Gå til sidens indhold

Bibliotekarer er forsvarets nye våben

Forsvarets fire små biblioteker fusionerer. Samtidig satser militæret på at hæve det biblioteksfaglige niveau ved at rekruttere flere bibliotekarer.

Tre bibliotekarer søges til tjeneste i Forsvarets Bibliotek!
I løbet af et halvt års tid dukker denne melding op som en vigtigt del af en større manøvre, der omfatter forsvarets fire biblioteker. Generalerne i militæret har besluttet at samle alle de bibliotekariske styrker i et nyt, fælles bibliotek, og det bliver tre nye bibliotekarers opgave at sikre en rationel og dynamisk drift af dette bibliotek. Samtidig skal trioen give forsvarets biblioteker et solidt spark bagi og føre såvel den historiske som den nyeste viden på det militære område ind i den digitale tidsalder.

Kendskab til krigsførelse eller anden erfaring med militæret er ikke et krav, der vil blive stillet. Det handler alene om de biblioteksfaglige kvalifikationer, og det er en ny strategi i forsvaret, hvor det at vide noget om krudt og kugler hidtil har vejet tungere end erfaring med de mere fredelige bibliotekariske discipliner.

Den nye linje og især fusionen af bibliotekerne mødes da også med udbredt modvilje i forsvarets egne rækker. En indsamling på nettet har givet mere end 1.000 underskrifter mod at nedlægge Marinens Bibliotek, ligesom en gruppe for bevarelse af selvsamme bibliotek på Facebook tæller 473 medlemmer. 
 
Udtrykt med militærets termer udgør de ansatte på de fire biblioteker i dag tilsammen 35 årsværk. De ansatte er biblioteksassistenter, assistenter og en enkelt bibliotekar samt en række vederlagslønnede pensionister. I det nye, samlede bibliotek reduceres staben med otte årsværk gennem naturlig afgang og forflyttelser. Tilbage er en stab på 27 årsværk, heriblandt de tre nye fuldtidsansatte bibliotekarer.

Et nyt tankesæt
- For at vedligeholde en bogsamling om for eksempel kanoner og artilleri har man ment, at det var smart at have en bibliotekar, der var gammel artillerist. Altså en person, der vidste noget om kanoner og den historiske udvikling på det område. Sådan har tankesættet været i forsvaret, men vi synes, det er på tide at tage yderligere dimensioner ind, siger generalmajor Carsten Svensson, chef for Forsvarsakademiet, hvorunder bibliotekerne hører. 

- Vi vil styrke det biblioteksfaglige indhold gennem en øget professionalisering. Vores mål er at gøre Forsvarets Bibliotek til et moderne 24 timers on-line bibliotek samtidig med, at vi vil fastholde den offentlige publikumsbetjening. Vi ønsker en mere rationel drift af biblioteket og et kvalitetsløft, og det skal blandt andet ske ved at ansætte tre bibliotekarer, siger generalmajoren.

Marinens Bibliotek har 45.000 bøger, der beskriver historien om den danske flåde lige siden Tordenskjolds dage. Tilsammen tæller forsvarets fire biblioteker 160.000 enheder i form af bøger, tidsskrifter, artikler, billedsamlinger med mere. Det nye bibliotek på Kastellet giver plads til 40.000 enheder i den åbne samling, mens resten placeres, dels i et magasin på Kastellet, dels på et fjernlager. På nuværende tidspunkt er omkring 40.000 enheder chipset, og det sikrer dem en plads i det nye bibliotek. Et årelangt arbejde med at gøre det resterende materiale elektronisk søgbart forestår.

Lederen af Forsvarsakademiets Informationsservice, oberstløjtnant René Andersen, er chef for forsvarets biblioteker, og skal stå i spidsen for det fusionerede bibliotek. Han oplyser, at ingen bøger, dokumenter eller andet vil blive kasseret i forbindelse med manøvren. Målet er helt klart, at alle enheder skal være elektronisk søgbare med en leveringstid fra fjernlageret på 1-2 dage.

