Gå til sidens indhold

Kvinder vil gerne lede - men det kan være svært at få lov

Når det gælder ligestilling ender Danmark langt nede på de internationale lister under lande som Fillipinerne og New Zealand. I bibliotekarfaget er de mandlige chefer også i overtal. Problemet er ifølge forsker i køn og ledelse Yvonne Due Billing, at vi alt for længe har bildt os selv ind, at mænd og kvinder har lige adgang til magt.  

Antallet af kvindelige ledere i det offentlige er ikke steget de sidste 14 år. Samtidig er der blevet færre kvinder på bestyrelsesgangene i de største danske virksomheder. Det, på trods af, at mænd og kvinder, ifølge en undersøgelse fra Djøf, har lige stor lyst til at sidde i chefstolen.
Det er kendsgerninger, der er med til at placere Danmark på en 28. plads på den internationale liste fra World Economic Forum over ligestilling på chefniveau. Her indtager Sverige for eksempel en 5. plads og overhaler os også sammen med de andre nordiske lande, når det gælder den generelle ligestilling. I en rapport fra Europakommissionen fra 2007 om ligestilling får Danmark en tredjesidste plads blandt 25 EU-lande, selv om Danmark er det land, hvor flest kvinder er på arbejdsmarkedet.

Mænd ansætter mænd
Forsker i køn, organisationskultur og mandlige og kvindelige ledere på Sociologisk Institut på Københavns Universitet Yvonne Due Billing mener, at grunden til, at Danmark er så langt fra at have ligestilling mellem kvinder og mænd er, at vi i alt for mange år har bildt os selv ind, at vi har ligestilling i Danmark, og at kvinder og mænd har lige muligheder.
- For det passer ikke. I forhold til topledelse er vi for eksempel langt bagefter resten af Europa og også lande, vi normalt ikke har lyst til at sammenligne os med, siger hun.
Der er opstået myter som, at Danmark er et foregangsland, at det går den rigtige vej, men at kvinder måske ikke har så stor lyst til at blive ledere som mænd. Og kønskvotering, som både Norge og Sverige benytter sig af, er, ifølge Yvonne Due Billing, blevet udset som det onde – der hindrer den bedst kvalificerede i at få jobbet.
- Men mange mænd er blevet kvoteret i mere end 30 år på et mere eller mindre ubevidst plan, siger hun.
- Mange stillinger besættes for eksempel uden et formelt stillingsopslag, eller bliver reelt slået op til én bestemt person – som regel en mand, så kvinderne får ikke en chance. Det er ofte heller ikke kvinder, mændene headhunter fra deres netværk. Mænd tænker ofte på en anden mand, hvis de skal bruge en medarbejder eller en leder, siger Yvonne Due Billing og understreger, at vi ikke længere kan bilde os ind, at kvinder ikke er lige så kompetente.
- Der er mange flere kvinder, der tager en længerevarende uddannelse. 

Børn spænder ben 
Det uomtvistelige, at kvinder føder børn, giver hun også en del af skylden for, at kvinder er mindre attraktive end mænd, især jo højere op i jobhierarkiet de kommer.
- Hvis en arbejdsgiver sidder over for en ung kvinde og en ung mand, så tænker han ikke på, at manden måske skal være far men på, at kvinden nok skal have børn, barsel og barns sygedag. Undersøgelser viser, at det også rammer kvinder, der ikke ønsker sig børn, fordi kvinder generelt mistænkes for at være mindre engagerede end mænd, siger hun.
Hun ser det som en forældet måde at betragte ledelse.
- Møder behøver for eksempel ikke ligge sent på eftermiddagen, og hvorfor ikke lave deltidslederjob, hvor to kan dele stolen?
De negative konsekvenser ved den måde ledertjansen ofte bliver tilrettelagt i dag, er tydelige, mener hun.
- Mange rammes af stress, og må droppe det, der giver balance i tilværelsen, som at dyrke motion eller at se deres venner.
Konsekvenserne kan være, at mange unge både mænd og kvinder slet ikke har lyst til at blive ledere i fremtiden.
Ofte er lønforskellen minimal i forhold til det besvær og ansvar, man påtager sig som leder, og mange unge gider ikke arbejde 60 timer om ugen. Så den næste generation vil kræve en ny måde at være leder på, siger hun.

Bibliotekaren i toppen
Kvindelige bibliotekschefer er heldigvis ikke en sjælden race. I Bibliotekarforbundet er der 72 kvindelige chefer og 43 mandlige. Set i forhold til den andel de to køn udgør af medlemsskaren, er der 1,6 procent flere mandlige chefer.   
Yvonne Due Billing kalder det en forbløffende lille forskel i forhold til mange andre fag.
En af grundene til, at gabet mellem de to køn ikke er mere markant, mener hun, kan være, at chefjobbet i bibliotekarfaget er attraktivt for kvinder, fordi arbejdsvilkårene i det offentlige er mere fleksible, hvad angår for eksempel arbejdstid og orlov. Barsel forfølger heller ikke kvinder på samme måde i det offentlige, som i det private, mener hun, blandt andet fordi mændene i det offentlige også er mere tilbøjelige til at tage barsel. 
Blandt Bibliotekarforbundets privatansatte medlemmer er kun tre ansat som chefer – og to af dem er mænd.
På mellemlederniveau er der også en lille overvægt af mænd på 1,3 procent. Og det er ikke enestående. Mænd i kvindefag bliver ifølge Yvonne Due Billing typisk overrepræsenteret på ledelsesniveau.
- Og kvinderne er ofte selv med til at skubbe dem ind i en glaselevator, som bevæger sig opad i hierarkiet, siger
hun.

