Gå til sidens indhold

Gratis forskningsformidling koster penge

På de danske forskningsbiblioteker er der rigtig store udgifter til indkøb af videnskabelige tidsskrifter. Derfor hilser bibliotekarerne systemer til arkivering af artikler under open access velkommen. Men krav om open access kan blive dødsstødet for mindre videnskabelige tidsskrifter.

Da Gutenberg introducerede bogtrykkerkunsten, forvandlede han samtidig religionsformidlingen for evigt. 180 bibler på tre år! En revolution når en håndskrevet bibel alene var undervejs i tre år. Inden da rejste lærde i uger og måneder for at besøge de få privilegerede klostre, der havde en bibel, så de kunne studere Guds ord ved selvsyn. Og nu blev bibler efterhånden offentligt tilgængelige.

På samme måde kan det føles som en revolution, når man i dag i løbet af ingen tid kan downloade og printe en forskningsartikel i sit eget hjem. I hvert fald hvis man kan huske, hvilket besvær det kunne være at bestille en bog eller tidsskriftsartikel, før den digitale verden blev født. Ny teknologi bringer nye muligheder for total omstrukturering af videndelingen.

Især inden for fri digital adgang til forskningsartikler, er der begejstring over, at det i princippet er blevet så let at indhente ny viden. Specielt fordi meget forskning er finansieret af offentlige midler

Offentligt finansieret forskning skal deles
- Forskningsresultater fra offentligt finansieret forskning bør også komme offentligheden til gode. Hvis forlagene får ejerskab over forskningsresultaterne, betaler man for forskningsresultaterne flere gange – både når forskeren bruger arbejdstid på at skrive og redigere artiklen og bagefter ved, at forskningsbiblioteket skal betale licens for at få adgang til artiklen. Det mener vi fra universiteternes side er problematisk, siger Wilbert van der Meer, chefkonsulent hos Danske Universiteter.

Fra staten presser man derfor på for at finde måder, hvor forskernes videnskabelige artikler kan blive offentligt tilgængelige via elektronisk open access.
I langt de fleste tilfælde er det store kommercielle udenlandske forlag, der udgiver videnskabelige artikler. Enhver forsker har sin prioriterede liste over, hvor det er mest prestigefyldt at udkomme inden for sit fag. Forlagene med de mest ansete tidsskrifter i portefølje, har derfor stærke kort på hånden, når prisen på licenser til elektronisk adgang til artiklerne skal forhandles med de enkelte forskningsbiblioteker.

Og det er ikke småpenge efterhånden. I Danmark bruger Det Kongelige Bibliotek cirka 42 millioner årligt på nyanskaffelser. Mellem 30 og 35 millioner bruges alene på abonnementer. Det vil sige licenser, som skal betales hvert eneste år, hvis den elektroniske adgang skal sikres. Prisen på disse licenser er steget op gennem 1990’erne, og stigningen er fire gange højere end inflationen i samme periode.

- Det satte stort pres på forskningsbibliotekernes budgetter. Når bevillingerne ikke stiger i samme takt som abonnementsprisen, så bliver bibliotekerne nødt til at skære og opsige abonnementer, da vi jo ikke kan eller vil opkræve betaling på brugersiden, siger Bertil Dorch, leder af KUBIS Videncenter for Videnskabelig Kommunikation under Det Kongelige Biblioteket, som forklaring på, at man på forskningsbibliotekerne for alvor begynder at interessere sig for udviklingen inden for open access.

Alligevel er det ifølge Bertil Dorch ikke kun for at spare penge, at bibliotekerne går ind i arbejdet med open access. Det handler også om at få størst muligt udbytte af de ressourcer, bibliotekerne har.
- Fra forskningsbibliotekernes side handler det om at være en aktiv spiller, der kan hjælpe forskerne med at læse og blive læst.  Før i tiden sendte forskere breve til hinanden, og det udviklede sig til videnskabelige selskaber, som begyndte at udgive forskningsartikler, og efterhånden begyndte nogle at udlicitere dette til forlag. Forskningsbibliotekerne er med til at videredistribuere den viden, så forskere let kan få adgang til forskningsresultater. I dag sidder vi med en model, hvor det er få store internationale forlag, der sidder på størstedelen af den videnskabelige kommunikation. Men det er ikke sikkert, at det vi har nu, er den evige model, siger han.

