Gå til sidens indhold

Biografens bibliotekarer

Katharine Hepburn, Gary Grant, Julia Roberts, Tom Hanks og Judi Dench har alle spillet bibliotekarer. Men glamour og stjernestøv har ikke sprængt bibliotekarstereotypen.

 

 

Bibliotekarer på det hvide lærred tysser mere end de kysser.

Så forskellige film som Deskset fra1957 med Katharine Hepburn over Alice i Eventyrland i 1976 til Batman og Robin fra 1997 har alle stereotype bibliotekarer på rollelisten - hvordan, vender vi tilbage til.

Men filmlærredet flyder ikke over med bibliotekarer.

Cand. phil., forfatter og filmanmelder på Weekendavisen Bo Green Jensen har efter sigende klæbehjerne, men ikke mange bibliotekarer har sat sig fast.

- De er sjældent hovedpersoner, men sekundære karakterer, der ikke bliver beskrevet nuanceret, siger han og nævner til eksempel den amerikanske juleklassiker Et vidunderligt liv af Frank Capra fra 1946. I filmen forhindrer en engel en mand i at begå selvmord ved at vise ham, hvordan verden ville se ud, hvis han ikke var blevet født. Hans livlige kone Mary ville aldrig have mødt en mand, men leve som en sky, trist og ugift bibliotekar.

- En klassisk stereotyp på en bibliotekar, siger Bo Green Jensen.

Filmanmelderen har dog også eksempler på bibliotekarrollen, der bryder med stereotypen.

- I børnefilmen Bøgernes herre er bibliotekaren en mand og virkelig sej, siger han.

Filmen er fra 1996 og bygger på bogen af samme navn. En ti-årig dreng søger ly på et biblioteket og havner bogstaveligt i handlingen på den ene bog efter den anden. Bibliotekaren spiller hovedrollen i de bøger, som drengen lander i.

Der er også eksempler på, at filmens bibliotekarer er dem, der giver børn og

teenager gode råd og fører dem videre i livet.

Himmelsk vraggods

Kontrasten mellem den tækkelige, grå fremstilling af en bibliotekar og den sexede passionerede kvinde bruges også som virkemiddel i film.

I musicalversionen af Lewis Carolls Alice i Eventyrland fra 1976 er Alice en ung jomfruelig bibliotekar, der møder den hvide kanin, der fører hende til et Eventyrland, hvor hendes seksuelle opvågnen finder sted. Det er underforstået, at som bibliotekar er hun genert og seksuelt undertrykt.

I filmen Batman og Robin spiller skuespilleren Alicia Silverstone Barbara Wilson alias Batgirl. I tegneserien af samme navn er Batgirl bibliotekar, men under den lyserøde spadseredragt har hun en tætsiddende dragt og høje lakstøvler, så hun er klædt på til at bekæmpe forbrydere.

I eventyrfilmen Mumien (1999) er en smuk, ung bibliotekar på eventyr i Ægypten og sammen med sin bror får hun vækket en mumie og en 3.000 år gammel forbandelse.

På film som i litteraturen er der flere eksempler på, at bibliotekarer er professionelle informationssøgere.

I filmen Deskset fra1957, er Katharina Hepburn en af de fire kvindelige bibliotekarer, der bliver beskrevet som vidende og effektive til at søge information. I fremtidsfilmen Soylent Green fra1973 styrer bibliotekarerne verden, fordi de er de eneste, der har informationer og ved, hvor de skal finde dem.

Biblioteket har som i litteraturen også stor symbolværdi og optræder langt oftere end bibliotekarer, og biblioteker er stort set altid positivt skildret ifølge Bo Green Jensen.

I den amerikanske genindspilning af Himlen over Berlin, City of Angels fra 1998 mødes englene på biblioteket.

- Og i science fiction og fantasy-genren er biblioteker vraggods efter en svunden periode. De gemmer vores erindringer og historie efter ragnarok. Som i filmen Zardoz med blandt andre Sean Conory på rollelisten.

Kulturbureuakrater

Danske film med bibliotekarer kan tælles på én hånd.

En af dem er Koks i kulissen fra1983. To kvinder, spillet af Annemarie Helger og Helle Ryslinge turnerer den danske provins tynd med en provokerende kabaret. De optræder blandt andet på et lokalt bibliotek, hvor Gyda Hansen spiller bibliotekaren, der er nervøs for, hvad de to kvinder kan finde på og om de kommer til tiden.

- Jeg skulle være overansvarlig og meget disciplineret og skulle have svært ved at bevare den høflige maske, som instruktøren mente mange »tjenende ånder« i servicefaget tog på for at overleve deres medmenneskers behandling af dem, siger Gyda Hansen.

Instruktøren bag, Christian Braad Thomsen siger, at »meningen med Koks i kulissen var at gøre lidt grin med kulturbureaukraterne«, som han mener, bibliotekarerne er en del af.

- De mennesker, der forvalter kulturen og lever fedt på den i forhold til dem, der skaber kulturen, der får sulteløn, siger han. n

moensted@bf.dk

moensted@bf.dk