Kultur-tab
Tanken om at lagre de historiske samlinger har gjort ondt rundt omkring i militærets rækker. Det frygtes, at ude af øje er ude af sind, og at en del af den danske kulturarv på den måde forsvinder ud i glemslen. Blandt de kritiske røster er kommandørkaptajn Karsten Palle, der frem til februar i år var leder af Marinens Bibliotek. 

- Man samler jo ikke kræfterne. Tværtimod spreder man det hele på magasiner og fjernlagre. Det er ødelæggende for den nemme adgang til det store historiske materiale, og det vil påvirke forskningen i militærets historie negativt, siger den tidligere marinebibliotekar.
Kaptajnen er heller ikke ligefrem begejstret ved udsigt til flere bibliotekarer i forsvares tjeneste.

- Styrken i militærets biblioteker har gennem årene været de mange tilknyttede officerer. Det er gode militær-historikere, der ved, hvad der står inde i bøgerne. De ved, hvorfor Montgomery skrev en bog i 1946, og de kan fortælle, hvorfor man skal søge i andre bøger for at komme tættere på sandheden om den periode. 
Ifølge debatten i en række militære tidsskrifter over det seneste år har stemningen på forsvarets biblioteker været trykket og præget af stress og utryghed.

- En god del medarbejdere har været i rigtig mange år på de biblioteker, og det er steder, man knytter sig til. For eksempel ånder Flyvevåbnets Bibliotek i Jonstrup af militærflyvning med mange genstande, der skaber en helt speciel atmosfære. Der er et miljø derude, og det er de ansatte kede at af miste. Nu bliver det bare mørkebrune bogrygge på hylderne og tre computere henne i hjørnet. Det er der ikke noget kultur i, siger Karsten Palle.

Afghanistan eller biblioteker
Ifølge generalmajor Carsten Svensson har forsvarets biblioteker i årtier været privilegerede ved at have plads nok til at lade alting stå på hylderne.
- På den baggrund er det måske skræmmende at tro, at noget nu går tabt. Og der er kulturforskelle på bibliotekerne, som man skal bearbejde. Men for mig er det helt naturlig i et vidensamfund, at tingene anskaffes, har en levetid - og så udfases.

At fusionere de fire biblioteker giver en årlig besparelse på 1,2 millioner kroner, og det er penge, der falder på et tørt sted.
 - Det koster at modernisere driften af biblioteket, og som forsvarsbudgettet ser ud i dag og med det pres, vi er under, er det ikke realistisk med ekstra millioner til bibliotekerne. For hvad er der mest brug for? Beskyttelse af vores soldater i Afghanistan eller flere penge til forsvarets biblioteker? Så vi skaffer penge til moderniseringen ved at rationalisere. Vi lægger tingene sammen og skaber dermed også en række faglige fordele, siger Carsten Svensson.

Generalmajoren og oberstløjtnanten oplyser, at de tre bibliotekarer ikke vil få stjerner på skuldrene, men at de skal arbejde »på gulvet«. Lønnen er ikke noget, de to militære chefer kan sige så meget om – kun, at der betales efter overenskomsten. Men forsvarets biblioteker er arbejdspladser, hvor mange finder sig godt tilpas, for de ansatte har det med at blive hængende og fejre både det ene og det andet jubilæum.  n

Mads Clausager er freelancejournalist.

 

De fire biblioteker, der samles på Kastellet i København i løbet af 2010 er:

Det Kongelige Garnisonsbibliotek (KGB) – et hærspecifikt bibliotek med fokus på sikkerheds- og forsvarspolitiske bøger.
Flyvevåbnets Bibliotek (FLB) – siden 1909. Er i dag Europas største luftmilitære bibliotek.
Marinens Bibliotek (MAB) – grundlagt i 1765. Hovedfagsbibliotek for søkrigshistorie og oplysninger om mariner.
Forsvarsakademiets Bibliotek (FAKBIB) – internt bibliotek med betjening af studerende, lærere og forskere i forsvaret.

Bibliotekerne er statslige lovbiblioteker og klassificeret som forskningsbiblioteker/specialbiblioteker. De er åbne for offentligheden og deltager i det almindelige lånesamarbejde med de øvrige biblioteker i landet, lige som det nye Forsvarets Bibliotek vil gøre det.