Forskellige fag – forskellige vilkår
De fleste, der beskæftiger sig professionelt med forskningsformidling, er enige i, at lettere adgang til forskningsresultater overordnet set er et gode. Men trods de gode intensioner er der dog grund til at træde varsomt, for konceptet om open acces har indbyggede konflikter.

Inden for mange STM-fag (Science, Technology og Medical Science) er der en tradition for meget stor vidensdeling, som bliver opfattet som forudsætningen for, at man fortsat kan finde nye kreative veje at forske på og opnå vigtige resultater. Samtidig bliver forskningsresultater hurtigt forældede, så det er vigtigt med hurtig og nem adgang til artiklerne, hvis man skal være up-to-date.

Anderledes står det til inden for flere humanistiske og samfundsvidenskabelige fag. For det første er der ikke den samme tradition for et hurtigt download af en ti-siders artikel. Her er det monografien eller antologien, der hersker. Selvom e-bogen stille og roligt er på vej frem, er det stadig noget, som både forskere og andre brugere skal vænne sig til.

For det andet er det ikke store monopolistiske forlag, der udgiver humaniora og samfundslitteratur, men små og mellemstore universitetsforlag, hvor man i lighed med andre steder i Europa ønsker at bevare kulturarven ved forskning i sprog, litteratur og historie. Mange publikationer i Danmark udgives derfor på dansk, og da dansk er en forholdsvis sjælden sprogkompetence at besidde på verdensplan, publiceres der til en meget snæver målgruppe.

Endelig forældes videnskabelig litteratur inden for de fleste humanistiske fag ikke så hurtigt som inden for STM. En del af forskningen er nicheområder, der kan være lige så relevante om 20 år, som de er i dag.
Forlag der arbejder med disse udgivelser, er derfor nødt til at tænke i små, men langsigtede oplag.

Små videnskabelige forlag i fare
De små videnskabelige forlag er i farezonen i opgøret med de store. De er slet ikke gearede til at udbyde deres udgivelser til gratis download.
- Det kunne umiddelbart lyde logisk og fornuftigt, at resultaterne af offentlig forskning skal være gratis. Men det er ikke gratis at komme fra manuskript til færdig udgivelse, siger Marie Svane, direktør i Forlæggerforeningen.
Hun lægger vægt på, at gratis adgang ikke i sig selv gør forskningen tilgængelig. Der vil i mange tilfælde være brug for forlag som mellemled, som kan sikre den optimale formidling og garantere for kvaliteten, for eksempel i form af peer reviews. Men fjerner man den indtægt, som forlag får fra licenser og abonnenter, gør man det svært for især de små forlag at få økonomien til at hænge sammen. I hvert fald hvis man ikke sørger for en alternativ finansiering.

- Det offentliges støtte til forskning dækker typisk ikke udgifter til formidling af forskningens resultater. Det skal man tage højde for, inden man beslutter sig for et krav om open access. Ellers klipper man det over, der er forudsætningen for, at forlagsbranchen kan bidrage med sine kompetencer, udtaler hun.
Det samme mener Marianne Alenius fra forlaget Museum Tusculanum der beskæftiger sig med forskningsformidling og som det første danske forlag har aftaler med bibliotekerne om deciderede e-bøger inden for videnskabelig litteratur.

- Der er jo forskel på at sælge en e-bog og på at levere den gratis. De forlag, der udgiver forskningslitteratur er små enheder med begrænsede økonomiske ressourcer. De kan jo ikke forære deres arbejde væk. Måske er der stadig nogle få, der tror, at med open access, så kan forskerne bare udgive deres afhandling direkte ved selv at arkivere den elektronisk. Men det er i virkeligheden ikke særlig attraktivt for forskningsinstitutionerne, og det er der flere og flere, der er ved at få øje på, siger hun og forklarer, at forlagene, på grund af deres kvalitets(fra)sortering, netop kan være en garant for, at den forskning, der publiceres er den ypperste inden for sit felt – en opgave, der ikke vil blive varetaget ved selvarkivering.

- Derudover er der udgifter til layout og markedsføring, og de forsvinder ikke, selvom man går over til gratis elektronisk distribution, fortsætter Marianne Alenius, der slet ikke er i tvivl om, at hvis man udsulter forlagene, så de bukker under nu, så vil man mangle deres knowhow om få år.

