Gå til sidens indhold

Giganternes stræben

Amazon og Sony kæmper om at udvikle den perfekte e-bogslæser. Hvem der vinder er uforudsigeligt, siger specialkonsulent på Det Kongelige Bibliotek Christian B. Knudsen

Én gang om ugen lander en ny e-bogslæser på markedet – men langt de fleste er lavet på den samme fabrik i Thailand, i billigt plastik og med uudviklet software. Eneste forskel er logoet.
Men kampen om den ultimative e-bogslæser er skudt i gang, og Amazon og Sony har placeret sig i hvert sit ringhjørne, selv om rygter vil vide, at Apple er på vej ind i ringen og måske løber med sejren.
Hvem der vinder er fuldstændig uforudsigeligt, for udviklingen går vanvittig hurtigt, siger specialkonsulent på Det Kongelige Bibliotek/KUBIS Christian B. Knudsen. Kun én ting er sikkert, mener han: Slaget vil stå i USA – hvorfor vender vi tilbage til.

Fra hans skrivebord i Diamanten og på messer rundt i verden følger han nøje udviklingen inden for e-bogslæsere.
Og to store udviklingsspring lurer lige om hjørnet.
Første spring vil være afledt af projektet One Laptop per Child (OLPC). Her er ideen at opfinde en så billig og hårdfør bærbar computer, at børn i tredjeverdenslande får mulighed for at få en. Teknisk skal den kunne klare varmen i Saharas ørken og monsunregn i Indien. Ifølge tidligere cheftekniker på projektet Mary Lou Jepsen vil det resultere i en skærm, der kan det hele – og det bliver til glæde for den teknologiske udvikling af fremtidens e-boglæsere. Ifølge diverse blogs vil skærmen være ude omkring jul.

Netbooks er en anden dark horse, der ifølge Christian B. Knudsen kan blive det store hit.
Netbooks er computere til 2.500-3.000 kroner, der vejer under et kilo, er tænkt til at være på nettet 24 timer i døgnet, og har en skærm, der kan lægges ned.
- Hvis netbooks får gode skærme til at læse på, så er spørgsmålet, hvorfor jeg skal købe en e-bogslæser, hvor jeg kun kan læse bøger som Amazons Kindle eller Sonys Reader, hvis jeg kan få en lige så god »dims«, som jeg også kan gå på nettet med?, siger Christian B. Knudsen.

Væk på to en halv time
Det Kongelige Bibliotek er det første bibliotek i Danmark, der udlåner e-bogslæsere. Den 1. april 2009 satte de deres 15 nyindkøbte Sony Reader 505 til udlån, og folk stod i kø - på to en halv time var de væk. I dag har biblioteket i alt 26 e-bogslæsere til udlån.
- Vi mener, det er et fornuftigt antal, men vi følger efterspørgslen, siger Christian B. Knudsen og understreger, at fordi udviklingen går så hurtigt, kan situationen se helt anderledes ud om et halvt år.
Biblioteket valgte modellen Sony Reader 505, fordi den er robust.

- De skal kunne overleve mere end en uge i en Fjällräv. Vi afprøvede først en e-bogslæser fra det franske firma Bookeen, der har en god skærm, men efter tre ture med den interne post knækkede skærmen, siger Christian B. Knudsen, der ikke mener, at det på sigt er bibliotekets opgave at låne e-bogslæsere ud.
- Vi låner heller ikke computere eller printere ud, siger han.
Målet er derimod at skabe interesse om den kvarte million e-bøger, som biblioteket giver adgang til.
- Dem vil vi gerne udlåne meget mere, og så er e-bogslæserne en måde at gøre folk opmærksomme på, at de findes, siger han.

For dårlig til faglitteratur
Det største problem med e-bogslæserne lige nu er, at de ikke duer til at læse videnskabelige  artikler på. De har ikke plads nok til at vise grafer og tabeller og til at bladre rundt i og se flere sider på en gang.
- Så lige nu giver det kun mening at bruge dem til skønlitteratur, siger Christian B. Knudsen.
Det er dog muligt at få e-bogslæsere, der egner sig til faglitteratur.

Foran ham på skrivebordet ligger en I Rex - en e-bogslæser fra et Hollandsk firma, der har specialiseret sig i e-bogslæsere til videnskabelige artikler, hvor forskere for eksempel kan skrive noter og have hele deres forskning om ét emne samlet. 
- Men de er hundedyre og henvender sig mest til erhvervslivet. Jeg så den på en messe i Frankfurt, og sælgeren ville langt hellere snakke med ham fra medicinalindustrien end med mig, siger Christian B. Knudsen.
For at gøre de mere gængse e-bogslæsere egnede til de videnskabelige artikler med grafer og tabeller er løsningen at gå op i skærmstørrelse, og det eksperimenters der med. Amazon har netop lanceret Kindle DX, der er målrettet universiteter og studerende, og det er den næste e-bogslæser Christian B. Knudsen gerne ser på sit skrivebord til  afprøvning.

USA kommer først 
Amazons fokus er på det amerikanske marked. For overhovedet at købe en Amazon kindle skal man have en amerikansk postadresse og et amerikansk kreditkort. Ifølge Christian B. Knudsen bunder det i, at Amazon indtil videre kun har aftaler med amerikanske forlag, og at det er forbundet med stort besvær at gå ind på de europæiske markeder. Det kræver en aftale med et teleselskab per land for, at e-bogslæserne kan gå på nettet.
- Der har været rygter om, at Amazon har forhandlet med et tysk teleselskab, men at forhandlingerne brød sammen, siger Christian B. Knudsen.
Grunden til at Amazon måske alligevel så småt vender blikket mod Europa er, at Sony rører voldsomt på sig. Lige nu er Sony den største spiller i Europa, de sælger e-bogslæsere i England, Tyskland, Frankrig og Holland, og det forlyder, at de også er på vej til danske boghandlere.

- Vi bliver dog ved med kun at få de næstsidste modeller i Europa, fordi  Amazon er hovedfjende nummer et, og da de ind til videre kun opererer  i USA, så ser Sony ingen grund til at sende de nyeste læsere på markedet i Europa –  slaget står i USA, siger Christian B. Knudsen.

Køb nu en e-bogslæser
Rundt om i Danmark er bibliotekarerne i tvivl. Skal de kaste sig ud i at udlåne e-bogslæsere, eller skal de se tiden an?
Og mange ringer til Christian B. Knudsen og spørger, hvad de skal gøre.
Hans råd lyder: kast jer ud i det.

- Man behøver ikke nødvendigvis købe ind til at låne dem ud i første omgang, for det kan godt være en dyr investering for et lille bibliotek, men det er vigtigt at få det i hånden alle taler om, er på vej og få nogle erfaringer. 

Det Kongelige Bibliotek har en blog med anmeldelser og fakta om e-boglæsere på markedet. http://blogs.kb.dk/eboeger/