Gå til sidens indhold

Den kroniske bibliotekar

Når bibliotekarer bliver skrevet ind i litteraturen er briller, gråt hår og flade sko ofte fordomme, der følger med. Men sexkilling og hemmelighedsvogter hører også til litteraturens bibliotekarstereotyper.

 Journalister drikker, politibetjente har overskæg, og pædagoger går i jesussandaler. Fordommene klæber til de fleste fag, men bibliotekarstereotypen klæber, ifølge den svenske professor Kerstin Rydbeck, mere end de fleste.

Bibliotekspressen har gravet de bibliotekariske stereotyper frem i skønlitteratur, tegneserier og film med hjælp fra forskere, litteraturanmeldere, forfattere og skuespillere.

Professor Kerstin Rydbeck fra Uppsala Universitet har undersøgt, hvordan bibliotekarer bliver beskrevet i skønlitteratur, tegneserier og satiretegninger fra 1980 til 2002. Hendes konklusion er, at der beskrives tre-fire stereotyper, hvoraf den mest gængse er den ugifte kvinde med briller, gråsprængt hår, flade sko, løs bomuldsbluse, ordensvanvid og et anstrengt forhold til sin seksualitet.

- Mønsteret er, at de kvindelige bibliotekarer er intellektuelle, og ofte har svært ved at blive konfronteret med deres seksualitet. I litteraturen vælger de bøgerne i stedet for mænd, og deres feminine sider bliver gemt så langt væk, at nogle af dem nærmest bliver mandhaftige, siger professor Kerstin Rydbeck.

Indre passion

Det seksuelle kan dog også spille en anden rolle, hvor den indre passion vækkes til live bag bibliotekarens forsigtige og stille ydre. Hvad gemmer sig egentlig bag det opsatte hår og det tækkelige tøj? Det er et underliggende tema i flere bøger.

- Bibliotekaren får en dobbeltnatur, hvor hun i visse sammenhænge ændrer personlighed og bliver en spændende og attraktiv kvinde med seksuel udstråling, siger Kerstin Rydbeck.

I bogen Fyren fra nabograven af Katarina Mazetti bliver bibliotekaren Desirée beskrevet som lidenskabsløs og bleg, indtil hun møder mælkebonden Benny, der vækker passionen.

Når forfattere lader bibliotekaren udleve sin indre passion, ender det ofte i en anden stereotyp, mener Kerstin Rydbeck.

- Fra at være tante med knold i nakken bliver bibliotekarer sexbomber, siger hun.

Et andet mønster der går igen i litteraturen er, at ungdom og skønhed hos en kvindelig bibliotekar forenes med ondskab. I Karin Wahlbergs kriminalroman Hende som kiggede ind (2002) begår en smuk, blondt bibliotekar et bestialsk mord på den, som drev hendes mand til selvmord.

Forfatterne spiller på kontrasten. Kampen mellem kontrol og kaos. Bibliotekaren er symbolet på orden, civilisation og viden. En viden, der som æblet i Edens have, kan være farlig at få del i. Det gør det oplagt at give bibliotekaren en dobbeltrolle.

I tegneserien Batman er Batgirl bibliotekar med briller og kort mørkt hår, men under den pastelfarvede spadseredragt er hun forbrydernes skræk i en tætsiddende lilla dragt og lange gule lakstøvler. I forvandlingen når hun dog at hænge sin jakke på en bøjle!

Hemmelighedsvogter

Jyllandspostens litteraturanmelder Jakob Levinsen er ikke stødt på mange sexede, indelukkede eller autoritære bibliotekarer i litteraturen. De to sidstnævnte tror han mere hører til beskrivelsen af folkebibliotekarer i børne- og ungdomsbøger.

- I voksenlitteraturen og i film er bibliotekaren ofte forsker og meget professionel i forhold til at søge informationer. Bibliotekarer kan have farlig og verdensomvæltende viden. Biblioteker er der, hvor civilisationen bliver bevaret, og hvor der bliver gemt hemmelige og mærkelige ting, siger Jakob Levinsen. Han nævner blandt andet bogen Rosens navn af forfatteren Umberto Eco, hvor den blinde bibliotekar Jorges fra Borges slår flere ihjel for at bevare en bogs hemmeligheder.

I litteraturen er det et klassisk eksempel på, at bibliotekarer kan have en symbolsk betydning - de har en hemmelig viden.

I de sidste årtier, især i kølvandet på Rosens navn, er ikke bare bibliotekarer, men også store labyrintiske biblioteker blevet en del af  »konspirationsteorigenren«, siger Jakob Levinsen, der kalder genren for »biblioteksmystik«.

Ifølge professor Kerstin Rydbeck er det dog især mandlige bibliotekarer, der kan pryde sig med rollen som hemmelighedsvogter.

Der er også en anden side af den mandlige bibliotekarstereotyp, selv om der generelt er få mandlige bibliotekarer i litteraturen i forhold til kvindelige.

Forvirret, feminin og fummelfingret er ord, som Kerstin Rydbeck hæfter på den mandlige stereotyp.

I Stephen Kings skrækroman Det onde (1986) samles syv barndomsvenner som voksne for at kæmpe mod »det onde« i

skikkelse af en klovn. Den eneste, der er blevet i barndomsbyen, og ikke er blevet rig og berømt, er Mike Hanlon. Han er i stedet blevet bibliotekar på byens folkebibliotek. Han bliver beskrevet som undseelig, ugift og intellektuel. Så er der undtagelsen fra reglen: Casanova var bibliotekar og nedlagde kvinder på stribe.

Fortidsbiblioteker

Det er ikke kun bibliotekarer, som forfattere har en fastlåst opfattelse af. Også beskrivelsen af biblioteket og biblioteksmiljøet kan henlede tankerne på en svunden tid, mener Kerstin Rydbeck.

- Forfattere har ofte et konservativt syn på, hvad biblioteket er, siger hun.

Det er litteraturanmelder Jakob Levinsen ikke enig i.

- Forfatterne skriver om biblioteker af ganske særlige grunde. Der er en enorm aura om begrebet bibliotek. Det har symbolværdi, når et bibliotek forsvinder. Biblioteker har været et udtryk for civilisation, lige så længe vi har været en skriftkultur. Det er det unikke ved biblioteket. Hvis de ville skrive om teenagere, der spiller World of Warcraft, kunne de gå på den nærmeste netcafe, siger han.

Fordomme gror fast

Kerstin Rydbeck konkluderer i sin undersøgelse, at det generelt er en negativ stereotyp af bibliotekarer, der kommer til udtryk i litteraturen. Gennem de 22 års litteratur og tegninger hun har kastet sit blik på, er det de samme stereotyper der går igen, og ifølge hende er det universelle stereotyper, der ikke har ændret sig og som går igen i for eksempel mange Hollywood-film.

- Billedet af den snerpede bibliotekar med knold i nakken går mere end 100 år tilbage, hvor det moderne folkebibliotek kom til Skandinavien. Bibliotekarerne var oftest kvinder med opsat hår. De var en slags lærerinder, der var med til at disciplinere børnene, siger hun. Problemet er, at vi ikke afprøver vores forestillinger, så de forbliver fordomme som er svære at frigøre sig fra.

Konsekvensen kan være, at de fastgroede forestillinger påvirker rekrutteringen inden for faget. Men generelt synes Kerstin Rydbeck ikke, det er noget bibliotekarer skal tænke så meget over.

- Undersøgelser viser, at brugere generelt er tilfredse med den betjening, de får på biblioteket, og det er det vigtigste, siger hun.

moensted@bf.dk

m