaldet et fagligt miljø og ikke et ledelsesmiljø.
- Når man mødes i biblioteksforeninger og fagforeninger, så taler man om biblioteker og bøger, men ikke om kunderne. Man vil helst ikke forandre noget, i hvert fald  ikke i den del af det, hvor man selv er med, men det er man nødt til for at tilfredsstille kunderne.

Genius-etagen
Inspirationen til forandring må meget gerne komme fra andre brancher og fag, ifølge Steffen Gulmann.   
- Man skal lade sig udfordre af andre. Det er ikke nok at diskutere med kolleger fra udlandet, der laver det samme.
Man skal blive inspireret af det anderledes. Steffen Gulmann nævner computerfirmaet Apple, hvis butikker i New York han sammenligner med biblioteker.
- Man bliver mødt af et menneske, der siger, hvad kan jeg hjælpe dig med? Der er ingen skranker, men alle medarbejdere har en lille notepad på sig, så du kan få svar på alt. I starten af butikken kan du få løst små computerproblemer, og  længere inde og højere op kan du få løst større problemer på geniusetagen. Det kunne lige så godt være bøger, der stod på hylderne, siger han.

Ingen strækmarch
Professor Steffen Gulmann er også fortaler for, at bibliotekarer skal være til at genkende.
- Jeg har haft mange drøftelser med bibliotekarer om hvorfor, man ikke må se, at det er en bibliotekar, når man kommer ind på biblioteket? Vi behøver ikke tale om uniformer. Det får jo de fleste til at se strækmarch for sig, men om smukt ensartet tøj. Det skal være tøj, der er smukkere og i bedre kvalitet end deres eget tøj, siger han.
Som tidligere direktør i Tjæreborg rejsekoncern fik Steffen Gulmann syet moderne italienske jakker til de ansatte, som blev meget hurtigt slidt, fordi de ansatte var så begejstrede for dem, at de ikke tog dem af, når de kom hjem.
- På Amsterdams nye Hovedbibliotek lægger man i første omgang ikke mærke til, at personalet ligner hinanden, men kigger man efter, kan man se ensartetheden i nogle meget smukke jakker, siger han.

Mangler overalt
De markante holdning til biblioteket og bibliotekarer bunder i det faktum, at Steffen Gulmann, som ekspert i byudvikling ser biblioteket, som et af de allervigtigste steder i byen. Og bibliotekarrollen som en jobfunktion, der reelt set er behov for i hver eneste både offentlige og private virksomhed.
-  De kan samle kompleks information og sammenstille det. Det er en gave, at have en person, der kan overskue informationer og  sammenfatte dem. Det er tidsbesparende og gør det lettere at komme frem til løsninger, siger Steffen Gulmann, der beklager, at mange virksomheder ikke ved, at bibliotekarer findes. Han vil selv på jagt efter en bibliotekar næste gang hans virksomhed mangler folk.     

moensted@bf.dk