Gå til sidens indhold

Borgerservice 2005

I forbindelse med kommunalreformen i 2006 kom der fokus på nye opgaver for folkebibliotekerne, blandt andet muligheden for at inddrage Borgerservice i bibliotekerne. I enkelte kommuner havde man allerede implementeret lignende tilbud, men derudover var der ikke de store erfaringer. Også Bibliotekarforbundet beskæftigede sig med emnet, og den daværende hovedbestyrelse formulerede en politik og anbefalinger til, hvordan man kunne gribe opgaven an. Nu, tre år efter, er det interessant at høre hvilke erfaringer, man så har gjort sig.
Ved mine besøg i TR-kollegierne i foråret 2009 var integrationen af Borgerservice på bibliotekerne og de faglige konsekvenser man oplevede et tilbagevendende diskussionsemne Der var både ris og ros til den nye, udvidede opgave ligesom det var grebet meget forskelligt an og med forskelligt afsæt fra forvaltningen og bibliotekets side. For nogle biblioteker er det tydeligvis blevet en indirekte besparelse – Borgerservice er blevet flyttet ind på biblioteket uden ekstra ressourcer, og vægter ligeværdigt med de bibliotekariske opgaver. Andre biblioteker arbejder med en tydeligere opdeling mellem Borgerserviceopgaver og de traditionelle bibliotekariske opgaver med blandt andet separate skranker. Nogle steder kommer der personale fra rådhusets Borgerservice ud til bibliotekerne, og klarer de mere tidskrævende opgaver som eksempelvis pas. 
Umiddelbart tegner der sig det mønster, at man har gjort brug af bibliotekets fysiske muligheder med fokus på bibliotekets længere åbningstider og ofte centrale placering. Man har dog ikke i tilstrækkelig grad formuleret hvilke forventninger, man har til indholdet. Det har i høj grad handlet om geografisk borgernærhed. En problematik man generelt oplever i den offentlige sektor, der i forbindelse med digitalisering primært har fokuseret på rationaliseringsaspektet og haft forventninger til effektiviseringsgevinster. Desværre har man ikke fokuseret på de indholdsmæssige, kvalitative forbedringer, man kunne give til borgerne eller opnå i de administrative enheder. Det er ærgerligt, for det står ikke i modsætning til et mål om effektivisering.
Spørgsmålet er, om ikke man har overset bibliotekernes og bibliotekarernes faglige ekspertise i forhold til at udvikle de digitale tilbud i kommunerne. Man har ikke gjort tilstrækkeligt brug af de udviklingskompetencer, der er på bibliotekerne, som i forvejen udvikler en lang række digitale tilbud til borgerne. Det er også baggrunden for »Borgerservice anno 2015«, der er et partsprojekt opstartet i august 2009 mellem KL, Bibliotekarforbundet og HK. Idégrundlaget for projektet er, at Borgerservice bør stå mere centralt som udviklingscenter for formidling og levering af både nye og kendte services. Projektet skal tydeliggøre behovet for teknologi og kompetenceudvikling på området. »Borgerservice anno 2015« vil sætte særligt fokus på udnyttelsen af de digitale muligheder. Forventningen er, at parterne i foråret 2010 har fået forskellige scenarier på hvilke kompetenceudviklingsbehov, der vil være, og hvordan man kan prioritere lokalpolitisk Det er et partsprojekt med tre vigtige organisationer inden for udviklingen af borgerservice. Og BF er en helt naturlig part i udviklingen af fremtidens borgerservice, hvor bibliotekarernes ekspertise har en stor rolle at spille.
PERNILLE DROST