Gå til sidens indhold

E-bøger på folkebibliotekerne - det haster ikke mere end det jager

Der har i den senere tid været artikler om e-bøger i Bibliotekspressen. Her er et bidrag fra en lykkelig e-bog- og minilaptopejer.

E-bogslæseren er ganske ny. I realiteten kom den først frem sidste år. Man har selvfølgelig længe kunnet læse tekster på PDA’er og laptopper, men sidste år kom så den ægte vare: minilaptoppen og e-bogslæseren.
I skrivende stund er e-bogslæsere uden den store interesse for de fleste bogkøbere. De koster for meget og kan for lidt og desuden er det vanskeligt at få tekster, der ikke er forbundet med Digital Rights Management (DRM), ikke er lænkede til et bestemt format og ikke er for dyre. For bibliotekerne er dette ikke et problem, men det er et problem for lånerne, hvis de af offentlige myndigheder lænkes til bestemte styresystemer, afspilningsprogrammer og kopibeskyttelser. Og uanset hvad man i visse bibliotekarkredse mener om den sag, så er lånernes problemer vore problemer.
Det vil tage tre til fem år før hardwaren til e-læserne er på plads og det vil tage længere end det, før forfattere og forlag har fundet frem til formålstjenlige forretningsmodeller, der giver kunderne hvad kunderne vil ha’. Sådanne forretningsmodeller kan opfindes, for der har i flere år eksisteret en sådan.

Der er et forlag, Baen Books, der med profit sælger e-bøger efter den åbne model. (Jeg er storkunde der, og det er grunden til, at jeg elsker min e-læser.) På Baen kerer de sig ikke om piraterne, fordi de har fundet ud af, hvordan man roligt og sagførerfrit konkurrerer Piratbugten ned under gulvtæppet. Man indså, at piraterne kan konkurrere på prisen, men ikke på service og kvalitet, og derefter strikkede man en DRM-fri model sammen, der er til forlagets, forfatternes og læsernes fordel.
  Det mærkelige er, at hovedkræfterne bag modellen ikke var særligt fremme i skoene it-mæssigt. Men man mente, at DRM er til skade for de borgerlige rettigheder, og at de fleste mennesker er rimeligt hæderlige - i hvert fald indtil det øjeblik, hvor de begynder at føle sig røvrendte. Sagen er, at piraterede bøger ikke er gratis, fordi det tager tid at finde dem og tid er penge. Og en tredjedel af filerne er defekte og resten ikke nødvendigvis i et bekvemt format. Nedhenter man af sparehensyn, nedhenter man i lavtlønsområdet. Folk med fast arbejde kan med fordel nedhente og betale, hvis det er let og bekvemt og prisen er passende lav. Gå til baen.com og bliv vis.

Mange påstår, at bøgerne uundgåeligt vil overgå til udelukkende at være i elektronisk form. Men e-bøgernes overhåndtagen er ikke særlig sandsynlig og da slet ikke på kort sigt, for gamle veletablerede teknologier erstattes ikke sådan uden videre af det nyeste nye.
  I skrivende stund købes e-bøger mest som supplement til papirbøgerne. Altså papirbøger til hjemmelæsning og e-bøger til ferie- og rejselekture. E-udgivelser er i fremvækst, men ses der væk fra visse nicher - leksika og tidsskrifter - er væksten meget langsom, og det skyldes, at e-bøger endnu ikke giver de store fordele.

Ophavsret er på ingen måde en ret, og da slet ikke ejendomsret. Den er en pragmatisk løsning på problemet med fodring af læseheste. For at fodre dem, skal man bespise foderleverandørerne og staldkarlene, og hvordan gør man bedst det? Ophavsretten var en dårlig og ond løsning, men den var den mindst dårlige og mindst onde løsning og derfor et mindste onde og et nødvendigt onde. Men så fik medieselskaberne efterhånden politikerne til at skrue ophavsretslovgivningen derhen, hvor ophavsretten slet og ret er en pestilens.
  Der vil gå år før fornuftige løsninger bliver politisk mulige, og indtil det sker, kan vi roligt overlade sagen til Piratbugtens indvånere.

De interesserede kan læse en række essays, som forfatteren og forlagsredaktøren Eric Flint fra Baen Books har skrevet om disse emner. De er oversatte her:
http://jensguld.pbworks.com/
På samme netside er der et par oversatte taler fra det engelske underhus om ophavsretten. De blev holdt i 1841/42. Da der hersker stor uvidenhed om ophavsrettens natur, er der god lærdom at hente.   n

Af Jens Guld
Tidligere ansat som bibliotekar i Esbjerg