Ny forretningsmodel skal udvikles
- Den forretningsmodel som STM-fagene benytter sig af, hvad angår open access duer ikke inden for samfundsvidenskab og humaniora, forklarer Marianne Alenius.
Hun taler om det, der kaldes gylden open access, hvor forskeren (eller hendes forskningsinstitution) selv betaler for, at artiklen udgives som open access, når den er blevet optaget.

- Der er stor forskel på at downloade en artikel og så på at downloade en e-bog på 400-600 sider. Det vil blive alt for dyrt for institutterne, hvis de selv skal finansiere open access til hele e-bøger, forklarer hun.
Marianne Alsenius forsikrer, at det ikke er fordi, man er reaktionære i forlagsbranchen, at man endnu ikke er klar med en model for open access inden for humaniora og samfundsvidenskab. Men ligesom det i musikbranchen har taget tid, at finde en måde at profitere på downloads af musik, kommer det også til at tage tid at finde en bæredygtig forretningsmodel for forlagene, hvis man mener det alvorligt med open access.
- Der er en drivkraft inden for det videnskabelige forskningsmiljø for at få det til at fungere, og den drivkraft bør de ministerier, der presser på for at sikre gratis offentlig adgang til videnskabelige artikler udnytte. Det kræver solid starthjælp og forståelse for, at der skal afsættes midler til finansiering af redaktion, produktion og markedsføring af værkerne, hvis disse skal være gratis tilgængelige, siger hun.

Museum Tusculanum er i øjeblikket involveret i to projekter om open access. Det ene er et EU støttet forlagsprojekt for monografier på tværs af EU-lande, mens det andet er et tidsskriftsprojekt i nordisk regi under Nordbib. 

Berit Viuf er freelance-journalist

Gylden open access
Her finansieres den offentlige publicering af forfatteren (ofte dækket af forskningsinstitutionen eller en forskningsfond).
Typisk koster dette mellem 5-20.000 kroner. Herefter vil der være åben adgang til artiklen på nettet fra forlagets website.

Grøn open access
Her hoster universitetet eller organisationen et website/database, hvor artiklerne er alment tilgængelige. Ofte vil der være tale om et preprint eller reprint af en publiceret artikel som forskeren selv arkiverer.

Små forlag frygter Open Access:
”Vi er afhængige af vores abonnenter og de indtægter vi får fra CopyDan. Hvis vi skal lægge vores artikler og Ph.D afhandlinger gratis på nettet, må der findes et alternativ, som gør det muligt at finansiere de udgifter der er med for eksempel redigering og peer-review,”
Lotte Bøgh Andersen, med i redaktørgruppen på universitetsforlaget Politica.

”Vi risikerer, at mange små tidsskrifter mister så stor en del af abonnenterne, at tæppet reelt trækkes væk under os. Og med os forsvinder formidlingen af hele forskningsmiljøer,”
Anette Eklund Hansen, redaktør på tidsskriftet Arbejderhistorie
 
”En tvungen Open Access uden kompensation vil ramme alle danske tidsskrifter økonomisk og medføre indtægtsnedgang og derved kvalitetsforringelser - hvis tidsskriftet overhovedet vil overleve,”
Jørgen Burchardt, redaktør på Tidsskrift for Arbejdsliv og formand for Organisationen for Danske Videnskabsredaktører


Forskere om open access
Open access er jo en fin ting, fordi det hjælper med at cirkulere information. Men open access er jo ikke altid lig med gratis access. 
Når jeg bruger elektronisk adgang til artikler i mit arbejde, kan jeg  kun gøre det, fordi jeg arbejder på en institution, der betaler for abonnementerne. Hvis man ønsker at få danske tidsskrifter til at gå over til gratis open access i løbet af kort tid, men ikke er villig  til at kompensere økonomisk, kan tidsskrifterne ikke længere produceres. Og så bliver open access jo i stedet et kæmpe problem.
Thorsten Borring Olesen, Professor på Institut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet

”Hvis vi bliver pålagt, at vores artikler skal være gratis offentligt tilgængelige på internettet, er der en væsentlig risiko for, at adskillige juridiske forskere vil få problemer med at udkomme i de fagtidsskrifter, der er vigtigst for dem  karrieremæssigt.”
Steen Treumer,Professor på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet