Gå til sidens indhold

Schhh...Hvem sagde knold i nakken?

Journalister er fulde af løgn. Svenskere rager altid fulde rundt, når de er i Danmark. Finnerne har let til kniven. Jyder arbejder helst i måneskin. Ovenstående er et lille udvalg af fordomme. Alle har vi fordomme. Fordomme kan bruges negativt og positivt. Tyskland i 1930’erne er et grusomt eksempel på, hvordan fordomme mod en bestemt minoritet, jøderne, førte til en nærmest sociokulturel accept af en systematisk dehumanisering af jøder, der så blev stigmatiseret og kørt til koncentrationslejre i kreaturvogne – meget af dette var båret af fordomme. Hvor vil Deres bagsideskribent dog hen med alt det?

 Journalister er fulde af løgn. Svenskere rager altid fulde rundt, når de er i Danmark. Finnerne har let til kniven. Jyder arbejder helst i måneskin.

Ovenstående er et lille udvalg af fordomme. Alle har vi fordomme. Fordomme kan bruges negativt og positivt. Tyskland i 1930’erne er et grusomt eksempel på, hvordan fordomme mod en bestemt minoritet, jøderne, førte til en nærmest sociokulturel accept af en systematisk dehumanisering af jøder, der så blev stigmatiseret og kørt til koncentrationslejre i kreaturvogne – meget af dette var båret af fordomme. Hvor vil Deres bagsideskribent dog hen med alt det?

Fordomme findes i mange afskygninger. Sjældent har man oplevet et fag som bibliotekarfaget, hvor fordommene trives i og uden for faget. Det er »den stille pige i klassen«, der bliver bibliotekar. Og hun bliver sådan én, der siger »ssshhhh« til brugerne på biblioteket. Og hun har knold i nakken. Og så videre. Og så videre. Som udøver af et fag er man også fagets ambassadør, og så er det vigtigt ikke at »tale sit eget fag ned«.

Om bibliotekarer siges det også, at de er meget grundige med deres arbejde, at de ikke slipper brugerne, før disse er klædt rigtig godt på og har fået allehånde informationer om det, de efterspurgte. Også det de ikke vidste, de havde brug for. Altså præcis det, vi ikke vidste, vi gerne ville vide.

Der er altså ingen grund til at have en »nederen følelse« af at være bibliotekar.

Billedet af bibliotekaren blev også diskuteret i 2008, da Bibliotekarforbundets medlemmer skulle tage stilling til et navneskifte og sagde pænt, men tydeligt nej tak til det navn, forbundet havde sat i spil. Nogle tilhængere af et navneskifte hæftede sig ved, at når de skulle forklare deres uddannelse/fag, så kunne de fornemme, at folk »fik sådan et billede« – og så blev ens forklaring om faget og uddannelsen nærmest til en forsvarstale. Og hvad så, kunne man spørge? Sandheden om en bibliotekar er i høj grad, at det er en dybt seriøs informationsspecialist i det moderne samfund.

At det moderne samfund, så ikke helt kender bibliotekarens moderne funktion, må der arbejdes med. På moderne dansk handler det fænomen om branding. Altså at vise, hvordan man skiller sig ud og diffentierer sig – i dette tilfælde, hvad man kan. Ikke hvad man hedder, men hvad man kan. Show it – and tell it.

I dette nummer af Bibliotekspressen sætter vi fokus på, hvordan fordomme om faget og dets udøvere udfolder sig i bøger og på film. Vi har fået tre tegnere til at bidrage med deres streger til opfattelsen af fagets udøvere, ligesom vi taler med en instruktør, to forfattere og to litteraturanmeldere.

Henrik Hermann

hermann@bf.dk