En ny kassér
Det kan bibliotekschef på Kvinfo’s bibliotek Jytte Nielsens genkende.
- Forestillingen om, at mænd har større gennemslagskraft gennemsyrer hele vores kultur, så også mange kvinder for eksempel vælger en mandlig leder, fordi de mener, at han bedre vil kunne varetage deres interesser. Hun nævner formanden for HK – et stort kvindefagforbund – der altid har været en mand. Det er helt ned på grundejerforeningsniveau. Når der træder en kvinde ind, så ser man en ny kassér for sig og ikke en ny formand, siger hun.
Hvad angår bibliotekarfaget, så mener hun, at det gælder som i alle andre kvindefag – lærere, sygeplejersker og pædagoger, at alle tror, at mænd nok er bedre og dygtigere.
- Kvinder skal gøre noget særligt for, at blive bragt på banen. I mange tilfælde  er en lederstilling, jo ikke bare noget man søger. Enten er man headhuntet, eller man fået et vink med en vognstang, siger Jytte Nielsen, der godt ved, at forklaringen om, at mænd favoriseres kan være ildehørt.
- Vi kan bedre lide forklaringen om, at det er kvindernes egen skyld, og at de hellere vil være derhjemme, siger hun.
Områdeleder ved Slagelse Bibliotekerne Marianne Løje tror, den mandlige overvægt af ledere hænger sammen med kvinders måde at omgås socialt.
- Kvinder beslutter i fællesskab, hvad gruppen skal gøre. Når du bliver leder, sætter du dig uden for det fællesskab, og flere kvinder end mænd er afhængige af at være en del af gruppen, siger hun.
Generelt oplever hun ikke den store lyst hos hverken mænd eller kvinder til at blive ledere.
- Ikke ret mange søger ind i faget med den intention, at ville være ledere. Mange er meget fagligt engagerede i det bibliotekariske, og de, der fra begyndelsen har intentionen om at blive ledere søger andre steder hen for eksempel i det private, mener Marianne Løje.

Ingen kønskvoter
Bibliotekar Lise Søderberg har altid arbejdet i det private og er i dag Nordisk kommunikations- og marketingschef i Axiell, hvor hun er en del af den øverste koncernledelsse i Axiell Library Group AB. Hun oplever ikke, at der er forskel på mandlige og kvindelige medarbejderes lyst til at blive ledere eller kvinders mulighed for at komme opad inden for virksomheden. Axiell Library Group, der leverer it-løsninger til bibliotekssektoren, er en svensk virksomhed med datterselskab i blandt andet Danmark og England. Det kan have betydning, mener hun, at man i Sverige – i modsætning til Danmark – længe har haft ligestilling på alle niveauer og mentorordninger på den politiske dagsorden.
- Grundtanken i svenske virksomheder er, at man ønsker, at der kommer kvinder ind i ledelsen, og der er en anden bevidsthed omkring det end i Danmark, siger hun og understreger, at det ikke betyder, at der er lige mange mænd og kvinder i ledelsen i Axiell Library Group, eller at kvinder får et job uden at have de nødvendige ledelseskompetencer.
Lise Søderberg er ikke for kønskvotering, men mener, at virksomheder skal være bedre til at opfordre og støtte talentfulde kvinder i at søge lederjob blandt andet gennem mentorordninger og tilbud om lederuddannelse.
- For der skal ofte noget ekstra til for at få kvinder ind i ledelsen, siger hun.
Hun mener, at kvinders selvopfattelse undertiden kan være en barriere for at komme til at lede.
- Når mænd søger et job, mener de, at de kan alt det, der efterspørges, mens nogle kvinder ikke synes, de kan matche alle krav og undlader at søge jobbet – medmindre de får en direkte opfordring. Men det er heldigvis ved at ændre sig, siger Lise Søderberg.

Finanskrise som springbræt
Yvonne Due Billing håber, at den finanskrise som Danmark og resten af verden er i netop nu, kan komme til at virke som et springbræt for kvinders placering i erhvervslivet.
- En del af de ledere vi så op til før krisen ramte, har vist sig at være dårlige ledere. Folk vil nu kræve ledelse på en anden måde. Der er allerede et værdiskift i gang, og det vil gavne kvinder i hvert fald i en overgangsperiode. Elementer som empati og evnen til at lytte og kommunikere – egenskaber man normalt forbinder med kvindelige chefer – vil blive mere efterspurgte, siger hun.  n

moensted@bf.dk